Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Tema II/ Pilgrimsfærd i Antikken ( forår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk (eller dansk)
  • Niveau: KA
  • Semester/kvarter: Forår 2011, start uge 5
  • Timer per uge: 4   For at få en oversigt over undervisningsudbud, kopier og indsæt nedenstående link i din browser: http://aal.au.dk/klasark/uddannelse/undervis/laeseplan/
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 25454

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:

  • demonstrerer sikker viden om de kontekstuelle sammenhænge mellem forskellige materialegrupper
  • demonstrerer indgående forståelse af den metodiske tilgang til materialet og fagets analytiske metoder
  • besidder evnen til at perspektivere tværfagligt.

Indhold

Pilgrimsfærd var baggrund for en betragtelig del af antikkens kultur- og vidensudveksling, da religiøse motiver på linje med krig og handel var blandt de vigtigste årsager til at foretage besværlige rejser over lange distancer. Dette kursus fokuserer særligt på de steder og genstande, som var tæt forbundet med pilgrimsfærd. Lamper og statuetter samt dipinti og graffiti udgør blot nogle af kilderne til de pilgrimsaktiviteter, som kan identificeres på en lang række pilgrimssteder i det østlige Middelhavsområde. Der vil desuden blive trukket på etnografiske studier af pilgrimsfærd såvel som antikke tekster, eksempelvis Pausanias, til at belyse den religiøse oplevelse, som tiltrak antikke pilgrimme, samt hvordan visualitet og materialitet spillede sammen i antik religion. Kurset er diakront og vil både studere pilgrimsfærd i den græske og romerske periode samt foretage er perspektiverende udblik til den tidlige kristendom.

Faglige forudsætninger

En relevant BA-uddannelse er en forudsætning for at følge dette kursus.

Underviser

Troels Myrup Kristensen

Undervisnings- og arbejdsform

Forelæsninger og mundtlige oplæg af de studerende

Litteratur

Ca. 2000 sider, heriblandt Matthew Dillon, Pilgrims and Pilgrimage in Ancient Greece (London 1997) samt et udvalg af Jas Elsner & Ian Rutherford (red.), Pilgrimage in Greco-Roman and Early Christian Antiquity . Seeing the Gods (Oxford 2005).

 

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i klassisk arkæologi

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, max. 10 sider

Den skriftlige opgave har karakter af en videnskabelig sagsfremstilling, videnskabelig boganmeldelse, videnskabelig artikel eller lignende.

En forudsætning for at indstille sig til prøven er aktiv og tilfredsstillende undervisningsdeltagelse, herunder afholdelse af en mundtlig præsentation.