Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

H EKSRGN Eksternt regnskab ( forår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 2. semester
  • Timer per uge: 2 lektioner per ugei 13 uger, samt 2 øvelsestimer per uge i 7 uger
  • Deltagerbegrænsning: -
  • Undervisningssted: Herning
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 31048

Formål

 

Målsætning for faget:
At gøre de studerende i stand til at udarbejde årsrapporter for klasse A,B,C og D virksomheder samt udarbejdelse af koncern, moder og datterselskabsregnskaber. Kunne anvende og diskutere de enkelte posters opgørelsesmetoder under anvendelse af årsregnskabslovens, regnskabsvejledningernes og de internationale regnskabsstandarders specifikke og generelle regler.

Relationer til andre fag.

Den erhvervsøkonomiske bloks område omhandler den enkelte virksomhed eller gruppe af virksomheder med særligt henblik på økonomiske og organisatoriske forhold og relationer til det omgivende samfund. Blokkens fag behandler og integrerer de væsentligste teorier og metoder indenfor blandt andet regnskabsvæsen, der omfatter teorier, modeller og principper for opgørelse af overskud, kapital og lividitet samt rapporteringsmetoder.
 


Baggrund for faget:
Det eksterne regnskab/årsregnskabet giver detaljeret information til virksomhedens omverden om virksomhedens samlede økonomiske situation. Informationen er især rettet til kapitalmarkedet dvs. til virksomhedens ejere og kreditorer, som skal vurdere virksomhedens indtjeningsevne, dens formuesammensætning, dens likviditetsudvikling og dens kreditværdighed. I faget gennemgås årsregnskabets balance, resultatopgørelse og pengestrømsopgørelse og de metoder, som anvendes ved opgørelsen af disse dele af årsregnskabet

Indhold

 

FAGETS CENTRALE PROBLEMSTILLINGER:
Som grundlag for udvikling af de studerendes generelle og specifikke kompetencer indgår følgende problemstillinger som kombinerer veletablerede fag- og teoriområder med anvendelsesorienterede problemstillinger:

  • Grundlæggende begreber, metoder, koncepter og principper.
  • Offentliggjorte årsrapporters formål, struktur og indhold.
  • Opgørelse af centrale regnskabsposter, herunder:

o Indregning, måling og præsentation.
o Opgørelse af årets resultat.
o Materielle og immaterielle anlægsaktiver.
o Varebeholdninger og andre omsætningsaktiver.
o Gæld, forpligtelser, leasing og egenkapital.
o Skat.
o Pengestrømsopgørelse.
o Noter og eventualforpligtelser
o Internationale regnskabsstandarder, regnskabsvejledninger
o Moderselskabs- og koncernregnskaber.


Forankring af AU- HIH's strategiske værdi: Nærhed til erhvervslivet:

Nærheden til erhvervslivet sikres via en anvendelse af praktiske regnskaber til illustration af problemstillinger og regler, samt anvendelse af gæsteforelæsere fra revisionskontorer og regnskabsafdelinger

Faglige forudsætninger

Bogføring og regnskabsforståelse

Underviser

-

Undervisnings- og arbejdsform

Forelæsninger suppleret med øvelser

Litteratur

Boglisten er klar ved semesterstart

Er fagmodulet obligatorisk?

Ja, for HA studerende på 2. semester (studiestart 2010)

Viden, Færdigheder, Kompetencer

 

Indsigten i eksternt regnskab er nødvendig for personer, der skal varetage dimittenders typiske arbejdsfunktioner, hvad enten det er i en økonomi- og regnskabsfunktion hvor man deltager i regnskabsudarbejdelsen, eller det er i andre funktioner, hvor man lejlighedsvis bliver konfronteret med og skal forholde sig til regnskabsmateriale udarbejdet af andre.

Efter endt kursusforløb forventes den studerende at:

  • Have et indgående kendskab til årsregnskabets formål, dets begreber og de opgørelsesmetoder, som kan anvendes ved opgørelsen af indtægter og omkostninger i resultatopgørelsen og ved opgørelse af beholdninger og gæld i balancen.
  • Kunne udarbejde koncern, moder og datterselskabsregnskaber for klasse A,B,C og D virksomheder under anvendelse af regnskabslovgivningens, regnskabsvejledningernes og de internationale regnskabsstandarders specifikke og generelle regler.
  • Kunne udarbejde pengestrømsopgørelser
  • Kunne forholde sig kritisk til indholdet i centrale regnskabsposter
  • Kunne foretage elimineringer og konsolideringer i forbindelse med udarbejdelse af moderselskabs- og koncernregnskaber, samt udarbejde disse.

Eksamensform, samt konkretisering af reeksamen

 

4 timers skriftlig prøve med hjælpemidler

Reeksamen

4 timers skriftlig prøve med hjælpemidler, er der mindre end 5 studerende til reeksamen kan den skriftlige prøver erstattes af en 20 minutters mundtlig eksamen uden hjælpemidler og uden forberedelse.

Censurform

Ekstern

Eksamensmål

 

Karakteren 12.

Eksaminanden demonstrerer:

  • Et meget omfattende overblik over samt en specifik viden om de forskellige begreber, metoder, koncepter og principper der indgår som pensum i faget, herunder en meget overbevisende generel indsigt i de grundlæggende antagelser og forudsætninger, som disse grundlæggende forudsætninger bygger på.
  • En fremragende kompetence til at identificere, analysere og fremkomme med løsningsforslag til håndtering af regnskabsmæssige problemstillinger ved meget bevidst og velargumenteret at anvende fagets begreber, koncepter, teorier og metoder
  • Et overbevisende overblik over problemløsningsmetode samt en meget sikker perspektivering og refleksion over dette valg.


Der er tale om en fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål, med kun få uvæsentlige mangler.


Karakteren 02:
Eksaminanden udviser:

  • Et ikke særligt omfattende overblik over samt en usikker viden om de forskellige modeller og teorier i faget.
  • En meget lidt overbevisende indsigt i de grundlæggende antagelser og forudsætninger, som disse modeller og teorier bygger på.
  • En ret snæver og partiel viden om de enkelte modeller og teorier og en ret usikker begrundelse for deres relevans - eller mangel på samme - i forhold til den konkrete situation (case-oplæg).
  • En forholdsvis begrænset evne til generelt og specifikt at overskue den "praktiske" case-problemstilling, samt en forholdsvis almen og generel kompetence til at argumentere for, hvad der synes væsentligt og uvæsentligt i denne (case-oplæg).
  • En ikke særlig veldokumenteret kompetence til generelt eller specifikt at kunne identificere, analysere og fremkomme med løsningsforslag til den udleverede problemstilling - og her udvises mangler med hensyn til en velargumenteret anvendelse af fagmodulets begreber, modeller, teorier og metoder.
  • En meget usikker og ureflekteret indsigt i konsekvenserne af et teori- og metodevalg i forhold til den konkrete problemstilling.
  • Et ikke overbevisende overblik over egen problemløsningsmetode i relation til den konkrete problemstilling samt en udpræget manglende perspektivering og refleksion herover.
  • Der er ved karakteren 2 tale om mindstemål af forståelse, kundskaber og færdigheder, der kan anerkendes, for at prøven kan betragtes som bestået.

Der er tale om mindstemål af forståelse, kundskaber og færdigheder, der kan anerkendes for, at prøven kan betragtes som bestået.

Udarbejdet af

Simon Torp

Godkendt af AU-HIH's bachelorstudienævn d.

27.08.-2010 af IMH på vegne af AU-HIH Bachelor Studienævnet

Bedømmelse