[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvilket omfang den studerende
Den franske revolution i 1789 er en afgørende begivenhed i moderne europæisk historie. Her fødes mange af de ideer om demokrati og menneskerettigheder, revolution og terror, som kommer til at præge de følgende århundreder og stadig er med os i dag. Samtidig med revolutionen brød den strømning i kunst- og litteraturhistorien, der er kendt som romantikken, frem. Mange forbinder umiddelbart denne strømning med indadvendte meditationer, natursværmeri og lyrisk (over)følsomhed. Men som dette forløb vil vise, er det langt fra hele sandheden. De romantiske kunstnere var ekstremt optaget af revolutionen og de politiske spørgsmål, den stillede, og deres værker rummer en række forsøg på at besvare dem og definere en ny rolle for kunsten i demokratiets tidsalder.
Forløbet vil undersøge forbindelserne mellem revolutionen og den europæiske romantik i Tyskland, England og Frankrig i et bredt, idéhistorisk og tværdisciplinært perspektiv. Udgangspunktet vil være skønlitterære værker af alle genrer, herunder eksempelvis digte af William Wordsworth og Percy Bysshe Shelley, Friedrich Hölderlins brevroman Hyperion (1797/9), Mary Shelleys Frankenstein (1818) og Victor Hugos historiske roman Notre-Dame de Paris (1832). Men vi vil også beskæftige os med billedkunst og dramatik og læse politiske filosoffer som Jean-Jacques Rousseau og Edmund Burke, kunstteoretikere som Friedrich Schiller og historikere som Jules Michelet for at tegne et bredt billede af revolutionens vidtrækkende betydning for den romantiske tænkning, der på mange måder lægger fundamentet for moderne kunst og humanvidenskab i det hele taget.
Man vil også stifte bekendtskab med de væsentligste traditioner inden for nyere romantikforskning og dermed få et nuanceret blik på perioden fra forskellige teoretiske synsvinkler, ligesom vi vil læse nyere historikere, idéhistorikere og filosoffer om revolutionen, såsom eksempelvis Hannah Arendt, Étienne Balibar, François Furet og Jacques Rancière.
Emner, der vil blive behandlet i forløbet, kan være: dannelsen af det moderne litterære og politiske subjekt, det moderne frihedsbegreb, historievidenskabens og sociologiens romantiske og revolutionære ophav, forholdet mellem demokrati og terror set gennem litteraturen samt kunstnerens forhold til folket. Undervisningen vil foregå som en blanding af forelæsning og gruppeoplæg med vægt på de studerendes aktive deltagelse.
Ingen
Jakob Ladegaard
Undervisningen vil foregå som en blanding af forelæsning og gruppeoplæg med vægt på de studerendes aktive deltagelse.
Tirsdag 14.00 - 17.00
Dansk
Der vil ved semesterstart foreligge et kompendium indeholdende uddrag fra bl.a. Hannah Arendt: On Revolution , Edmund Burke: Reflections on the Revolution in France (1790) Georges Lefebvre: The French Revolution , Friedrich Schiller: Menneskets æstetiske opdragelse (1795) og William Wordsworth: "Preface" til Lyrical Ballads (1802).
Bygning 1584
Lokale 212
Bemærk: der skal vælges 3 valgfag i prioriteret rækkefølge
Ifølge studieordning
