Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

4031 Regnskabslære og virksomhedsøkonomi ( forår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: Hvert semester
  • Timer per uge: 4
  • Deltagerbegrænsning: 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 25266

Tid og sted

Onsdag kl. 8-12 i bygning 1481, lokale 224 (undtagen den 13. april 2011 hvor undervisningen er i bygning 1325, lokale 428)
Kursusstart den 2. februar 2011

Formål

Mange jurister med ansættelse i advokatvirksomhed eller i anden privat virksomhed samt i den offentlige sektor bliver inddraget i en række overvejel­ser, der opstår i forbindelse med økonomisk sty­ring og analyse, ved kreditgivning, virksomhedskøb og -salg, kunde- og leverandørvurdering. Ofte er grundlaget for disse overvejelser et af virksomheden udarbejdet regnskab og anden supplerende økonomiinformation. Det er derfor fagets formål at give de studerende et grundlæg­gen­de kendskab til regnskabs­aflæggelse og regnskabsvurdering samt baggrund for at kunne redegøre for analysens strategiske baggrund. Det er endvidere fagets formål at give et generelt kendskab til grundbegreberne i virksomheds­økonomi. Et sådant kendskab betrag­tes som en forudsætning for forståelsen af den økonomi­ske beskri­velse, et regnskab er. Faget grundlæggende emnebehandling er en god basis for øvrige erhvervsfaglige studieområder som f.eks.  selskabs- og skatteret.

Indhold

Undervisningen omfatter 4 ugentlige timer (48 semestertimer) på mindre hold (ca. 20-25 deltagere). Et vigtigt element i ind­læ­rin­gen vil være løsning af øvelsesopgaver, der i vidt omfang tager udgangspunkt i faktiske regnskaber. Hovedvægten i timerne vil så­ledes blive lagt på gennemgang af øvelsesop­gaver. Visse dele af pensum vil skulle læses af de studerende selv.

Der vil blive stillet en skriftlig opgave i løbet af semestret.

Emnekredse (ikke kronologisk):

A. Kendskab til virksomhedens økonomiske informationssystemer og deres  sammenhæng med årsregnskabet (årsregnskabet, registreringssystem og regnskabsafslutning). Bogføringsloven. Ca. 16. timer

B. Årsregnskabsloven og tilhørende regnskabspraksis herunder værdiansættelse. Resultatfordeling i forskellige virksomhedsformer. Ca. 12 timer.

C. Regnskabsanalyse og -vurdering herunder supplerende rapportering som kvalitets- og videnregnskaber. Der fokuseres på en samlet fremstilling af metoder og teknikker til analyse i praksis af regnskaber (årsrapporter) og budgetter herunder investorvurdering. Ca. 20 timer

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Søren Holm-Rasmussen

Undervisnings- og arbejdsform

Holdundervisning

Dansk

Litteratur

  • Indledning til virksomhedsøkonomi, 5. udgave, Sejr Steensen mfl. Forlaget Trojka, isbn 87-90701-26-7
  • Opgavesamling til Indledning til virksomhedsøkonomi, 5. udgave, Forlaget Trojka, isbn 87-90701-27-5
  • Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse, Bent Schack, 4. udgave, Djøf forlag

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i jura

  • PC-eksamen, bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Skriftlig eksamen (4 timer) / PC-eksamen