[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
I faget gives et grundlag for at kvantificere usikkerhed i forbindelse med beslutningstagning, således at man rationelt og logisk stringent kan træffe beslutninger inden for det erhvervsøkonomiske område, under hensyntagen til såvel konsekvenser som usikkerhed.
I forbindelse med arbejdet med store og uoverskuelige datamængder er der behov for statistiske metoder til at udvælge og bearbejde relevant information samt til at identificere evt. sammenhænge mellem økonomiske variable.
I mange beslutningssituationer tilvejebringes information således gennem udvælgelse af en stikprøve. Selve udvælgelsen af stikprøven er afgørende for værdien af den indsamlede information. Der er derfor behov for særlige udvælgelsesmetoder, således at bearbejdning, analyse og vurdering på et sandsynlighedsteoretisk grundlag er muligt. Følgende spørgsmål/trin, der knytter sig til de fleste beslutningssituationer, kan give et indtryk af, hvor statistik kommer ind og hvorfor:
Hvilken information er nødvendig?
Hvad er den relevante population eller proces?
Hvordan udvælges stikprøveenhederne?
Hvordan indhentes den nødvendige information fra stikprøveenhederne?
Hvordan anvendes stikprøveinformation som baggrund for at drage konklusioner om populationen eller processen?
Hvilke konklusioner kan træffes om populationen eller processen?
Praktisk anvendelse af faget viser sig blandt andet i kvalitetskontrol, markedsanalyse, meningsmåling, stikprøverevision og prognosticering.
Overordnet kan fagets domæne og indhold beskrives ved følgende centrale grundelementer:
Målet er, at de studerende
Kendskab til basal sandsynlighedsregning, stokastiske variabler samt grundlæggende statistik. Det er således en forudsætning, at den studerende som indgang er i stand til at gennemføre test på og opstille konfidensintervaller for én eller flere middelværdier, varianser og andele samt foretage relevante sammenligninger af disse. Dertil kommer, at den studerende skal kunne gennemføre test på sammenhænge mellem 2 og flere variabler afhængig af den anvendte skalatype. Centrale analyser for test af sammenhænge er simple test via krydstabeller samt simple og multiple regressionsanalyser
John Vestergaard Olesen
Kurset består primært af klasseinstruktion og øvelsestimer - samt et antal hjemmeopgaver undervejs
Dansk
Se den til enhver tid gældende undervisningsplan
Forelæsning 30 %
Øvelsesundervisning 15 %
Gruppearbejde 10 %
Selvstudium 10 %
Forberedelse til kursusforløbet 35 %
Se den til enhver tid gældende undervisningsplan
Program Niveau (0 - 6)
SPSS Opbygge/kombinere - kan strukturere og anvende, begrundet I forudsætninger og ønsket mål (5)
"Bestået" efter 4. semester og
Karakteren 02 eller højere efter 5. semester
Kurset udprøves efter hvert semester:
Opgave uden mundtligt forsvar efter 4. semester (intern censur)
Projekt og mundtligt forsvar efter 5. semester (ekstern censur)
Bedømmelsesform:
Bestået/ikke bestået efter 4. semester og
Gradueret efter 7-trinsskalaen (12 skalaen) efter 5. semester