Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Valgfag: Ægteskab, samliv og seksualitet i middelalderen og tidlig moderne tid ( forår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: forårssemestret
  • Timer per uge: 3 timer
  • Deltagerbegrænsning: 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 30234

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende

- har et dybtgående kendskab til sit emne

- på baggrund af sit emne selvstændigt kan beskrive og forklare historiske forhold

- kan diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet til emnet

Indhold

Ægteskab er et socialt anerkendt og eksisterende bånd mellem mand og kvinde, men også et historiseret fænomen, hvis indhold er kulturelt konstrueret. Relationens formål kan kategoriseres som et fænomen, der søger at etablere en legitim reproduktion og etablere nye familierelationer og en ny husstand.

Dette udbud vil sætte fokus på kristningen af ægteskabet i middelalderen og tidlig moderne tid. En redefineringen af ægteskabets ramme eller ændringer i samlivskulturen betød og betyder ofte væsentlige omformninger af samfundet og dets centrale institutioner, fordi samlivet mellem mand og kvinde således er situeret i et krydsningsfelt mellem menneskelige institutioner og naturlige fakta om mennesket: Seksuel reproduktion, slægtskab, arv, ejendom, men også moral. At afgrænse seksualiteten handler bl.a. om retten til at skabe legitimitetens rammer, om inklusion og eksklusion, der kan føre både materielle og immaterielle komplikationer med sig for det enkelte menneske, men også for slægtsgrupper. Dette kunne fx i middelalderen føre til eksklusion fra fællesskabet eller tab af sociale, politiske og juridiske rettigheder for det menneske, der ikke var født inden for de definerede, legitime rammer for seksualiteten. Denne kontekst bevirker, at ægteskabet som fænomen både kan betragtes som privat, men samtidigt også som særdeles offentlig og politiseret.

Ægteskab er et stort forskningsfelt og har været det i årtier. Dette udbud vil belyse feltet fra nye vinkler via den nye kulturhistorie. Den nye kulturhistorie har i de sidste årtier givet historikere et nyt syn på, hvordan man kan studere middelaldersamfundet, hvor ikke mindst den sproglige vending har påvirket valget af, hvad man kan undersøge. Dette udbud vil behandle teoretiske og metodiske sider af denne udvikling og bl.a. undersøge, hvorledes den nye kulturhistorie kan integreres i de klassiske forskningsdomæner inden for fx retshistorien med ægteskab og seksualitet som genstandsfelter og dermed kaste et nyt blik på kilderne og rejse nye spørgsmål. Der vil her særligt sættes fokus på kønsteoriens potentiale. De emner, der vil blive studeret, tænkes samlet under følgende hovedtemaer: ægteskab, seksualitetens anomali og magt og retlig dialektik (der dækker over interaktionen mellem ret, lov og mennesker).

De juridiske aspekter ved samlivet og seksualiteten vil være udgangspunktet, men vi vil også se på de rituelle aspekter, på kunstens blik, inddrage litteratur og historieskrivning, teologi mm. Hermed vil vi få kendskab til en bred vifte af kildemateriale: Fra lov, retssager, billedmateriale, prædikener, bønner, teologiske tekster til historiske værker som Saxo.

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Helle Møller Sigh

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen bygger på en blanding af forelæsninger, oplæg fra de studerende og diskussioner, og der vil også være mulighed for, at I kan præsentere udkast til opgaver. Et væsentligt formål er for det første at få et overblik over og et indblik i den klassiske forskning inden for ægteskab og seksualitet og den nyeste udvikling inden for international forskning. For det andet at få en forståelse af, hvilken central betydning retten til at definere og kontrollere de legitime samlivsformer og dermed seksualiteten har for et samfund

Litteratur

 

Efter den første gang med introduktion ved Helle I. M. Sigh til emnet, skal vi sammen læse bogen "Marriage Litigation in Medieval England" af Richard H. Helmholz, der er en klassisk indføring i, hvorledes kirken skabte nye rammer seksualiteten i middelalderen ved at fremhæve det monogame, uopløselige ægteskab, baseret på parrets gensidige og frivillige samtykke. Den anden bog, der vil blive anvendt "Fiktion in the Archives. Pardon Tales and Their Tellers in Sixteenth-Century France" af Natalie Zemon Davis, der udfra et narratologisk perspektiv undersøger franske benådningsansøgninger

Den tredje bog, der vil blive anvendt er "Illegitimacy in Renaissance Florence" af Thomas Kuehn, der placerer Firenzes illegitime børn i en bred juridisk kontekst.

Der er endvidere udarbejdet et kompendium med artikler, der skal anvendes i forbindelse med de tre hovedtemaer i undervisningsforløbet.

-

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i historie

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur