Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Natur- og miljøpolitik (Q3) (Tilvalgsfag) ( forår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidatkursus
  • Semester/kvarter: 3. kvarter
  • Timer per uge: 4
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 27006

Formål

At give de studerende et kendskab til de politiske systemer og politiske processer, der knytter sig til forvaltningen af natur- og miljøområdet i Danmark. De studerende præsenteres for politologiske teorier til at forstå, hvordan samfundet og det politiske system fungerer på natur- og miljøområdet samt hvordan samspillet mellem den politiske ledelse (både i stat og kommuner), embedsmænd, organisationer, borgere, medier m.fl. påvirker den førte natur- og miljøpolitik. Kurset vil desuden indeholde en kort gennemgang af de mest centrale juridiske principper vedr. forvaltningens sagsbehandling. Undervisningen er i høj grad baseret på empiriske eksempler.

Indhold

Kurset begynder med en historisk gennemgang af natur- og miljøpolitikkens udvikling og en diskussion af hvad det er der karakteriserer 'miljø og natur' som politisk problem i forhold til andre typer af politiske problemer. De studerende præsenteres desuden for, hvilke formelle beslutningsprocedurer der gælder nationalt, lokalt, regionalt, i EU og i FN. Herefter bevæger kurset sig over i at skabe en forståelse af, hvad det reelt er der foregår i de miljø og naturpolitiske processer. Det sker med baggrund i en overordnet politisk analysemodel, som er opdelt i forskellige faser, og som demonstreres med en lang række empiriske eksempler, som underbygges teoretisk. Kurset vil her bl.a. behandle følgende emner:

  • Hvor kommer initiativet til at ændre en politik eller gennemføre en ny politik fra og hvordan kommer det på dagsordenen? Hvem har magt til at sætte spørgsmål på dagsordenen? Disse spørgsmål vil bl.a. blive demonstreret med naturbeskyttelsespolitikkens udvikling og med klimaspørgsmålets indtræden på den politiske dagsorden.
  • Hvordan foregår selve den politiske beslutningsproces i praksis og hvilken rolle spiller fx interesseorganisationerne og borgerne her. Her vil vi dels se på de store linjer: Hvad er det fx der gør, at Danmark har bevæget sig fra en landvindingspolitik, hvor åer udrettedes og søer drænedes, til i dag en naturgenopretningspolitik, hvor åer genslynges og søer genoprettes. Men vi vil også se på konkrete projekter som fx Skjern Å-udretningen og -genopretningen, og også på naturgenopretning i mindre skala. Vi vil også komme ind på de fordele (og set fra et politisk/embedsmandsperspektiv: nogle gange ulemper) der er ved den mere omfattende borgerinddragelse, som vi har set de seneste 10 år.
  • Pisk, gulerod eller prædiken? Hvilke typer af politiske virkemidler kan man vælge mellem, når politikken skal designes og hvad er deres fordele og ulemper? Her vil vi bl.a. se nærmere på den danske pesticidpolitik. Hvorfor er det tilsyneladende svært at nå målene i Pesticidplanen med de nuværende politiske virkemidler, selvom man benytter sig både af reguleringer, økonomiske instrumenter og informationsvirkemidler? Hvorfor reagerer landmændene ikke som forventet på de politiske virkemidler?
  • Hvilke implementeringsproblemer kan der opstå, når politikken skal 'afleveres' til borgerne/målgruppen? Hvad var det fx der gik galt i miljøtilsynet med Proms Kemiske Fabrik A/S og hvordan fungerer miljøtilsynet i dag?
  • Hvordan evaluerer man natur- og miljøpolitik? Hvorfor er det ofte svært? Et emne som illustreres med eksempler på gode og dårlige evalueringer.
  • Hvorfor er det så svært at indgå internationale miljøaftaler? Hvorfor lykkedes det at få gjort noget ved hullet i ozonlaget, mens det tilsyneladende er svært for alvor at få løst klimproblemet via internationale forhandlinger - senest illustreret med COP15-forhandlingerne.

Kurset vil desuden på 1-2 af undervisningsdagene behandle juridiske spørgsmål vedr. sagsbehandling som fx: Hvilke regler gælder vedr. habilitet/inhabilitet, sagsforberedelse, tavshedspligt m.v.

Faglige forudsætninger

BA in natural sciences.

Underviser

Kursusansvarlig og hovedunderviser: Anders Branth Pedersen (forsker, cand.scient.pol., PhD, Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet).

Desuden vil der være gæsteforelæsninger af en juridisk ekspert, af en repræsentant fra en interesseorganisation og forhåbentlig også af en politiker eller sagsbehandler fra regionen/kommunen.

Undervisnings- og arbejdsform

Forelæsninger og gruppearbejde.

Litteratur

Undervisningsmateriale udleveres som pdf filer ved kursusstart. Eksempler på materiale som vil indgå i undervisningen er uddrag fra følgende:

Carter, Neil, 2007, The Politics of the Environment - Ideas, Activism, Policy, Cambridge University Press.

Winter, Søren, 1995, Implementering og effektivitet, Systime.

Christensen, Søren & Poul Erik Daugaard Jensen, 2008, Kontrol i det stille, Forlaget Samfundslitteratur.

Kursushjemmeside

http://www.aula.au.dk/

Eksamensterminer

Ordinær eksamen: 3. kvarter

Re-eksamen: Efter aftale med faglærer

Udbyder

Kandidatstudienævnet ved Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Særligt om dette kursus

Kurset indgår i tilvalget i natur- og miljøforvaltning

Læringsmål

Den studerende forventes ved kursets afslutning at kunne:

  • Anvende Mitchells Stakeholder-typologi til at klassificere konkrete stakeholders på natur- og miljøområdet.
  • Argumentere for hvad der adskiller miljø- og naturproblemer fra andre typer af politiske problemer.
  • Redegøre for hvilke formelle beslutningsprocedurer der gælder nationalt, regionalt, lokalt, på EU-plan og internationalt og diskutere hvilken betydning det har for mulighederne for at løse natur- og miljøproblemerne på de forskellige niveauer.
  • Redegøre for centrale juridiske principper vedr. sagsbehandling.
  • Redegøre for hvorfor natur- og miljøproblemer ofte er sværere at evaluere end mange andre typer af politiske problemer.
  • Redegøre for Winters implementeringsmodel og anvende modellen til at analysere konkrete implementeringsproblemer på natur- og miljøområdet.
  • Beskrive de forskellige former for magtudøvelse og benytte dem til at diskutere magtudøvelse i konkrete situationer på natur- og miljøområdet.
  • Redegøre for interesseorganisationers indflydelsesmuligheder og anvende det til at analysere interesseorganisationers indflydelse i konkrete tilfælde på natur- og miljøområdet.
  • Redegøre for fordele og ulemper ved forskellige typer af politiske instrumenter og argumentere for hvilke instrumenter der er mest anvendelige i forhold til hvilke natur- og miljøproblemer.

Bedømmelse

  • Take home-opgave på maks 10 sider
  • 7-trinsskala
  • Intern censur

Emne bestemmes i marts med aflevering af opgaven ved afslutningen af evalueringsperioden.