Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Biologisk Projektarbejde (15 ECTS) ( forår 2011 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk (eller dansk)
  • Niveau: Overbygningskursus
  • Semester/kvarter: Alle kvarterer
  • Timer per uge: Individuelt
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 27311

Formål

Kurset har til formål at give den studerende mulighed for at arbejde med en selvvalgt biologisk problemstilling, der skal behandles under brug af de videnskabelige metoder, der anvendes indenfor biologien. Projektet er primært teoretisk og skal sammenfatte og kritisk forholde sig til litteraturen indenfor projektets emneområde. Eksperimentelt arbejde kan i et vist omfang inddrages i projektet.

Obligatorisk program

Intet specifikt program

Indhold

Ved projektets start udarbejdes en projektbeskrivelse og projektplan, som skal godkendes af projektets faglige vejleder. Der skal endvidere aftales en plan for den vejledning ,der skal finde sted under projektforløbet samt aftales et afleveringstidspunkt.

 

Den faglige hovedvejleder skal være tilknyttet Biologisk Institut, men der kan samtidig være tilknyttet en ekstern vejleder.

 

Der stilles ikke ressourcer til rådighed for et biologisk projektarbejde, hvorfor inddragelse af eksperimentelt arbejde skal aftales specifik med vejlederen.

 

Læringsmål

Når kurset er færdigt, forventes den studerende at kunne:

 

  • Strukturere og gennemføre et projektarbejde

 

  • Sammenfatte og analysere den relevante videnskabelige litteratur indenfor et begrænset biologisk emneområde

 

  • Anvende biologisk teori på en biologisk problemstilling

 

  • Diskutere og perspektivere en biologisk problemstilling

 

Faglige forudsætninger

Bestået alle grundkurser.

Underviser

Undervisere ved Biologisk Institut. Koordinator: Finn Borchseius, finn.borchsenius@biology.au.dk

Undervisnings- og arbejdsform

Individuel undervisning og vejledning efter aftale med en vejleder, som den studerende selv træffer aftale med. Den faglige hovedvejleder skal være tilknyttet Biologisk Institut, men der kan samtidig være tilknyttet en ekstern vejleder. Modulets koordinator kan være behjælpelig med at finde en vejleder.

Litteratur

Aftales med vejleder.

Kursushjemmeside

www.aula.au.dk

Eksamensterminer

Efter aftale med vejleder

Udbyder

Biologisk Institut

Særligt om dette kursus

Der må i den samlede bachelor- og kandidatuddannelse i biologi kun indgå ét Biologisk projektarbejde. Biologisk Projektarbejde kan ikke kombineres med Bachelormodul - Biologi.

Bedømmelse

  • Skriftlig rapport
  • Bedømmelse efter 7-trinsskalaen
  • Ekstern censur

Den skriftlige rapport må fylde maksimalt 20 maskinskrevne normalsider inklusiv referencen (en normalside = 2400 anslag).

Rapporten afleveres til den interne vejleder i mindst 3 eksemplarer. Den interne vejleder skal så sørge for, at der tilgår censor og eget bibliotek èt eksemplar. Såfremt der medvirker flere vejledere, skal disse have hver deres eksemplar. Udgifter til mangfoldiggørelse af rapporten påhviler den studerende.

Et eksemplar af den skriftlige rapport deponeres på Biologisk Instituts bibliotek. Herfra kan rapporterne fås til gennemsyn/udlån, såfremt der er givet skriftlig tilsagn hertil af rapportens forfatter/forfattere.