Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Multimedieproduktion KA DD (linje B) ( forår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: 2. semester/4. kvarter
  • Timer per uge:
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 27820

Formål

De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

  • Evne til at perspektivere på menneskelig brug af interaktive teknologier i forskellige kontekster
  • Færdighed i udarbejdelsen kvalitative undersøgelser af interaktive teknologier i brug
  • Viden om og forståelse for designteknikker og arbejdsformer
  • Forståelse af designprocesser
  • Analytiske og praktiske færdighed i design og realisering af multimedieprodukter i en selvvalgt brugssammenhæng, fx. i arbejdsrelateret eller kunstnerisk/underholdningsmæssig kontekst
  • Viden om multimedieprodukter i deres kulturelle, teknologiske og æstetiske sammenhænge
  • Kendskab til konkrete medie-værktøjer, herunder programmeringsværktøjer.

Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige kompetencer:

  • Evne til at udføre kvalitative undersøgelser af interaktive teknologier i forskellige kontekster.
  • Evne til at analysere samspillet mellem menneske og computer i forskellige sammenhænge
  • Kunne tilrettelægge og gennemføre en designaktivitet.
  • Kunne dokumentere og reflektere over forløbet af en designaktivitet.
  • Kunne vurdere forskellige it-værktøjers/-systemers brugbarhed i forskellige multimediale brugskontekster.
  • Kunne arbejde selvstændigt og i grupper med design, planlægning og realisering af multimedieprodukter.
  • Kunne argumentere for et konkret design med grundlag i en analyse af brugskonteksten og/eller teoretiske overvejelser

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:

  • kan tilrettelægge og dokumentere dele af et udviklingsforløb for fremstilling af et multimedieprodukt.
  • kan reflektere og diskutere sin egen praksis i forhold til pensum.
  • evner at fremstille og dokumentere et multimedieprodukt.
  • evner at begrunde foretagne designvalg samt redegøre for teori fra det godkendte specialpensum.

Indhold

Målet med disciplinen er at give den studerende mulighed for at kombinere den erhvervede indsigt fra uddannelsens forskellige fagdiscipliner og give disse et samlende udtryk i form af et multimedieprodukt. Den studerende skal arbejde med fremstilling/ dokumentation af et multimedieprodukt og sætte det i perspektiv i forhold til en bredere kulturel, æstetisk og teknologisk sammenhæng.

Faglige forudsætninger

Underviser

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen vil være projektorienteret og primært bestå i vejledning, suppleret med workshops og enkelte forelæsninger.

Dansk

Litteratur

Ingen litteratur, da det kun er projektvejledning

Studieordning og bedømmelse

Fagpakke: Multimedieudvikling

  • Bunden hj.opg., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Fri hj.opg. ind. + Mdt., bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Kandidatuddannelsen i digital design

  • Bunden hj.opg., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Fri hj.opg. ind. + Mdt., bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Prøven kan aflægges på én af to måder:

a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen (75% tilstedevær) er prøven en fri skriftlig og konstruerende projektopgave aftalt med vejleder samt en mundtlig prøve. Der afleveres et multimedieprodukt og en tilhørende rapport af et omfang på 15-20 sider pr. studerende. Opgaven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der indgår normalt 2-4 studerende i en gruppe. Produktet kan præsenteres på en eksamensudstilling, hvor det formidles til en bredere kreds, der inviteres til udstillingen efter aftale mellem eksaminand og eksaminator, eller produktet kan præsenteres som del af eksamen. Eksamen forløber som en præsentation af projektet efterfulgt af en diskussion. Det afvejes i hvert enkelt projekt, om produktet eller dokumentation og diskussion skal bære hovedvægten i præstationen. Rapporten kan indeholde redegørelser for og refleksioner over den gennemførte proces, begrundelser for produktets udformning samt teoretiske refleksioner i forhold til produktet.
Produkt og rapport bedømmes som en helhed og tæller tilsammen 75% , mens den mundtlige præsentation tæller 25%. Den enkelte studerendes bidrag skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der foretages en helhedsvurdering af den skriftlige opgave og produktet.

Prøveform: Praktisk prøve, fri skriftlig opgave og mundtlig prøve.
Varighed: Den mundtlige prøve er 15 min. inkl. censur.

b) Prøven er en bunden, skriftlig rapport med tilhørende multimedieprodukt. Eksaminator udarbejder opgaveformuleringen. Den skriftlige del kan indeholde redegørelser for og refleksioner over den gennemførte proces, begrundelser for produktets udformning samt teoretiske refleksioner i forhold til produktet. Rapporten har et omfang på 25-30 sider. Der skal indgå et resumé på højst 5 sider på et fremmedsprog. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse.
Det afvejes i hvert enkelt projekt, om produktet eller dokumentation og diskussion skal bære hovedvægten i præstationen. Der foretages en helhedsvurdering af den skriftlige opgave og produktet.

Prøveform: Bunden skriftlig opgave.
Varighed : 4 uger.