Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

H VMET1 Videnskabsteori og metode 1 ( forår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 2. semester
  • Timer per uge: Forelæsninger: 2 lektioner pr. uge i 12 uger.
  • Deltagerbegrænsning: -
  • Undervisningssted: Herning
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 31051

Formål

Målsætning for faget:
At give de studerende en grundlæggende forståelse for, at erhvervsøkonomiske problemstillinger kan håndteres ud fra forskellige perspektiver som vil præge den endelige løsning - og videnskabsteoriens og de metodiske tilganges centrale betydning i denne forbindelse. Herudover at give de studerende en forståelse og evne til at varetage informationsindsamling og informationsanalyse med udgangspunkt i en kvalitativ tilgang til løsning af erhvervsøkonomiske problemstillinger.


Baggrund for faget:
Videnskabsteori refererer i snæver forstand til videnskabernes refleksion over det at producere gyldig viden, mens metode dækker over den systematiske bestræbelse på at producere gyldig viden. Enhver videnskabelig metode bygger på et antal videnskabsteoretiske forudsætninger.

Det er vigtigt, at en erhvervsøkonomi-studerende får et stærkt fundament for selv at skabe viden som kan danne baggrund for løsningen af erhvervsøkonomiske problemstillinger. Det er ligeledes vigtigt, at den studerende er i stand til at vurdere kvaliteten og lødigheden af den information han/hun præsenteres for i sit professionelle liv. Dette forudsætter, at den studerende kan vurdere undersøgers metodiske tilgang og de forudsætninger og antagelser en undersøgelse er gennemført under, samt hvilke begrænsninger dette medfører i forhold til den viden der er skabt.

Herudover er det også vigtigt, at den studerende får en dybere analytisk og anvendelsesorienteret indsigt i de kvalitative metoder, som erhvervsøkonomer bruger ved løsningen af erhvervsøkonomiske problemstillinger. Faget fokuserer således også på den kvalitative vidensproces.

Faget har en naturlig sammenhæng med alle øvrige fag, der arbejder med formuleringen af et problem, generering af data samt analyse og fortolkning af disse data, dvs. videnskabelse inden for de erhvervsøkonomiske fagdiscipliner. Faget er desuden særlig relevant for seminaropgaver samt bachelorafhandlingen.

Indhold

FAGETS CENTRALE PROBLEMSTILLINGER:

Faget består af følgende hovedelementer:

  • 1. En introduktion til videnskabsteori og metode, herunder en introduktion til videnskabsteorien og dens anvendelse, videnskabsteoretiske paradigmer, eksistensen og betydningen af professionskulturer samt metodologiske tilgange. Herudover en indføring i formelle krav til seminarer, projekter o. lign., herunder krav til problemformuleringer, litteraturlister, mv.
  • 2. En indføring i kvalitativ metode, herunder formulering af erhvervsøkonomiske problemer, kvalitative undersøgelsesdesign, kvalitative dataindsamlingsteknikker, kvalitative dataanalyseteknikker samt kvalitets og gyldighedskriterier til vurdering af forskellige former for viden.

Forankring af AU- HIH's strategiske værdi: Nærhed til erhvervslivet:

Den studerende vil i faget blive præsenteret for en gennemgående virkelig case. Som en naturlig del af casen indgår virksomhedsbesøg og gæsteoplæg ved nøglepersoner i virksomheden. De studerende får igennem casen mulighed for at koble praksis til teori og teori til praksis, således at faget bliver anvendelsesorienteret.

Faglige forudsætninger

-

Underviser

Christian Lystbæk

Undervisnings- og arbejdsform

Forelæsninger suppleret med casearbejde.

Litteratur

Bogliste og semesterplan vil være tilgængeligt kort før semesterstart på BlackBoard

Er fagmodulet obligatorisk?

Ja, for HA studerende på 2. semester (studiestart 2010)

Viden, Færdigheder, Kompetencer

Det er formålet, at den studerende, efter at have fulgt faget, har opnået følgende viden og udviklet følgende færdigheder og kompetencer:

  • Viden om de videnskabsteoretiske antagelser og de metodiske tilgange som viden skabes gennem. 
  • Evne til at identificere og formulere et problem.
  • Viden om, at en problemstilling kan håndteres ud fra forskellige perspektiver, som alle præger den endelige løsning.
  • Evne til at forholde sig kritisk til og vurdere kvaliteten af information og viden, dvs. forstå hvorfra informationen stammer, hvordan informationen er indsamlet, hvordan informationen er blevet behandlet, hvordan en given viden er fremkommet og hvilke kriterier, den kan vurderes ud fra.
  • Evne til at varetage informationsindsamling og informationsanalyse med udgangspunkt i en kvalitativ tilgang til løsningen af erhvervsøkonomiske problemstillinger.
  • Viden om indholdet af vidensprocessen, som spænder fra specifikation af undersøgelsesspørgsmål henover udarbejdelse af spørgeguide til kvalitativ analyse af data hvorfra en handlingsplan kan laves.
  • Evne til at stille sig kritisk overfor kvalitativt arbejde udført af andre med det formål altid at sikre en høj kvalitet af den information, som beslutninger bygger på.
  • Evne til at vurdere kvaliteten og lødigheden af den kvalitative information han/hun skal forholde sig til i sit professionelle liv.

Eksamensform, samt konkretisering af reeksamen

Skriftlig prøve (4 timer).

Reeksamen gennemføres som en individuel mundtlig prøve med forberedelse og tager udgangspunkt i et antal spørgsmål fra pensum.

Censurform

Ekstern censur

Eksamensmål

Karakteren 12:
Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.

Eksaminanden udviser:

  • Et omfattende overblik over, samt en meget sikker viden om de forskellige modeller og teorier, der indgår som pensum i faget.
  • En overbevisende generel indsigt i de grundlæggende antagelser og forudsætninger, som disse modeller og teorier bygger på.
  • En meget omfattende specifik viden om de enkelte modeller og teorier, som kommer til udtryk i en dækkende begrundelse for deres relevans - eller manglen på samme - i forhold til den konkrete situation.
  • En fremragende kompetence til generelt og specifikt at overskue den "praktiske" caseproblemstilling, samt en særdeles overbevisende evne til at argumentere for, hvad der synes væsentligt og uvæsentligt i denne.
  • En fremragende kompetence til generelt og specifikt at identificere, analysere og fremkomme med løsningsforslag til den udleverede problemstilling ved meget bevidst og velargumenteret at anvende fagmodulets begreber, modeller, teorier og metoder (koblingen mellem teori og praksis).
  • En meget omfattende indsigt i konsekvenserne af at vælge netop den valgte teoretiske og metodiske tilgang til den konkrete problemstilling.
  • Et overbevisende overblik over egen problemløsningsmetode i relation til den konkrete problemstilling samt en dyb perspektivering og refleksion herover.

Karakteren 02:
Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

Eksaminanden udviser:

  • Et ikke særligt omfattende overblik over samt en usikker viden om de forskellige modeller og teorier i faget.
  • En meget lidt overbevisende indsigt i de grundlæggende antagelser og forudsætninger, som disse modeller og teorier bygger på.
  • En ret snæver og partiel viden om de enkelte modeller og teorier og en ret usikker begrundelse for deres relevans - eller mangel på samme - i forhold til den konkrete situation.
  • En forholdsvis begrænset evne til generelt og specifikt at overskue den "praktiske" case-problemstilling, samt en forholdsvis almen og generel kompetence til at argumentere for, hvad der synes væsentligt og uvæsentligt i denne.
  • En ikke særlig veldokumenteret kompetence til generelt eller specifikt at kunne identificere, analysere og fremkomme med løsningsforslag til den udleverede problemstilling - og her udvises mangler med hensyn til en velargumenteret anvendelse af fagmodulets begreber, modeller, teorier og metoder.
  • En meget usikker og ureflekteret indsigt i konsekvenserne af et teori- og metodevalg i forhold til den konkrete problemstilling.
  • Et ikke overbevisende overblik over egen problemløsningsmetode i relation til den konkrete problemstilling samt en udpræget manglende perspektivering og refleksion herover.

    Der er ved karakteren 02 tale om mindstemål af forståelse, kundskaber og færdigheder, der kan anerkendes, for at prøven kan betragtes som bestået.

Udarbejdet af

Christina Uldum

Godkendt af AU-HIH's bachelorstudienævn d.

25/11-2010 IMH på vegne af Studienævnet

Bedømmelse