Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Valgfag: Medicinsk Antropologi (KA) ( forår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: KA
  • Semester/kvarter: 2. semester
  • Timer per uge: 3 t/u i 12 uger (5-17)  For at få en oversigt over undervisningsudbud, kopier og indsæt nedenstående link i din browser: http://aal.au.dk/antro/uddannelse/undervis/laeseplan/
  • Deltagerbegrænsning: 35
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 30408

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende

  • viser indsigt i specifikke teoridannelser, problemstillinger og/eller metodiske tilgange inden for forskellige emnefelter.
  • demonstrerer forståelse for de enkelte teoriers og/eller metoders omsætning til konkrete analyser af samfund og kultur, samt hvilke konsekvenser en bestemt analysemetode har for det endelige resultat.

Indhold

MEDICINSK ANTROPOLOGI: FRA HYSTERI TIL FUNKTIONELLE LIDELSER

De såkaldt "nye" lidelser, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, piskesmæld, Golfkrigssyndrom og adskillige andre, kaldes også "gådefulde" sygdomme. Det skyldes, at det er svært eller umuligt at finde medicinske årsager til de symptomer, de udviser. Herved minder de om den klassiske hysteri, som opstod i den vestlige verden i slutningen af 1800-tallet.. Her fik de syge voldsomme krampeanfald, lammelser, depression m.m., som heller ikke kunne forklares. Den amerikanske litterat Elaine Showalter taler om, at vi lever i en neo-hysterisk tidsalder præget af hysteriske epidemier. Det gådefulde, det uforklarlige, ved disse sygdomme, har skabt stor opmærksomhed om dem.

Dette kursus drejer sig især om antropologiens og andre humanistiske discipliners forsøg på at kaste lys over fænomenet. Formålet er i et historisk og antropologisk perspektiv at belyse forekomsten af "hysteri" i den vestlige verden fra slutningen af 1800-tallet til i dag samt at følge dets nylige indtog i ikke-vestlige egne. Kurset fokuserer bl.a. på sammenhængen mellem kultur og mentale forstyrrelser og på kommunikerbare sygdomme

Faglige forudsætninger

Valgfag 2 skal adskille sig tematisk, teoretisk eller metodisk fra Valgfag 1.
En relevant BA-uddannelse er endvidere en forudsætning for at følge dette kursus.

Underviser

Poul Pedersen

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningsformen kan variere alt efter valg af disciplin.

Litteratur

Eksempler på kursuslitteraturen:

Elaine Showalter: Hystories: Hysterical Epidemics and Modern Culture , New York: Picador 1997.

Joan Jacobs Brumberg:. "From psychiatric syndrome to ‘communicable' disease: The case of anorexia nervosa", pp. 134-154. I. C. Rosenberg & J. Golden, ed., Framing Diseas e: Studies in Cultural History.   Piscataway, NJ: Rutgers University Press 1992.

Laurence J. Kirmayer and Radhika Santhanam:"The anthropology of hysteria", pp. 251-270. I: Contemporary Approaches to the Study of Hysteria , ed. Peter W. Halligan, Christopher Bass and John C. Marshall. Oxford: Oxford University Press 2001.

Studieordning og bedømmelse

Kandidatuddannelsen i antropologi

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i antropologi og etnografi, linje i Global Studies and Development

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i antropologi og etnografi, linje i innovation, organisations- og arbejdsantropologi

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i antropologi og etnografi, linje i sundheds- og velfærdsantropologi

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur


Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave

Omfang: Max. 15 sider pr. studerende

Prøven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven undtagen problemformulering og konklusion kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal således fremgå af besvarelsen hvilke afsnit de enkelte er ansvarlige for.

Prøven må have deltagelse af max. 2 studerende.