Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Plantebioteknologi ( forår 2011 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk (eller dansk)
  • Niveau: Kandidatkursus
  • Semester/kvarter: 2. semester, 3. og 4. kvarter  
  • Timer per uge: 8 timer
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 25526

Formål

Kurset vil formidle den nyeste viden og forskning inden for plantebioteknologi, herunder den genetiske basis for en række planteegenskaber og brugen af molekylær genetik og genetisk modificerede organismer (GMO), således at den studerende selvstændigt vil kunne tage stilling og løse problemstillinger inden for fagområdet. Kurset vil både teoretisk og praktisk indfører den studerende i de nyeste teknikker på fagområdet. Kurset indebærer yderligere undervisning i grundlæggende principper for den genetiske forædling af kulturplanter gennem anvendelse af plantebioteknologi.
Viden erhvervet gennem dette kursus vil være relevant for studerende, der ønsker at specialisere sig i bioteknologi og som ønsker en teoretisk og praktisk vidensbasis inden for plantebioteknologi og disse teknologiers muligheder for fremme af en fremtidig planteproduktion.

Læringsmål

Ved afslutning af kurset forventes den studerende at kunne:

  • Forstå og beherske de basale teknologier inden for plantebioteknologi såsom genetisk modifikation og molekylærgenetik.
  • Forstå og beherske de grundlæggende bioinformatiske og statistiske værktøjer.
  • Med kendskab i ovennævnte planlægge og praktisk gennemføre plantebioteknologiske eksperimenter.
  • Udarbejde løsningsmodeller og strategier inden for plantebioteknologi gennem anvendelse af grundlæggende molekylærbiologi og genetiske principper.
  • Redegøre for samt forholde sig kritisk og analyserende til indholdet af videnskabelige artikler inden for de i kurset behandlede emner.
  • Forstå og diskutere de aktuelle samfundsmæssige problemer, landbruget står over for nationalt og internationalt.
  • Perspektivere betydningen af plantebioteknologi og forædling i et bæredygtigt jordbrug nationalt og internationalt.
  • Redegøre for brugen af bioteknologi i planteforædling.
  • Argumentere for sine egne etiske grænser i forhold til brugen af bioteknologi i planteproduktion.

Indhold

Kurset indeholder følgende overordnede fagelementer:
Planters genom og den genetiske basis for forskellige egenskaber.
Gennemgang af de forskellige kulturplanters genom med særlig vægt på de fuldt sekventerede genomer i ris, majs, poppel og Brachypodium. Bioinformatik og andre værktøjer. Den genetiske basis for tolerance over for abiotisk og biotisk stress. Mekanismerne bag ved kulturplanternes kvalitetsegenskaber, herunder protein, kulhydrater, lipider, mineraler og sekundære indholdsstoffer. Regulatoriske netværk og transkriptionsfaktorer.
Plantebioteknologisk forædlingsmål.
Forbedring af planternes tolerance over for stress, næringsstofudnyttelse, ændring af planternes indholdsstoffer, ændret plantearkitektur, anvendelse som biomasse og for fremstilling af bioethanol. Anvendelse af planter som kemiske fabrikker til fremstilling af f.eks. lægemidler, indholdsstoffer med ændrede egenskaber og enzymer til tekniske og industrielle anvendelser.
Teknologier.
Forædlingsprogrammer for selv- og fremmedbefrugtere samt vegetativt formerede planter i forhold til vigtige dyrkningsegenskaber som udbytte, kvalitet og resistens mod skadegørere. Kvantitative og kvalitative egenskaber.
Hybridforædling.
Gensplejsning af vores kulturplanter, herunder fremstilling af vektorer, introduktion via partikelbeskydning eller Agrobacterium, vævskultur og selektionssystemer, karakterisering af de gensplejsede planter ved hjælp af Southerns, Westerns, enzymassays og afkomsanalyse. Anvendelse af reportergener for lokalisering af genprodukter. Cisgenese, hvor kun plantens egne gener anvendes. Molekylært baserede forædlingsmetoder, herunder selektion baseret på hhv. fænotype og genotype. Mutagenese, TILLING, ecoTILLING. Molekylærgenetiske metoder inden for genomics og transcriptomics samt udvikling af DNA-markører, herunder funktionelle markører. Indføring i bioinformatiske og statistiske værktøjer til håndtering af
komplekse parametre og datasæt i plantegenetik og forædling. Dette inkluderer genetisk kortlægning, QTL-analyser og associationsstudier.
Samfundsmæssige aspekter.
Plantebioteknologiens betydning nationalt og internationalt. Etik og bioteknologi. Plantebioteknologiens betydning for etablering af et jordbrug med mere reduceret miljøbelastning i forhold til forbrug af næringsstoffer, pesticider, vand og energi. Den offentlige debat. Lovgivning for anvendelse og dyrkning af GM-planter samt lovgivning forbundet med patenter og ejerskab og adgangen til genetiske ressourcer, f.eks. i genbanker.

Faglige forudsætninger

Det anbefales at den studerende har gennemført valgfaget "Molekylær genetik og bioteknologi" eller andre kurser på et tilsvarende niveau.

Underviser

Kursusansvarlig: Søren Borg. Øvrige lærere oplyses senere.

Undervisnings- og arbejdsform

Kurset tilrettelægges som en blanding af tematisk tværfaglig undervisning med forelæsninger og kollokvier på ugebasis. Undervisningen vil benytte sig af problemorienteret undervisning baseret på konkrete cases og problemstillinger inden for plantebioteknologi og forædling. Der udarbejdes en projektrapport over to uger. Rapporten må max. Omfatte 10-15 sider. Endvidere indgår et laboratoriekursus, opbygget over brugen af den nyeste teknik inden for plantebioteknologi, som en obligatorisk del af undervisningen.

Engelsk

Litteratur

Lærebog oplyses senere.

 

Studieordning og bedømmelse

Kandidatuddannelsen i agrobiologi, husdyrsundhed og -velfærd

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i agrobiologi, planteernæring og sundhed

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i agrobiologi, økologisk jordbrug

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur


Prøven er en kombineret skriftlig og mundtlig prøve.
Den skriftlige del består af øvelsesrapporter og en projektrapport, der afleveres i forbindelse med undervisningen. Projektrapporten udarbejdes individuelt. Den afsluttende del af prøven er en 30-minutters mundtlig prøve med 30 minutters
forberedelse med basis i projektopgaven og læringsmål. Der gives en samlet bedømmelse på baggrund af øvelsesrapporter (10 %), projektrapporten (40 %) og den mundtlige prøve (50 %).  Prøven evalueres efter 7-trinsskalaen med intern censur.