[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
- viser indgående kendskab til det historiske emneområde, der er undervist i, og kan beskrive og forklare fænomener her indenfor
- er i stand til at diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet til emneområdet
Umiddelbart før bystaterne Athen og Sparta i sommeren 431 f.v.t. indledte Den peloponnesiske Krig, kan vi med historikeren Thukydids værk om krigen få indblik i en problemstilling, som er omtrent lige så gammel som historiefaget selv: 'der Kriegsschuld Frage‘ - årsagerne til krigens udbrud. Thukydid fremsatte den klassiske modstilling mellem parternes 'åbenlyst fremsatte beskyldninger' og så de 'bagvedliggende og egentlige årsager' til krigens udbrud. Sådanne problemstillinger - den klassiske histories interesse for de militære og politiske udviklinger i fortiden - står fortsat centralt i studiet af oldtiden.
Men den klassiske bystats historie skrives nu også med andre formål så som at fremdrage og diskutere de grundlæggende mentaliteter, identiteter og ideologier, der konstituerede og understøttede den græske bystat. Vi interesserer os nu ikke kun for hvorfor Athenerne vandt over perserne ved Maraton i 490 f.v.t. men også for de virkninger, som denne sejr havde i Athen så vel som i den større græske verden. Konfrontationen mellem grækere og barbarer havde vidtrækkende konsekvenser for den politiske udvikling og for fremvæksten af en stærk og funktionel samfundsideologi - og det er muligt at spore, rekonstruere og diskutere disse virkninger i bystaterne.
Kursus vil også omfatte en indføring i de mange forskellige problemstillinger, der knytter sig til studiet af bystatskulturernes sociale grupper: Borgere, frie fremmede og slaver; og i forlængelse af ovenstående er det også særdeles relevant at diskutere kvinders og mænds roller og adfærd indenfor den græske bystats ideologiske ramme.
Kursus vil tillige omfatte indføring i social-, mentalitets-, og kulturhistoriske analysemetoder og de problemstillinger, der knytter sig hertil.
Ethvert af modulerne Historisk emne 1, Historisk emne 2, Historisk emne 3 og Valgfrit emne skal føje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem nogle af disse studerede emner.
Historisk emne 1 og Historisk emne 2 skal desuden placeres således, at det ene lægger hovedvægten før, og det andet lægger hovedvægten efter 1789. Det ene emne skal lægge hovedvægten på europæisk historie og/eller verdens historie, det andet skal lægge hovedvægten på dansk og/eller nordisk historie.
Jens Krasilnikoff
Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende.
Undervisningen skal i særlig grad belyse arbejdet med historisk kildemateriale og vil typisk være koncentreret om specialiserede fremstillinger, hvor henvisninger til kildemateriale indgår, samt om selve det primære kildemateriale. Der indgår i undervisningen en orientering om, hvordan man finder frem til relevant kildemateriale i arkiver eller gennem kildepublikationer.
Dansk
Et kompendium med tekster til kurset vil være tilgængeligt før semesterstart (
Undervisningsmateriale meddeles ved semesterstart.)
