Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

6210 Personselskaberne samt valg af selskabsform ( forår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: Forår 2011, forår 2012
  • Timer per uge: 3
  • Deltagerbegrænsning: 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 17663

Tid og sted

Fredag kl. 14-17 i bygning 1325, lokale 340
kursusstart den 4. februar 2011

Formål

Formålet med læringsforløbet i kursusfaget er, at den studerende gennem egne studier, gennem deltagelse i undervisningen og ikke mindst gennem deltagelsen i de løbende diskussioner på holdet erhverver sig en grundlæggende viden om personselskaberne, dvs. interessentskaber, kommanditselskaber, kapitalkommanditselskaber, partnerselskaber og indre selskaber. Derudover skal de studerende erhverve et kendskab til de grundlæggende regler og principper i aktie- og anpartsselskabsretten.

Fastlæggelsen af retsstillingen de ulovregulerede selskabsformer rejser en række metodiske spørgsmål, og det er et selvstændigt mål at give deltagerne et indblik i formuerettens juridiske metode, navlig dens anvendelse i selskabsretten.

Et hovedmål for kurset er herudover at give deltagerne den fornødne viden og træning i at rådgive erhvervsdrivende om valg af selskabsform samt til løbende at rådgive om selskabsretlige spørgsmål.

På baggrund af pensum, de i forbindelse med undervisningen gennemførte diskussioner og under anvendelse af selskabsrettens og formuerettens juridiske metode, skal de studerende kunne:

  • Strukturere og klart fremlægge selskabsretlige problemstillinger i et præcist sprog med brug af korrekt juridisk terminologi.
  • Argumentere relevant og dækkende for løsningen af et konkrete retlige problemer, herunder med angivelse af eventuelle modgående hensyn og argumenter.
  • Give en dækkende og nuanceret redegørelse for de momenter, der bør indgå i rådgivningen ved valg af selskabsform.
  • Kunne redegøre for reglerne for de forskellige selskabsformers retsforhold. De studerende skal herved kunne dokumentere en forståelse for sammenhængen mellem de forskellige regelsæt.
  • Dokumentere, at de ud fra kendte domme kan uddrage de retssætninger og momenter, der ligger til grund for afgørelsen.
  • Fremstille de grundlæggende principper og regler for personselskabsbeskatningen og kapitalselskabsbeskatningen samt kunne sammenligne fordele og ulemper knyttet til de to beskatningstyper.
  • Beskrive selskabsbegrebets mulige bestanddele samt kunne argumentere for og imod, at de enkelte betingelser og momenter bør indgå i dette begreb.
  • Beskrive de retlige principper og regler, der kan udledes af den foreliggende domspraksis og administrative praksis vedrørende kvalifikation og omkvalifikation af selskaber, herunder analysere udvalgte konkrete afgørelser.

Indhold

  • Interessentskaber og kommanditselskaber,
  • aktie - og anpartsselskaber samt kapitalkommanditselskaber,
  • de indre selskaber og partnerselskaberne,
  • selskabsretlige motiver for valg af selskabsform,
  • skatteretlige motiver for valg af selskabsform,
  • omkvalifikation af selskaber og selskabsbegrebet

Faglige forudsætninger

Det anbefales, at man har gennemført eller følger undervisningen i det obligatoriske fag skatteret I, før man tilmelder sig dette kursusfag.
Kurset er åbent for studerende, som har et grundlæggende kendskab til selskabsretten svarende til "Selskabsformerne - Lærebog i Selskabsret".

Underviser

Lektor Noe Munck

Undervisnings- og arbejdsform

Holdundervisning, deltagerdialog, skriftlige oplæg/indlæg fra deltagerne.

Dansk

Litteratur

Udvalgte dele af Carsten Fode og Noe Munck: "Valg af selskabsform", Thomsons forlag, 2. udg., 2007, samt en materialesamling og en stenciludgave af "Selskabsbegrebet", der kan købes i Juridisk Bogformidling.

Bedømmelse

Mundtlig eksamen