[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Formålet med kurset er at gøre kursisterne i stand til at diagnosticere og kvantificere plantesygdomme i landbrugsafgrøder under danske dyrkningsforhold. Der gives en praktisk indførelse i almindeligt anvendte diagnosticeringsmetoder for svampe, virus og bakterier, gående fra molekylære og serologiske teknikker til mikroskopering og kvantificering af sygdomsangreb under markforhold. Stress-symptomer som følge af næringsstofmangel- og ubalancer, værtplanteresistens, plantefysiologiske/genetiske interaktioner og aldersbetinget bladvisning inddrages.
Kurset tager udgangspunkt i korte teoretiske sessioner efterfulgt af praktisk orienterede sessioner, hvor de studerende får mulighed for at bestemme plantesygdomme under markforhold. Kurset introducerer de studerende til almindeligt forekommende plantesygdomme i landbrugsafgrøder. De praktiske sessioner indeholder bestemmelse af sygdomme og angrebsgrader i markafgrøder. Man vil blive introduceret til brugen af manualer, nøgler, skalaer og mikroskopering. Inden for specielle områder vil der være mulighed for at arbejde med ELISA og PCR-baserede metoder. De studerende opfordres til under kurset at indsamle et herbarium med symptomer på mindst 25 plantesygdomme eller mangelsymptomer. Den praktiske del af arbejdet vil blive udført i mindre grupper under vejledning af lærere, hvor man har muligheder for at fordybe sig i specifikke emner, som danner baggrund for nærmere analyser og afrapportering. Man kan bl.a. vælge emner som:
Agromikrobiologi eller tilsvarende kursus indenfor mikrobiologi og/eller plantepatologi anbefales. Kurset anbefales specielt til studerende som ønsker at tage kurset Skadegøreres biologi og strategier for bekæmpelse.
Kursusansvarlig: Mogens Støvring Hovmøller mogens.hovmoller@agrsci.dk
Øvrige undervisere: Mogens Nicolaisen, Annemarie Fejer-Justesen, Bent J. Nielsen, Hans Pinnschmidt, Steen Lykke Nielsen, Sabine Ravnskov, Lise Nistrup Jørgensen
Forelæsninger, teoretiske og laboratorieøvelser, feltarbejde og projektarbejde, evt. ekskursioner.
Engelsk
Artikler, reviews og håndbøger på engelsk.
Projektopgave (omfang 10-15 sider) som bygger på aktiviteter udført på sommerkurset, - afleveres senest på næstsidste kursusdag. Projektopgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur. Såfremt to eller max tre er fælles om én opgave, skal det klart fremgå, hvem der er ansvarlige for de enkelte dele af opgaven