Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Udvidet tværfaglig disciplin: Den atypiske sprogtilegnelse ( forår 2011 - 20 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk
  • Niveau: KA
  • Semester/kvarter: Forår 2011
  • Timer per uge: 2 eller 3  For at få en oversigt over undervisningsudbud, kopier og indsæt nedenstående link i din browser: http://aal.au.dk/lingvist/uddannelse/undervis/laeseplan/
  • Deltagerbegrænsning: None
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 25435

Formål

Ved bedømmelse lægges vægt på i hvilket omfang den studerende

  • viser viden om tværfaglige emner i bred forstand
  • har kendskab til de metoder der kan anvendes til at undersøge emner med hensyn til tværfaglige emner
  • har indsigt i relevante teorier

Indhold

Kurset skitserer den atypiske sprogtilegnelse. Fokus vil være på grupper, som står overfor forskellige udfordringer i forbindelse med sprogtilegnelse fx hørehæmmede og døve samt personer med forskellige typer hjerneskader. Derudover vil vi belyse effekten af forskellige genetiske defekter som fx Downs syndrom.

I løbet af kurset vil vi sammenligne de mere "eksotiske" problemer og sprogtilegnelsesmønstre, som findes i den atypiske sprogtilegnelse, med normal sprogtilegnelse. Der vil samtidig blive set nærmere på implikationerne af den atypiske sprogtilegnelse med hensyn til de underliggende mekanismer, som styrer den almindelige sprogtilegnelse. Vi vil forsøge at svare på spørgsmål som: Hvilken type input er nødvendig for at lære sprog? Hvad sker der, hvis dette input ikke er tilgængeligt? Hvad sker der med sproget og sprogtilegnelsen, hvis hjernen er skadet, eller hvis man fødes med en genetisk defekt?

Kurset sigter efter at involvere de studerende aktivt i diskussion og belysning af de seneste videnskabelige resultater.

Der vil være fokus på:

  • Atypisk sprogtilegnelse
  • Afvigende fonologiske, grammatiske, semantiske og pragmatiske sprogtilegnelsesmønstre
  • Sammenligning med normal sprogtilegnelse

Faglige forudsætninger

BA i Lingvistik, BA med suppleringsuddannelse i Lingvistik eller tilsvarende.

Underviser

Torkil Østerbye

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen består af en kombination af underviserens forelæsninger, studerendes oplæg og diskussioner.

Studerende forventes at deltage aktivt i undervisningen med tilkendegivelse af overvejelser gjort i forbindelse med læsning, holde oplæg, og deltage regelmæssigt i uformelle diskussioner om behandling af relevante fænomener.

Litteratur

Bishop, Dorothy and Kay Mogford (eds.). 1988 (reprinted in paperback 1994 and 2000). Language Development in Exceptional Circumstances. Hove: Psychology Press.

Yderligere litteratur (i form af artikler) vil blive påført semesterplanen.

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i lingvistik

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Prøven er fri, skriftlig på max 40 sider. Emnet aftales i samråd med vejleder.