Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Fagmetodik og praksis- materiel kultur ( forår 2010 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Supplering
  • Semester/kvarter: Forår
  • Timer per uge: Forårssemestret. Fire to - dages seminarer: 3.- 4. februar, 4. - 5. marts, 6. - 7. april, 3. - 4. maj. Alle dage kl.10 -16 Samlæses med  fagdidaktik og dannelse
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: København
  • Hovedområde: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
  • Udbud ID: 22486

Formål

Efter gennemført modul kan den studerende på et fagligt og metodisk grundlag :
demonstrere indsigt i videnskabelig metode og dennes relation til det materiel kulturelle områdes didaktik, teori og praksis
diskutere egen studieproces og vurdere til- og fravalg af videnskabelig og faglig teori og metode
diskutere problemstillinger i forhold til det anvendte materiale.

Indhold

Kurset indfører den studerende i faglige, kulturelle og æstetiske teorier og metoder af relevans for produktfremstilling og refleksion over forholdet imellem produkt, proces og procesteori. I arbejdet med praksisformer fokuseres dels på kroppens handlinger, dels på sansning, refleksion og erkendelse i såvel institutionelle som ikke-institutionelle sammenhænge. Modulet omfatter teorier inden for praktisk-æstetisk formgivning og designprocessers metoder og disses implikationer for praksis og personlighedsudvikling. Især arbejdes der med teorier og metoder til beskrivelse af hverdagskulturelle, håndværksmæssige, kommunikative og psykologiske forhold. Begreber om bæredygtighed og økologi inddrages, ligesom genstands- og forbrugsforskningens tematikker og problemstillinger diskuteres i et områdemetodisk og didaktisk perspektiv

Faglige forudsætninger

Adgang til Suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i didaktik (materiel kultur) har ansøgere med følgende uddannelser:

1) Designuddannelsen (grunduddannelsen).
2) Grunduddannelse som konserveringstekniker fra Konservatorskolen.
3) Professionsbachelor i ergoterapi.
4) Professionsbachelor i ernæring og sundhed.
5) Professionsbachelor som folkeskolelærer med linjefag i billedkunst, hjemkundskab, håndarbejde eller sløjd.
6) Professionsbachelor som pædagog.
7) Mellemlang videregående uddannelse som ergoterapeut, ernærings- og husholdningsøkonom, håndarbejdslærer eller pædagog.
8) Mellemlang videregående uddannelse som folkeskolelærer med linjefag i billedkunst, hjemkundskab, håndarbejde eller sløjd.

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole kan optage ansøgere, der ikke opfylder de anførte krav, hvis ansøgeren skønnes at have tilsvarende forudsætninger.

Underviser

Annonceres senere

Undervisnings- og arbejdsform

Den studerende skal arbejde projektorienteret.

dansk

Litteratur

Annonceres senere

Undervisningsplan

Undervisningsplan i pdf format (NB. samlæste moduler)

Studieordning og bedømmelse


Suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i didaktik (materiel kultur)

  • Hj.opg.ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur


Eksamen aflægges i form af en samlet skriftlig opgave af et
omfang på mellem 15 og 20 normalsider.