Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Aspekter af matematikkens historie (Q3) ( forår 2010 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk
  • Niveau: Kandidatkursus
  • Semester/kvarter: 3. kvarter
  • Timer per uge: 4
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 23308

Formål

Kursets formål er at give deltagerne et overblik over matematikkens kulturhistorie igennem næsten 4000 år og sætte dem i stand til at udvælge og begrunde matematikhistoriske forløb til brug for matematikundervisningen i gymnasiet.

Obligatorisk program

Godkendt mundtlig præsentation

Indhold

 

Kurset følger talbegrebets udvikling fra før-historisk tid til begyndelsen af det 20. århundrede. Efter en kort diskussion om før-skriftlige talbegreber foretages det første nedslag i egyptisk og mesopotamisk oldtid, hvorefter også ikke-vestlige matematikretninger berøres. Derefter fokuseres på matematikken og især talteorien i det antikke Grækenland, i den arabiske middelalder og i den vesteuropæiske renæssance. Sluttelig diskuteres matematikkens forhold til verdensbeskrivelsen i 1800-tallet ved at fokusere på nye talsystemer (komplekse og hyperkomplekse tal), før det diskuteres, hvordan talbegrebet blev givet en stringent og senere aksiomatisk fundering i slutningen af 1800-tallet.

Løbende perspektiveres matematiske udviklinger til generel kulturhistorie, ligesom det diskuteres, hvilke forhold matematik har stået i til det omgivende samfund.

Igennem hele kurset diskuteres brugen af matematikhistorie i gymnasiets matematikundervisning, herunder til perspektiverende forløb, integreret i undervisning, til tværfagligt samarbejde (AT etc.) og til studieretningsprojekter.

Læringsmål

Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne

  • Redegøre for de store linjer i matematikkens kulturhistorie
  • Redegøre for centrale udviklinger i talbegrebets historie
  • Diskutere samspillet mellem matematisk intuition og formalisering af matematik,
  • Reflektere over matematikkens kulturelle og samfundsmæssige roller igennem historien,
  • Udvælge, præsentere og begrunde eksempler fra matematikkens historie til brug for gymnasieundervisningen

Faglige forudsætninger

Underviser

Henrik Kragh Sørensen

Undervisnings- og arbejdsform

Forelæsninger, diskussion af kildetekster og deltagerforedrag 2+2 timer om ugen i 7 uger

Litteratur

Helmuth Gericke, Talbegrebets historie , red. Kirsti Andersen og Kate Larsen, Århus 1996, Victor Katz, A History of Mathematics , Reading 1998 (eller nyere udgave) samt udlevere­de tekster.

Kursushjemmeside

AULA, link fra www.ivs.au.dk/uddannelse/undervisning

Eksamensterminer

Ordinær eksamen efter 3. kvarter. Reeksamination efter aftale.

Udbyder

Institut for Videnskabsstudier

Tilmelding til undervisning

Via selvbetjening.

Særligt om dette kursus

Der kræves et kursus i matematikkens historie for at opnå faglig kompetence i matematik

Studieordning og bedømmelse

1. del af sidefaget i matematik

  • Indberetning, bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i matematik - økonomi

  • Indberetning, bedømt efter 7-skala med intern censur


Skriftlig aflevering over godkendt problemstilling bedømt internt efter 7-trinsskalaen.