Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

5260 Offentlig kontraktindgåelse, EU-udbud og nationale regler ( forår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: Forår 2011
  • Timer per uge: 3
  • Deltagerbegrænsning: 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 25855

Tid og sted

Fredag kl. 10-13 i bygning 1325, lokale 120
kursusstart den 4. februar 2011

Formål

Fagets emne er de EU regler og danske regler, som regulerer den offentlige sektors indgåelse af kontrakter om køb af varer, tjenesteydelser og udførelse af bygge- og anlægsopgaver.

Fagets mål er at sætte deltagerne i stand til at tage stilling til og rådgive vedrørende udbudsretlige spørgsmål.

De konkrete læringsmål er, at deltagerne efter gennemførelse af kurset kan:

  • Beskrive hvorledes den offentlige opgaveudførelse organiseres, og hvordan private virksomheder kan involveres heri.
  • Beskrive hvorvidt en konkret kontrakt er udbudspligtig, dvs. om den skal indgås ved anvendelse af særlige procedure-regler (EU Udbud m.v.).
  • Beskrive hvorledes et udbud gennemføres, dvs. hvilke konkrete krav der på grundlag af de relevante procedureregler stilles til gennemførelsen af en kontraktindgåelse.
  • Beskrive hvorledes reglerne håndhæves i tilfælde af overtrædelse.
  • Gøre rede for fagets retskilder, samt redegøre for de relevante metoder til fortolkning og udfyldning af retskilderne.
  • Beskrive hvorledes særlig EF-traktatens regler og principper indgår ved anvendelse af udbudsreglerne.
  • Formulere sig på sikker måde ved fremlæggelse af beskrivelserne, dvs. klart, præcist og forståeligt i skriftlig og mundtlig form.
  • Anvende beskrivelserne på ikke-kendte problemer/ konkrete cases.

Indhold

Fagets emne er de EU regler og danske regler, som regulerer den offentlige sektors indgåelse af kontrakter om køb af varer, tjenesteydelser og udførelse af bygge- og anlægsopgaver.

Den offentlige sektor indgår daglig kontrakter med udenforstående leverandører og entreprenører om anskaffelse af varer og serviceydelser, om opførelse af bygninger og anlæg og om udførelse af offentlige opgaver. Der er ofte tale om kontrakter af en betydelig økonomisk værdi og kompleksitet. Hvor den offentlige myndighed på den ene side selv beslutter, om en anskaffelse eller en opgave skal udføres in-house, eller den skal leveres/udføres af en virksomhed på grundlag af en kontrakt (udlicitering), er den offentlige myndigheder på den anden side pålagt vidtgående begrænsninger med hensyn til, hvordan en kontrakt skal indgås, og med hvem kontrakt kan indgås. Af hensyn til konkurrencen på EUs indre marked og for at sikre sagligheden ved indgåelse af offentlige kontrakter opstilles der såvel i EF-retten som i dansk ret detaljerede krav til den procedure, der skal anvendes ved indgåelse af kontrakt.

I faget indgår følgende elementer:

  • Organiseringen af forvaltningens udførelse af opgaver, herunder om udlicitering, Offentlige/private partnerskaber, forvaltningens egne bud samt udfordringsret.
  • Offentlige myndigheders forpligtelser i henhold til EF-traktaten ved indgåelse af kontrakter.
  • Udbudsdirektivet, herunder
    - ordregivende myndighed
    - udbudspligtige kontrakter
    - udbudsproceduren
    - udbudsgrundlaget
    - udvælgelse af tilbudsgivere
    - tildeling af kontrakt.
  • Lov om tilbudsindhentning.
  • Håndhævelse af reglerne ved Klagenævnet for Udbud, herunder ugyldighed, bøder og erstatning.

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Ekstern lektor Tina Braad.

Undervisnings- og arbejdsform

Holdundervisning. En blanding af introduktion, opgaveløsning og efterfølgende diskussioner.

Dansk

Litteratur

Pensum oplyses ved semesterstart 

Bedømmelse

Mundtlig eksamen