Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Analyse og management af agroøkosystemer på bedriftsniveau ( forår 2011 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk (eller dansk)
  • Niveau: Kandidat kursus, obligatorisk.
  • Semester/kvarter: 2. semester, 3. og 4. kvarter.
  • Timer per uge: 4-8 forelæsninger / øvelser pr uge. Obligatorisk program: deltagelse i øvelserne og projektbaseret gruppearbejde. Feltture.
  • Deltagerbegrænsning: 24.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 25535

Formål

Målet med kurset er at give de studerende en dybtgående viden om bedriftsdynamik, og om hvordan drift og organisering af bedriften kan påvirke natur og miljø. De studerende vil blive i stand til at anvende videnskabelige metoder til at undersøge og vurdere disse emner. Dette omfatter en kritisk vurdering af metoder og værktøjer, der anvendes til at give indsigt i og håndtere samspil og feedback-processer mellem jord, planter og husdyr i jordbrugsbedriftsmæssig sammenhæng.

Læringsmål

 

Ved afslutning af kurset forventes de studerende at kunne:
Anvende og vurdere relevante metoder, værktøjer og modeller til analyse og vurdering af specifikke former for jordbrugsproduktion og deres påvirkning af natur og miljø.
Integrere forskellige hensyn og synspunkter i en overordnet vurdering af jordbrugsbedrifters bæredygtighed.
Anvise pålidelige måder, hvorpå en konkret bedrift kan opfylde mål for påvirkning af natur og miljø.
Samarbejde i tværfaglige projektgrupper om en overordnet vurdering under hensyntagen til forskellige synspunkter og ekspertise.

Indhold

Hovedvægten i kurset lægges på problembaseret projektarbejde. Dette omfatter introduktion til og anvendelse og vurdering af relevante værktøjer i en konkret sammenhæng – en case/en landbrugsbedrift.

Følgende hovedområder er omfattet:

  • Beherskelse af relevante modeller, der repræsenterer produktion, jordkarakteristika, skadevolder- og pesticiddynamik, næringsstofkredsløb, emissioner og biodiversitet; vurdering af deres anvendelighed i forskellige situationer. De behandlede modeller omfatter både modeller til forskningsformål og til miljøregulering.
  • Datafremskaffelse fra jordbrugsbedrifter og vurdering af deres anvendelighed til forskellige formål.
  • Vurdering af bedriftsbaserede indikatorer for ressourceforbrug og miljøpåvirkning.
  • Opstilling og analyse af alternativer for jordbrugsdrift i relation til f.eks. mål for miljøpåvirkning i forhold til administrative krav eller til jordbrugerens præferencer med hensyn til bedriftsudvikling.

Faglige forudsætninger

Det anbefales studerende, der ikke har en bachelorgrad i jordbrugsvidenskab, at tage et af de ”Grundlæggende temakurser” på kandidatuddannelse i Jordbrug, Natur og Miljø, dvs. kurset ”Næringsstofomsætning og miljøstyring” og/eller ”Landskabsøkologi og biodiversitet” eller i det mindste at tage to af kurserne i kursuspakken ”Jordbrug og miljø”, der tilbydes studerende på biologi og jordbrugsvidenskab på Aarhus Universitet, eller tilsvarende.

Underviser

Kursus ansvarlig: John E. Hermansen, forskningsleder, AU-DJF. Eksperter indenfor fagområderne vil deltage i undervisningen.

Undervisnings- og arbejdsform

En blanding af forelæsninger, problembaserede øvelser, ekskursioner og projektseminarer. De studerende vil komme til at arbejde i projektgrupper med fokus på agro-økologiske aspekter i relation til en aktuel jordbrugsbedrift (eller gruppe af bedrifter). Der vil være mulighed for at lægge vægt på danske/vesteuropæiske bedrifter eller bedrifter i andre dele af verden.

Engelsk/ dansk afhængig af international deltagelse.

Litteratur

Kristensen, T. & Hermansen, J.E. 2000. Concept for farming systems research. http://www.agrsci.dk/var/agrsci/storage/original/application/e566d5a3bac292c9fff973e44fa7de96.pdf.

Halberg, N., Verschuur, G. & Goodlass, G. 2005. Farm level environmental indicators; are they useful?: An overview of green accounting systems for European farms. Agriculture, Ecosystems & Environment 105, 195-212.

McConnell, D.J. & Dillon, J.L. 1997. Management, farm management and farm systems. Appendix in: Farm Management for Asia: A Systems Approach. (FAO Farm Systems Management Series - 13). www.fao.org/docrep/W7365E/W7365E00.htm

Noe, E., Halberg, N. 2002. Research Experience with Tools to Involve Farmers and Local Institutions in Developing More Environmentally Friendly Practices. In: Hagedorn, K. (ed.). Environmental Co-operation and Institutional Change. Chapter 8, 143-161.

Dalgaard, R., Halberg, N., Kristensen, I.S. & Larsen, I. 2006. Modelling representative and coherent Danish farm types based on farm accountancy data for use in environmental assessments. Agriculture, Ecosystems & Environment 117, 223-237.

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i jordbrug, natur og miljø

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Mundtlig prøve på grundlag af projektrapporten (vægt: to tredjedele) og pensum (vægt: en tredjedel), der vil blive bedømt samlet med brug af 7-trinsskalaen med ekstern censur. Prøven varer 30 minutter. De studerende kan vælge, om de ønsker at blive eksamineret på dansk eller på engelsk.