Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Etnografisk metodeøvelse (BA) ( forår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: BA
  • Semester/kvarter: 2. semester
  • Timer per uge: 2 x 3 hele dage på de danske forløb  For at få en oversigt over undervisningsudbud, kopier og indsæt nedenstående link i din browser: http://aal.au.dk/antro/uddannelse/undervis/laeseplan/
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 25367

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

  • kan redegøre for øvelsens forløb, arbejdsmetoder og resultater på klar og sammenhængende vis
  • viser kendskab til og færdighed i anvendelse af etnografiske metoder, særligt deltagerobservation og kvalitative interviews.
  • viser færdighed i udarbejdelse af problemformulering og projektbeskrivelse.
  • viser kendskab til etiske problemstillinger forbundet med feltarbejde
  • demonstrerer forståelse af metodiske problemstillinger i forbindelse med anvendelsen af kvalitative metoder

Indhold

Kurset giver en introduktion til etnografisk metode samt praktisk erfaring i at udføre en lille feltundersøgelse. Metodekurset er et intensivt forløb med 3 ugentlige mødedage i tidsrummet 9-16 i to uger efterfulgt af tre ugers arbejde med en selvstændig undersøgelse. Vi gennemgår væsentlige aspekter ved en etnografisk undersøgelse som formulering af problemstilling, undersøgelsesspørgsmål, metodevalg, materialeindsamling, analyse, etiske overvejelser samt præsentation af resultater. Emnerne introduceres og belyses igennem litteratur, læreroplæg og praktiske øvelser.  Arbejdsmåden på kurset er en blanding af gruppearbejde og holdundervisning med instruktion og erfaringsopsamling i plenum. Sideløbende med undervisningen arbejder de studerende  på at definere deres egne øvelsesprojekter, som skal godkendes før undervisningsdelen slutter. 

Faglige forudsætninger

Underviser

Hold 1: Maria Louw

Hold 2: Susanne Dybbroe

Hold 3, Filippinerne: Lars Kjærholm

Undervisnings- og arbejdsform

2x 3 dages intensiv heldagsundervisning. Pensum forudsættes læst ved undervisningens begyndelse. Undervisningen foregår i hold med oplæg fra undervisere og studerende og består endvidere af en række praktiske øvelser ex. Interviewteknik og deltager-observation. Desuden indgår eget øvelsesprojekt i disciplinen.

Der afholdes 3 kursusforløb; heraf 1 i udlandet.

Litteratur

Anvises af underviser før kursusstart på First Class.  

Relevant litteratur:

Spradley, James P. 1980. Participant Observation. Harcourt Brace Jovanovich College Publishers: Fort Worth.

Wadel, Cato 1991. Feltarbeid I egen kultur. Seek A/S: Flekkefjord.

Hoonard, Will C. van den 1997. Working With Sensitizing Concepts. Analytical Field Research. Sage Publications: Thousand Oaks.

Studieordning og bedømmelse


Grundfaget i antropologi

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur
  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


Underviserens godkendelse af øvelsens projektbeskrivelse er en
forudsætning for at kunne igangsætte den praktiske øvelse.
Projektbeskrivelsen skal vedlægges den endelige rapport.
Aktiv og tilfredsstillende deltagelse i mindst 5/6 af
undervisningsforløbet, herunder de praktiske øvelser, er en
forudsætning for at aflægge eksamen.
Omfang ved individuel eksamen: Max. 10 sider.

Prøven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerede, dog
således at alle dele af opgaven undtagen problemformulering og
konklusion kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det
skal således fremgå af besvarelsen hvilke afsnit de enkelte
deltagere er ansvarlige for.
Prøven må have deltagelse af max. 2 studerende. Omfang ved
gruppebesvarelse: Maks. 20 sider.

Ved reeksamination kan det indsamlede empiriske materiale bruges
igen; de(n) studerende kan i samråd med eksaminator også vælge
at lave et nyt projekt under de ovenfor beskrevne betingelser.

Såfremt den studerende ikke opfylder ovennævnte krav om
tilstedeværelse og aktiv deltagelse, aflægges b-prøve.