[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvilket omfang den studerende
The Return of the Real?: Dokumentarfilmen i et tværæstetisk perspektiv
Dokumentarfilmen har de seneste år undergået en lang række både mediemæssige og æstetiske forandringer. Den dukker op som alt fra blockbuster til videofænomen på nettet, og det dynamiske forhold mellem fiktion og fakta, der altid har haft en central betydning for udviklingen af denne genre, udfordres mere end nogensinde før.
Med punktnedslag i et eklektisk udvalg af dokumentargenrens kendte og mindre kendte værker undersøges det analytisk, hvordan disse forandringer har påvirket, påvirker - og påvirkes af - vores opfattelse af genrer og de kulturer, der omgiver filmen. I forløbet vil der blive inddraget kommercielle succeser som Michael Moore og Werner Herzog over avantgarde- og eksperimentalfilm hos eksempelvis Peter Watkins og Jonathan Caouette til amatørproduktioner. Hensigten er at give en bred introduktion til filmanalyse med fokus på dokumentarismen og samtidig skabe mulighed for at studerende med forskellige faglige baggrunde kan bidrage med deres individuelle kompetencer.
Undervisningen vil bestå af forelæsninger kombineret med filmfremvisninger og oplæg fra de studerende. Der vil endvidere indgå en ekskursion til filmfestivalen CPH:PIX 2010, hvor vi primært vil koncentrere os om seminararrangementer, evt. møder med deltagende instruktører og selvfølgelig film der placerer sig inden for kursets tematiske ramme.
Ingen
Peter Ole Pedersen ( aestpop@hum.au.dk )
Der arbejdes med en vekselvirkning mellem introducerende forelæsninger, diskussioner af tekster og værker, samt mundtlige og skriftlige studenteroplæg og papers.
Tirsdag 14.00 - 17.00
Dansk
Bill Nichols: Introduction to Documentary (Indiana University Press, Bloomington & Indianapolis 2001), Alan Rosenthal and John Corner (ed.): New Challenges for Documentary (Manchester University Press, Manchester & New York, 2005).
Bygning 1584
Lokale 226
Bemærk: der skal vælges 3 valgfag i prioriteret rækkefølge
Prøveform: Prøven kan aflægges på én af to måder:
a) Undervisningsdeltagelse
b) Mundtlig bunden prøve på baggrund af et eller flere spørgsmål, 30 min. forberedelsestid, alle hjælpemidler tilladt, 30 min. eksamination inklusive votering
Nærmere bestemmelser:
a) Aflæggelse af prøven som undervisningsdeltagelse forudsætter regelmæssig, aktiv og tilfredsstillende deltagelse i et af studienævnet godkendt undervisningsforløb. Faglæreren fastsætter ved forløbets start den nærmere definition heraf.
b) Ved b-prøven tager spørgsmålet eller spørgsmålene udgangspunkt i det fulde pensum ved et af studienævnet godkendt undervisningsforløb.