Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Åbent projektarbejde - Biosystemteknologi (10 ECTS) (Q1+Q2+Q3+Q4) ( forår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk (eller dansk)
  • Niveau: Kandidatniveau
  • Semester/kvarter: Både forår og efterår
  • Timer per uge: Vejledning 2 timer ugentlig
  • Deltagerbegrænsning: Maks. 5 studerende
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 28174

Formål

Formålet med Åbent projektarbejde er at give den studerende mulighed for at præge studieforløbet hvis der ønskes øget specialisering indenfor et fagområde. Herunder, at der gennemføres et problemorienteret projektarbejde, hvor den studerende i det valgte projektarbejde får lejlighed til selvstændigt at anvende dele af den allerede erhvervede grundfaglige viden samt på egen hånd at indsamle og tilegne sig ny viden.

Indhold

Kursets indhold skal udarbejdes i samarbejde mellem den studerende og vejlederen. Indholdet nedskrives i "projektkontrakten".

Faglige forudsætninger

Det forudsættes at den studerende har en grundlæggende indsigt i den allerede erhvervede grundfaglige viden, som er relevant for valgte problemstilling. Endvidere forudsættes det at den studerende har generelle egenskaber for projektarbejde og skriftlig afrapportering.

Underviser

Kursusvejlederen skal findes indenfor relevant Institut på Faculty of Science and Technology.

Undervisnings- og arbejdsform

Hovedparten af undervisningsaktiviteten består i selvstændigt projektarbejde styret af den/de studerende understøttet af vejledning fra en faglig vejleder. Gennem en problemanalyse udarbejdes en problemformulering, der skal godkendes af vejlederne. Med oplæg fra den studerende aftales en arbejdsplan og tidsplan for projektet. Der aftales en faste vejledermøder med skriftlig oplæg fra den studerende. Rapportudarbejdelsen foretages selvstændigt. Projektarbejdet afsluttes inden eksamensperioden i det respektive semester.

Litteratur

Litteraturen søges selv eller i samarbejde med vejleder. Omfang af litteratur der forventes inddraget i opgaven fastsættes sammen med vejleder under hensyn til opgavens omfang.

Udbyder

Aarhus School of Engineering

Indgår i følgende studieordninger

Kandidatuddannelsen i Biosystemteknologi

Læringsmål

Specifikke læringsmål udarbejdes i samarbejde mellem den studerende og vejlederen. Læringsmålet nedskrives i "projektkontrakten". Ved kursets afslutning forventes den studerende at have opnået følgende kompetencer: 

  • Formulere og afgrænse en problemformulering og opstille en konkret målsætning for opgaven.
  • Demonstrere evner til at analysere og bearbejde en konkret problemstilling ud fra relevant teori.
  • Demonstrere anvendelse af videnskabelig metode.
  • Diskutere relevansen af den bearbejdede problemstilling.

Bedømmelse

Udarbejdelse af skriftlig rapport på 15-20 sider. Rapporten kan udarbejdes i grupper. Af rapporten skal det fremgå, hvilke sammenhængende dele, den enkelte studerende er ansvarlig for. Hvis rapporten udarbejdes i gruppe, kan det samlede sideantal øges til max. 10 sider per gruppemedlem. Bedømmelse efter 7-trins skalaen under medvirken af intern censor.