[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Kurset henvender sig til studerende med interesse for at forstå og analysere koblede ændringer i biologiske såvel som naturgeografiske processer i arktiske økosystemer. Formålet er at give den studerende en overordnet analytisk indsigt i hvorledes processer, organismers levevis og interaktioner på tværs af trofiske niveauer varierer over tid og rum som følge af ændringer i det fysiske miljø, herunder klimaændringer. Dette vil indgå som en del af den teoretisk baggrund for forståelsen af forvaltningen af de naturlige resurser i Arktis. Den studerende vil gennem direkte adgang til økosystemdata fra langtidsmoniterings-programmet ved Zackenberg i Nordøstgrønland opnå en analytisk forståelse af arktiske økosystemers struktur og funktion.
Hele kurset
Kurset giver en grundig introduktion til arktiske økosystemers opbygning og funktion, hvor både biologiske og naturgeografiske processer inddrages. En sådan tværfaglig fokus er særegent for dette kursus, men i høj grad nødvendig for at forstå og beskrive, hvorledes ændringer i miljøet, herunder klimaændringer og menneskelige aktiviteter, påvirker organismer og det system de er en del af. Kurset giver en introduktion til lovgivningen og internationale aftaler vedrørende forvaltning og beskyttelse af arktis generelt og Grønlands natur og miljø. Gennem forelæsninger, teoretiske øvelser og projektarbejde indføres den studerende i:
Ved brug af økosystem data indsamlet årligt siden 1996 ved Zackenberg i Nordøstgrønland vil de studerende selv foretage analyser af tidsmæssige og rumlige variationer af udvalgte biologiske og fysiske processer. Desuden vil de studerende gennem eksemplificerende arbejde med tidsserier på fangst og populationsdata opnå en analytisk forståelse af forvaltningen af naturlige resurser i Grønland.
Basiskurser i populationsbiologi og statistik/matematik svarende til bestået bacheloruddannelse i biologi.
Forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser, Biologisk Institut og Geologisk Institut. Kursusansvarlige: Mads C. Forchhammer og Morten Rasch
9-dages internatkursus (24. juli - 1. august, 2011) omfattende daglige forelæsninger og teoretiske øvelser, herunder projektforberedelse. To uger efter internatkursets afslutning afleveres en projektrapport på et udvalgt emne.
Undervisningssted: Danmarks Miljøundersøgelser, Roskilde
Deltagergebyr: kr. 900, der indbetales på Webshoppen, link følger
Meltofte, H. et al . (2008) High-arctic ecosystem dynamics in a changing climate. London: Academic Press. Desuden vil udleverede artikler og noter indgå som pensum i kurset.
Ordinær eksamen: 4. kvarter
Reeksamen: Efter aftale med faglærer
Kandidatstudienævnet ved det Naturvidenskabelige Fakultet.
Kurset indgår i tilvalget i natur- og miljøforvaltning
Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne: