Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Kandidatspeciale ( forår 2011 - 30 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: Sidste semester
  • Timer per uge: Varierer
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 25269

Formål

Læringsmål:
Formålet med kandidatspecialet er, at den studerende skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne.

Målet er, at de studerende med deres speciale/afhandling skal vise, at de kan:

  • formulere en klar, juridisk problemstilling med relation til det selvvalgte emne,
  • identificere og indsamle relevant (retskilde)materiale, herunder evt. materiale om fremmedret,
  • skelne mellem væsentligt og uvæsentligt i forhold til emnet,
  • strukturere og beskrive emnet systematisk,
  • identificere og analysere emnets problemer i overensstemmelse med juridisk metode,
  • forholde sig selvstændigt til det indsamlede materiale og emnets problemstillinger,
  • diskutere og argumentere retligt for mulige løsninger i overensstemmelse med juridisk metode og
  • formulere sig i et klart og præcist sprog med brug af korrekt juridisk terminologi.

For retsteoretiske specialer gælder følgende læringsmål:

Målet er, at de studerende med deres speciale/afhandling skal vise, at de kan:

  • identificere og formulere et emne eller problem af retlig relevans,
  • redegøre for det valgte emne eller problem,
  • redegøre for foretagne prioriteringer og afgrænsninger af emnet,
  • identificere og finde relevante retskilder,
  • identificere og finde relevante litterære og andre kilder, empiriske data m.v.,
  • redegøre for, drøfte og anvende relevante retskilder af betydning for det valgte emne eller problem, herunder at sammenligne forskellige retskilders vægt og indbyrdes forhold,
  • redegøre for, drøfte og anvende litterære og andre kilder, empiriske data m.v.,
  • analysere, vurdere og diskutere de spørgsmål som det valgte emne eller problem giver anledning til,
  • dokumentere evnen til at bruge en eller flere af fagets metoder,
  • formidle resultaterne i et klart og forståeligt sprog og i en sammenhængende og logisk struktur, og i denne forbindelse demonstrere et sikkert kendskab til fagets sprogbrug og begreber.

Indhold

Kandidatspecialet skal angå et emne, der er konstituerende for juras faglige kompetence og identitet. Valgfrie skriftlige afhandlinger kan desuden angå ikke-juridiske emner af nærliggende betydning for juridiske kandidaters virke.

Et juridisk emne skal godkendes af vejleder.
Et ikke-juridisk emne til valgfri afhandling skal godkendes af studienævnet. Godkendelsen kan gøres betinget af, at den studerende anviser en vejleder, som kan godkendes af studienævnet.

Kandidatspecialet skal omfatte 30 ECTS og må ikke overstige 60 normalsider (A4 sider à 2400 anslag inkl. mellemrum og noter). Afhandlinger, der overstiger dette omfang, afvises fra bedømmelse.
Valgfri skriftlige afhandlinger kan omfatte 20 til 30 ECTS. Den studerende angiver skriftligt ved afhandlingens indlevering, hvor mange ECTS den skal omfatte.

Omfanget af en valgfri afhandling må ikke overstige 20 normalsider (A4 sider à 2400 anslag) pr. 10 ECTS, eller hvis afhandlingen indleveres af flere studerende, 20 sider pr. 10 ECTS pr. studerende. Afhandlinger, der overstiger dette omfang, afvises fra bedømmelse.

Kandidatspecialet og en valgfri afhandling kan kombineres. Det er imidlertid en forudsætning, at specialedelen og den valgfri afhandling hver udgør en særskilt enhed, som kan karakterbedømmes særskilt.

Kandidatspecialet afslutter uddannelsen - se nærmere under studieordningens regelbestemmelser. Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere herfra.

Såvel kandidatspecialet som valgfri afhandlinger bedømmes individuelt. Er afhandlingen udarbejdet af flere studerende i fællesskab, skal den enkeltes bidrag klart kunne udskilles med henblik på individuel bedømmelse

Afhandlingen bedømmes efter 7-trins-skalaen af den studerendes vejleder og en censor udpeget blandt medlemmerne af censorkorpset.

Den fastsatte karakter tillægges en vægt i det samlede eksamensgennemsnit svarende til det antal ECTS, som afhandlingen omfatter.

Senest to måneder efter indlevering af en afhandling skal bedømmelsen foreligge (juli måned udgår af beregningen).

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Vejleder på specialet udpeges

Undervisnings- og arbejdsform

Individuel undervisning

Dansk eller evt. engelsk

Litteratur

Individuel i forhold til emne

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i jura

  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


Ingen eksamen