[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Formålet er, at den studerende uddyber sin viden om og forståelse for motionens og ernæringens betydning for sundhedsfremme i en tværfaglig ramme og kan medvirke hertil ved igangsættelse af motions- og kostmæssige tiltag i offentlig og privat regi. Den studerende skal tilegne sig viden om næringsstofbehovet ved forskellige typer af idræt og ved kombinerede motions og diætprogrammer med sundhedsfremme og vægttab for øje.
Ved undervisningens afslutning afleveres en opgave på maksimalt 10 sider over et opgivet emne.
De studerende præsenteres indledningsvis for grundlæggende principper i ernæringsfysiologi og den praktiske udmøntning heraf i design af kostprogrammer. Med udgangspunkt i dette og den teoretiske baggrundsviden i fysiologi/arbejdsfysiologi gennemgås herefter aktuelle teorier for kostens og motionens betydning for sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilssygdomme. Der lægges vægt på at den studerende får kendskab til den bagvedliggende evidens for de fremlagte teorier. Desuden gennemgås: Næringsstofbehov ved forskellige typer træningsprogrammer med såvel præstations- som sundhedsorienterede målsætninger. Betydningen af kostsammensætning og kosttilskud for idrætspræstationer og træningsudbytte. Forekomst og forebyggelse af spiseforstyrrelser i idrætsmiljøet. Strategi og metoder for iværksættelse af sundhedsfremmende tiltag i offentlig og privat regi. Fysiologiske tests og undersøgelser til monitorering af ernærings, præstations og sundhedsmæssige parametre i forbindelse med træningsprogrammerne.
Når kurset er færdigt, skal den studerende kunne:
Kristian Overgaard (Kursusansvarlig)
Hovedvægt på teoretisk orienterede lektioner: 2 x 3 timer /uge i 7 uger. Derudover praktiske laboratorieøvelser 2 x 4 timer.
Burke L, Deakin V (ed.). Clinical sports nutrition. 2. udgave. Hong Kong: McGraw-Hill, 2000. Pedersen BK, Saltin B. Fysisk Aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2003.
Ordinær eksamen efter 3. kvarter. Reeksamen i august.
Mundtlig eksamen af 25 min. varighed uden forberedelse med udgangspunkt i gruppebaseret hjemmeopgave som afleveres ved undervisningens afslutning.
Bedømmelse efter 7-trinsskalaen.
Intern censur