Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Regionalt tema: Kina (BA, 2. sem.) ( forår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: BA
  • Semester/kvarter: 2. semester
  • Timer per uge: 6 t pr. uge i 6 uger For at få en oversigt over undervisningsudbud, kopier og indsæt nedenstående link i din browser: http://aal.au.dk/antro/uddannelse/undervis/laeseplan/
  • Deltagerbegrænsning: 33
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 29253

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

  • demonstrerer kendskab til antropologiske problemstillinger inden for den pågældende etnografiske region
  • kan redegøre for og diskutere forskellige tilgange og positioner i forhold til emnet
  • kan relatere specifikke regionale debatter til generelle antropologiske begreber/teorier

Indhold

Det moderne Kina

Efter 30 år i selvvalgt isolation fra omverdenen har Kina i dag, først i små gradvise trin, og nu i fuld hast, genindtaget en plads som økonomisk og kulturel verdensmagt. Dette kursus introducerer samtidens Kina og udforsker en serie centrale antropologiske problemstillinger, der opstår i mødet mellem tidligere socialistiske ambitioner, den globale markedsøkonomi, og idéen om en unik kinesisk civilisation, som igen i dag vinder indpas. Kurset indsætter samtiden i et historisk perspektiv, men fokuserer på de seneste tredive år, hvor landets nye rolle som verdens fabrik har skabt enorme omvæltninger i forholdet mellem land og by, og ny velstand, men også en ny arbejderklasse bestående af hundreder af millioner af migrantarbejdere. Med landets integration i verdensøkonomien udvikler det enerådige kommunistparti i dag et post-socialistisk styre med en særegen ideologi, der fremhæver styrets moderne og videnskabelige kvaliteter, mens kinesisk tradition og Konfucianismen samtidigt oplever en renæssance. Kurset diskuterer videre befolkningens forhold til styret, muligheder for deltagelse og protest, samt hvordan politik fremstår i et et-parti-system. Endeligt vil vi beskæftige os med socialisering i en kinesisk kontekst, med hvordan socialistiske, konfucianske og andre lokale idealer spiller ind på realiseringen af status, køn og etnicitet.

Faglige forudsætninger

Underviser

Anders Sybrandt

Undervisnings- og arbejdsform

Holdundervisning med forelæsninger og oplæg fra underviser og studerende.

Litteratur

Anvises på First Class inden undervisningens start.

Eksempler på relevant litteratur :

Rachel Murphy (2004) "Turning Peasants into Modern Chinese Citizens", The China Quarterly 177(1): 1-20.

Roger Des Forges & Luo Xu (2001) "China as a Non-hegemonic Superpower", Critical Asian Studies , 33(3): 483-507.

Yan Yunxiang (1996) "The Culture of Guanxi in a North China Village", The China Jounal , 35: 1-25.

 

Studieordning og bedømmelse


Grundfaget i antropologi

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur


Skriftlig bunden hjemmeopgave. Valg indenfor udbudte emner, 7 dage.

Omfang: Max. 10 sider.