Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

U FBP Business Plan (From 4th semester) ( forår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk (eller dansk)
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 4., 5. eller 6. semester
  • Timer per uge: 12 vejledningstimer i alt
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Herning
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 29592

Formål

Formålet med kurset Forretningsplan er at træne den studerende i innovative og iværksættende processer (entreprenant adfærd) for at blive i stand til at kunne identificere, analysere og løse problemer vedrørende innovations - og iværksætterproblematikken.

Efter kurset vil den studerende være i stand til at kunne udforme en gennemtænkt og robust forretningsplan, som afdækker væsentlige forhold og risici af markedsmæssig, teknologisk, ressourcemæssig og økonomisk karakter i forhold til et konkret forretningsobjekt.

Indhold

Det faglige domæne kan spænde over stort set alle tidligere tillærte teorier og færdigheder fra forudgående semestre, som i dette kursus anvendes og nyttiggøres i praksis. Hovedvægten af det teoretiske vil forventeligt ligge indenfor markedsmæssige - og/eller teknologiske områder. På det færdighedsmæssige er det kreativitet, personlige egenskaber og kommunikation, som er i centrum.

Faget behandles ud fra en konkret praksisvinkel (en forretningside) hvor den studerende gennemlever og udfører entreprenelle processer støttet af vejleder og evt. af mentorer fra erhvervslivet, som supplerer læreren. Kursets resultat er den førnævnte gennemtænkte og robuste forretningsplan.

Forretningsplanen skal/kan omhandle følgende områder:

  • Forretningskoncept herunder produktbeskrivelse, behovsdækning, kunder, salgsparametre, konkurrencefordele og - beskyttelse etc.
  • Markedsanalyse herunder markedsstørrelse - og vækst, markedssegmenter, konkurrenceforhold og konkurrentanalyse, salgsvolumen og salgspriser, leverandører og distribution, lovgivning og godkendelse etc.
  • Teknik herunder hovedteknologier og - processer, materialer og komponenter, indkøb og sourcingsmuligheder, teknologiske trends etc.
  • Økonomi for 3-5 år løbende drift herunder fremstillingspris (VO/VE), salgsbudget, resultatbudget, nøgletal, udviklingsbudget, investeringsbudget, likviditetsbudget, finansieringsforslag etc.
  • Implementering herunder analyse af viden - og kompetencebehov, beskrivelse af den fremtidige virksomhed, strategier for hovedfunktionsområder i virksomheden, aktivitetsplan for realisering, netværk og partnerskab etc.
  • Risiko herunder scenarier og følsomhedsanalyser på markedsindtrængning, konkurrentadfærd, teknologiudvikling etc.

Metode

Som nævnt vil alle tidligere tillærte teorier og færdigheder kunne bringes i anvendelse i kurset Som et appendix til forretningsplanen skal de(n) studerende reflektere, diskutere og argumentere for anvendelsen af netop de teorier og færdigheder, som aktuelt bringes i spil, og på en sådan måde, at (evt.) forskellige fagligheder klart kan identificeres. Endvidere skal de(n) studerende reflektere over hvilken faglig og personlig udvikling, det har resulteret i.

Faglige forudsætninger

Det forventes, at den studerende har 3 semestre bag sig.

Underviser

Kan oplyses ved henvendelse

Undervisnings- og arbejdsform

Kurset baseres på projektarbejde og selvstudie. De studerende kan søge vejledning hos den tilknyttede vejleder og andre erhvervsfremmeaktører i AU-HIH's netværk. Herudover skal de studerende selvstændigt søge viden indenfor det specifikke innovationsobjekts faglige område.

Litteratur

Henvisning til websites med materiale om praktisk innovation/iværksætteri.

Studieordning og bedømmelse


HA international management

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur


Projektrapport med mundtligt forsvar. Intern censur.