[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af undervisningsdeltagelsen/prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
Disciplinen omhandler forholdet mellem den enkelte og fællesskabet og tematiserer således de forskellige opdragelses-, tilpasnings-, og identitetsdannelsesprocedurer, der tilsammen er med til at bestemme, hvorledes et individ optages i et givet kulturelt, politisk eller socialt fællesskab. Dermed spænder socialiseringens idéhistorie over discipliner som eksempelvis moral- og socialfilosofi, sociologi, psykologi, pædagogik mv.
Undervisningsforløbet vil udfolde sig som en gennemgang af udvalgte hovedværker og/eller uddrag heraf fra oplysningstiden til i dag.
Den overordnede plan ser ud som følger:
tirsdag den 1. februar (NB 09.00-15.00)
1. Hvad er socialiseringens idéhistorie? Historiske og tematiske perspektiver!
2. Richard Rorty: "Uddannelse, socialisation og individuation" (masterkopi i kopirummet)
3. Socialiseringsteoretiske strejftog I. Fra Homer og Platon over Descartes, Kant og Nietzsche frem til Heidegger og Baudrillard. Som en anden spørge-Jørgen vil vi i et dialogisk-foredrag med musikeksempler bevæge os igennem mere end 2000 års idéhistorie for at finde ud af, hvordan vi skal leve livet. Denne tour de force vil blive gennemført med et vedvarende aktualiserende perspektiv: Oldtidens myteforståelse spændt ud i forhold til den moderne oplysningstænkning; da mennesket tog magten fra renæssancen og frem: individets dannelse som selvspejling og refleksion; det 20. århundrede som tavshedens eller kommunikationens tidsalder. Der vil undervejs blive perspektiveret til pædagogikken med nøgleord som: dannelse, selvdannelse, atomisering, fleksibilitet, omstillingsparathed, disciplinering.
tirsdag den 8. februar (NB 09.00-15.00)
1. Jürgen Habermas:
Strukturwandel der Öffentlichkeit
(1962), dansk udgave:
Borgerlig offentlighed
. Habermas' bog vil også blive anvendt som oversigtsværk i forløbet.
2. Socialiseringsteoretiske strejftog II (fortsættelse fra forrige gang)
3. Fordeling af mundtlige oplæg - alle studerende laver et oplæg i løbet af semesteret - i grupper eller individuelt
tirsdag den 15. februar
Kant: "Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?", dansk udg. "Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning?", findes i
Oplysning, historie, fremskridt
, Slagmarks skyttegravsserie, 3. oplag 2000
tirsdag den 22. februar
Rousseau:
Emile eller om opdragelsen.
Forkortet udgave, første og anden del, Borgen 1997
tirsdag den 1. marts
Rousseau:
Emile eller om opdragelsen.
Forkortet udgave, tredje, fjerde og femte del, Borgen 1997
tirsdag den 8. marts
Friedrich Nietzsche:
Zur Genealogie der Moral
. "Vorrede" og "Erste Abhandlung", dansk udg.
Moralens oprindelse
, side 15-57, Det lille Forlag 1993
tirsdag den 15. marts (NB 09.00-15.00)
1. Friedrich Nietzsche:
Zur Genealogie der Moral
. "Zweite Abhandlung", dansk udg. side 58-103 og "Dritte Abhandlung", dansk udg. side 104-177
2. Friedrich Nietzsche:
Über die Zukunft unsere Bildungsanstalten
, dansk udgave
Om vore dannelsesanstalters fremtid
(masterkopi kopirummet)
3. Mundtlig midtvejsevaluering
tirsdag den 22. marts
Sigmund Freud:
Das Unbehagen in der Kultur
, dansk udg.
Kulturens byrde,
med hovedvægten på kapitel I
tirsdag den 29. marts
Max Weber:
Die protestantische Ethik und der Geist des Kapitalismus
, dansk udg.
Den protestantiske etik og kapitalismens ånd
tirsdag den 5. april
Michel Foucault:
Sécurité, territoire, population. Cours au Collège de France, 1977-1978
, dansk udgave:
Sikkerhed, territorium, befolkning. Forelæsninger på Collège de France, 1977-1978
tirsdag den 12. april
Zygmunt Bauman:
Modernity and the Holocaust
, dansk udgave:
Modernitet og Holocaust
tirsdag den 26. april (NB 09.00-15.00)
1. Ulrich Beck:
Risikogesellschaft
, dansk udg.
Risikosamfundet
, Kapitel 1 "Rigdomsfordelingens og risikofordelingens logik", s. 27-67 (masterkopi i kopirummet)2. Opsummering og nye perspektiver ud fra Horkheimer & Adorno:
Oplysningens dialektik
(
Dialektik der Aufklärung
), afsnittene: Oplysningens begreb, Ekskurs II, dvs. med særlig vægt på Marquis de Sade, Nietzsche og Freud.
3. Skriftlig og mundtlig evaluering.
BA-studerende.
Lektor Ole Morsing og undervisningsadjunkt Peter Aaboe Sørensen.
Undervisnings- og arbejdsform: Forelæsninger med efterfølgende diskussion og nogle gange studenteroplæg (jf. punkt 3 under tirsdag den 8. februar).
Dansk
Jürgen Habermas: Strukturwandel der Öffentlichkeit, 1962. Se endvidere under Indhold.
Tirsdage kl. 9.00 - 12.00. Første gang den 1. februar 2011.
Bygn. 1451/lokale 219.
Eksamen aflægges ved aktiv undervisningsdeltagelse.
Aktiv undervisningsdeltagelse betyder aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau.
