[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Forelæsning i Retshistorie
ca. 28 timer ved professor Jens Evald
Mandag den 31/1, 7/2, 14/2, 21/2, 28/2, 7/3, 14/3, 21/3 og 28/3 4/4, 18/4, 2/5, 9/5 kl. 8-10 i Aud. 1, sø-auditorierne bygning 1250 lokale 304.
Fredag den 11/2 kl. 8-10 i Aud. 1, sø-auditorierne bygning 1250 lokale 304.
Forelæsning i Retten i samfundet
ca. 12 timer ved professor Sten Schaumburg-Müller og 10 timer ved lektor Per Andersen
Mandag den 31/1, 7/2, 14/2, 21/2, 28/2, 7/3, 14/3, 28/3 4/4, 18/4 kl. 10-12 i Aud. 1, sø-auditorierne bygning 1250 lokale 304.
Fredag den 4/3 kl. 8-10 i Aud. 1, sø-auditorierne bygning 1250 lokale 304.
Der undervises på hold i Retten i samfundet fra uge 9 til og med uge 18 i alt 20 timer på følgende dage:
Bemærk:
Der er undervisningsfri tirsdag og onsdag før påske.
Tirsdage kl. 10-12, dog i uge 13 og uge 17 fra
kl. 10-13.
Datoerne er: den 1/3, 8/3, 15/3, 22/3,
29/3
, 5/4, 12/4,
26/4
, 3/5.
Hold 1 i bygning 1325 lokale 020 ved Bjarke Viskum.
Hold 2 i bygning 1253 lokale 317 ved Ole Nielsen.
Hold 2 i bygning 1481 lokale 328 ved Ole Nielsen 12/4.
Hold 3 i bygning 1323 lokale 122 ved Espen Espensen
Hold 4 i bygning 1325 lokale 128 ved Inger Fogh.
Hold 5 i bygning 1325 lokale 120 ved Jonas Holdensen
Torsdage kl. 11-13, dog i uge 13 og uge 17 fra
kl. 11-14
Datoerne er: den 3/3, 10/3, 17/3, 24/3,
31/3
, 7/4, 14/4,
28/4
, 5/5.
Hold 6 i bygning 1325 lokale 128 ved Inger Fogh.
Hold 7 i bygning 1323 lokale 122 ved Espens Espensen.
Hold 8 i bygning 1325 lokale 020 ved Bjarke Viskum.
Hold 9 i bygning 1325 lokale 120 ved Jonas Holdensen.
Fredage kl. 12-14, dog i uge 13 og 17
fra kl. 12-15
Datoerne er: den 4/3, 11/3, 18/3, 25/3,
1/4
, 8/4, 15/4,
29/4
, 6/5.
Hold 10 i bygning 1323 lokale 122 ved Ole Nielsen.
Hold 11 i bygning 1325 lokale 020 ved Bjarke Viskum.
Fredage kl. 13-15, dog i uge 13 og 17
fra kl. 13-16
Datoerne er: den 4/3, 11/3, 18/3, 25/3,
1/4
, 8/4, 15/4,
29/4
, 6/5.
Hold 12 i bygning 1325 lokale 120 ved Espen Espensen.
Fredage kl. 13-15, dog i uge 13 og uge 17
fra kl. 13-16
og uge 9, 14 og 15
kl 14-16
Datoerne er: den 4/3, 11/3, 18/3, 25/3, 1/4, 8/4, 15/4, 29/4.
Onsdag kl 10-12 i uge 18 den 4/5 og ikke den 6/5.
Hold 13 i bygning 1325 lokale 128 ved Christina Lebel.
Retten i samfundet:
Når de studerende har fulgt undervisningen på forelæsninger og hold, forventes de at kunne:
Retshistorie:
Når de studerende har fulgt undervisningen i faget forveter de at kunne:
Retten i samfundet/Law in Society
Faget Retten i samfundet er en del af de almene fag på jurastudiet, dvs. fag der studerer retten ud fra ikke-dogmatiske synsvinkler. I faget Retten i samfundet studeres retsudviklingen generelt og på udvalgte områder ud fra såvel en idehistorisk som en samfundsvidenskabelig synsvinkel.
Faget tager udgangspunkt i, at retten og retsvidenskaben må forstås som resultatet af en række påvirkninger fra forskellige ideer og tankestrømninger. Retsregler er udtryk for og virker tilbage på samfundets økonomiske, sociale, politiske og ideologiske forhold. Faget Retten i samfundet beskæftiger sig med udviklingslinier i samfundsudviklingen og sammenhænge mellem samfundsudviklingen og retsudviklingen - generelt og på en række udvalgte retsområder.
Retten i samfundet indledes med en idehistorisk introduktion
.
Formålet hermed er, at de studerende får kendskab til centrale filosoffer og filosofiske begreber med relevans for forståelse af retten i samfundet.
Retten i samfundet består herudover af undervisning inden for nogle udvalgte retsområder. Undervisningen knytter sig til den jura, de studerende kender (statsforfatningsret, aftaleret og familieret) og til retshistorien. Målet med denne del af faget er en kobling mellem de almene og de dogmatiske fag. På baggrund af den viden, som de studerende har fra denne undervisning, diskuteres udvalgte problemstillinger ud fra et idehistorisk og et samfundsvidenskabeligt perspektiv. Undervisningen har en problemorienteret
tilgang, og der lægges vægt på en øvelsesorienteret undervisningsform.
Retshistorie/
Legal History
For fuldt ud at kunne forstå retten, dens retsregler, retsbegreber og retsinstitutioner i det moderne samfund, er det nødvendigt at kende retshistorien. I retshistorien udforskes og beskrives fortidens retsregler, retsbegrebet og retsinstitutioner: Hvorledes var de udformet, hvorfor blev de således, hvilken betydning har de haft for eftertiden? Retshistorien adskiller sig fra de fleste øvrige juridiske discipliner derved, at den er knyttet til såvel juraen som historien, men metoden er overvejende historisk. Mens man i de juridiske discipliner normalt søger at klarlægge, hvorledes et givet forhold er retligt reguleret netop nu, og hvorledes det på dette grundlag må bedømmes, beskæftiger man sig i retshistorien med, hvorledes retsreglerne var på et givet tidspunkt i fortiden, og hvorledes forholdet blev bedømt. Denne undersøgelse kræver anvendelse af særlige - overvejende historiske - metoder. Resultatet af denne forskning bliver dog ikke blot spredte øjebliksbilleder, men et indblik i rettens forskellige funktioner under skiftende politiske, økonomiske, sociale, religiøse og øvrige kulturelle forhold og samtidig et indblik i rettens betydning for et samfunds hele tilstand og udvikling.
De fleste juridiske lærebøger indeholder historiske afsnit eller bemærkninger om baggrunden for de retsregler, der beskrives. Fælles for dem er det dog, at de tager udgangspunkt i det bestående og betragter den tidligere retstilstand som en baggrund eller en optakt til det nuværende system, der dermed fremtræder som et - til dels endeligt og endegyldigt - resultat af en "udvikling". Kun ved beskæftigelse med retsreglerne i et større historisk perspektiv, herunder ved sammenligning med andre retssystemer, røbes strukturen i et givet retssystem og dermed skellet imellem på den ene side anvendelsen af retten som redskab til opnåelse af bestemte formål og til dækning af øjeblikkeligt opståede behov og på den anden side rettens langvarige afhængighed af det kulturelle stade. Formålet er at sætte dansk ret og retskultur i perspektiv, og perspektivet er både europæisk og globalt.
Ved gennemgangen af retshistorien tilstræbes det i videst mulig omfang at trække forbindelseslinjerne til retten i dag, dvs. det moderne samfunds retsregler, retsbegreber og retsinstitutioner
Ingen
Professor Jens Evald - Retshistorie,
Lektor Sten Schaumburg-Müller 12 timer og Per Andersen 10 timer - Retten i samfundet
Forelæsning og holdundervisning
Dansk
Skriftlig (sammen med Retshistorie)
