Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Projektledelse og professionsstudier i idræt (Q3) ( forår 2011 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelorkursus
  • Semester/kvarter: 3. kvarter (3. studieår)
  • Timer per uge: 10 timer (1. og 2. uge), 37 timer (3.-7. uge).
  • Deltagerbegrænsning: 20 ( pga. begrænsede praktikpladser. Hvis der er flere end 20 tilmeldte, sker prioriteringen på baggrund af studieanciennitet).
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 26998

Formål

Den studerende skal tilegne sig viden om projektledelse, projektdesign, kulturanalyse og professionsteori med henblik på at opnå forståelse for og indsigt i, hvordan professionsudøvelse i idræt finder sted og udvikles. Målet er, at den studerende på den baggrund skal kunne indgå i et projektforløb og foretage konkrete undersøgelser af eget praksisfelt i forbindelse med et praktikophold.

Obligatorisk program

Der er mødepligt til 80 procent af de teoretiske timer.

Indhold

Introduktion til projektledelse og projektdesign, kulturanalyse og professionsteorier i relation til projektarbejde, case- og feltstudier i (idræts)professioner.

Analyse og diskussion af professionens kendetegn; herunder identitet, forståelse og meningsdannelse samt roller, adfærd og relationer.

Præsentation af teorier om idræts- og organisationskultur og kulturniveauer, som analyseres i relation til forskellige professioner.

Faglige forudsætninger

Bestået kurset:  Introduktion til humanistisk- og samfundsvidenskabelig forskningsmetode.

Underviser

Kristian Raun Thomsen (kursusansvarlig)

Undervisnings- og arbejdsform

28 lektioner fordelt på 4 teoretiske moduler á 3 lektioners varighed, 4 seminarer á 4 lektioners varighed. Dertil kommer praktikophold i 5 uger (37 timer/uge).

Litteratur

Kompendium udarbejdet til kurset.

Eksamensterminer

Ordinær eksamen efter 3. kvarter. Reeksamen i august.

Læringsmål

Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne

  • redegøre for projektets opbygning og design
  • redegøre for analysetilgang og metodevalg i relation til projektets formål
  • redegøre for og analysere professionens kendetegn og problemfelter
  • analysere og diskutere de udfordringer som professionsudøveren møder i sin dagligdag
  • diskutere og vurdere projektforløbet i relation til fagets teoridel

Bedømmelse

Skriftlig hjemmeopgave og mundtlig eksamen.

På baggrund af pensum og med inddragelse af praksisstudier fra praktikopholdet udarbejdes en skriftlig opgave på max 12 sider. Opgaven forsvares ved en mundtlig eksamen. Det er muligt at skrive opgaven parvis, dog max 20 sider.

Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i den udarbejdede skriftlige opgave, er individuel, uden forberedelsestid og varer 25 minutter.

Der gives en samlet karakter bedømt på 7-trinsskalaen.

Ekstern censur.