Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Dyrkningssystemer ( forår 2011 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk (eller dansk)
  • Niveau: Kandidatkursus.
  • Semester/kvarter: 2. semester, 3. og 4. kvarter
  • Timer per uge:
  • Deltagerbegrænsning: Ingen begrænsning.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 25528

Formål

Kurset henvender sig til kandidatstuderende, der ønsker at tilegne sig viden om, hvordan landbrugets dyrkningssystemer kan optimeres med hensyn til afgrødefølge, udnyttelse af vand og næringsstoffer, forebyggelse af skadegører, og hvordan negative effekter på natur og miljø kan minimeres. Kurset er basalt for alle, der ønsker beskæftigelse inden for rådgivning eller forvaltning i forbindelse med landbrug og miljø. Det er målet, at den studerende efter kurset skal kunne analysere dyrkningssystemer samt foreslå og vurdere effekten af ændrede dyrkningsstrategier og metoder.

Læringsmål

 

Ved afslutning af kurset forventes den studerende at kunne:
Forklare karakteristika ved forskellige dyrkningssystemer.
Diskutere samspillet mellem afgrødefølge, udbytte, kvalitet, natur og miljø.
Beskrive problemstillinger i forskellige dyrkningssystemer samt analysere effekten af ændrede dyrkningsstrategier og -metoder.
Formidle viden mundtligt og skriftligt

Indhold

Landbrugets dyrkningssystemer varierer med hensyn til afgrødefølge, jordbearbejdning og gødskning.
Dyrkningssystemerne er afhængige af naturgivne og produktionsbetingede forudsætninger og påvirker natur og miljø.
I dette kursus arbejdes der med landbrugsproduktion i konventionelle og økologiske dyrkningssystemer med og uden husdyr. Kurset omfatter et længere projektforløb med udarbejdelse af en projektrapport om et dyrkningssystem eller et tværfagligt emne. I projektforløbet indgår en midtvejsfremlæggelse af projektet for de øvrige studerende, der fungerer som opponenter.

Faglige forudsætninger

BSc AU-DJF or similar BSc is essential.

Underviser

Forskere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og gæsteforskere. Kursusansvarlig: Elly Møller Hansen. DJF, Foulum. Tlf.: 89 99 17 60, e-mail: elly.m.hansen@agrsci.dk .

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen vil veksle mellem forelæsninger, praktiske øvelser,studenteroplæg, kollokvier, teoretiske øvelser og ekskursioner samt et længerevarende projekt med udarbejdelse af projektrapport.

Engelsk

Litteratur

Kompendium udleveres ved kursets begyndelse og suppleres med aktuelle artikler i løbet af kurset. Derudover skal de studerende selv fremskaffe artikler og andet materiale til udarbejdelse af deres projektrapport. Bl.a. vil uddrag af bogen "Det tabte land. Den store fortælling om magten over det danske landskab", Gads Forlag, 2008, blive benyttet.

Studieordning og bedømmelse

Kandidatuddannelsen i agrobiologi, husdyrsundhed og -velfærd

  • Hj.opg. + Mdt., bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i agrobiologi, planteernæring og sundhed

  • Hj.opg. + Mdt., bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i agrobiologi, økologisk jordbrug

  • Hj.opg. + Mdt., bedømt efter 7-skala med intern censur


 

Forudsætning for at kunne indstille sig til prøven er, at den studerende i løbet af undervisningen har givet to mundtlige oplæg. Prøven er kombineret mundtlig og skriftlig.

Den skriftlige del består af en projektrapport udarbejdet af indtil 5 studerende og bestående af 3-5 normalsider pr. studerende. Projektrapporten
skal være afleveret i forbindelse med undervisningen. Hver enkelt studerendes bidrag til projektrapporten skal kunne konstateres.

Den mundtlige del af prøven varer 25 minutter og indledes med en ca. fem minutters redegørelse fra den studerende over en selvvalgt problemstilling fra projektrapporten (stikord til redegørelsen må medbringes). Herefter former prøven sig som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor med
udgangspunkt i projektrapporten og pensum. Ved bedømmelsen vægtes
projektrapporten og den mundtlige del ligeligt. Projektrapport og prøve evalueres efter 7-trinsskalaen med intern censur.