[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
De studerende skal opnå et basalt kendskab til statistiske og epidemiologiske principper og metoder så de bliver i stand til at læse og kritisk vurdere sundhedsvidenskabelige artikler på dansk og engelsk, hvor der er anvendt epidemiologiske og/eller statistiske metoder til at understøtte konklusionerne.
Mål:
De studerende skal kunne:
• Beskrive de forskellige hovedtyper af epidemiologiske design og diskutere styrke og svagheder ved de forskellige design.
• Definere og beregne epidemiologiske hyppigheds- og associationsmål.
• Definere, identificere, beskrive, og vurdere forskellige typer af fejlkilder i epidemiologiske studier.
• Definere confounding, beskrive hvordan der kan tages højde for confounding i design- og analysefasen og vurdere om analyseresultater afspejler confounding.
• Definere effektmodifikation og vurdere om analyseresultater tyder på effektmodifikation.
• Diskutere om analyseresultater afspejler kausale sammenhænge og vurdere generaliserbarheden (ekstern validitet) af analyseresultater.
• Definere hvad screening er og beskrive en tests diskriminationsevne.
• Skelne mellem stikprøve og population og forklare hvorledes stikprøven bruges til at beskrive egenskaber ved populationen.
• Skelne mellem forskellige typer af data og beskrive hvorledes den systematiske og tilfældige variation i data kan opsummeres.
• Beskrive og fortolke den statistiske usikkerhed for et estimat.
• Sammenligne to estimater og vurdere om forskellen er systematisk eller tilfældig.
• Sammenfatte en række estimater til et fælles skøn og beskrive dette skøns statistiske usikkerhed.
• Fortolke resultater fra de almindeligste regressionsanalyser og beregne konsekvenser af analysens forudsigelser.
• Foretage en kritisk gennemgang af sundhedsvidenskabelige artikler under anvendelse af ovenstående epidemiologiske og statistiske begreber og principper.
Epidemiologi: Hovedtyper af designs, som anvendes i epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologiske hyppigheds- og associationsmål. Undersøgelsens interne validitet: informations-problemer, selektionsproblemer og confounding. Effektmodifikation. Kausalitetsovervejelser. Generaliserbarhed. Diagnostik og Screening.
Biostatistik: Basale deskriptive metoder. Prædiktionsinterval og sikkerhedsinterval. Statistisk test. Sammenligning af to gennemsnit. Sammenligning af to proportioner. Analyse af krydstabulerede data. Sammenvægtning af flere estimater. Lineær regression og korrelation. Simple ikke-parametriske metoder. Basale egenskaber ved multipel lineær regression, logistisk regression og Cox's regression og disse metoders anvendelse til vurdering af confounding og effektmodifikation.
Bestået 5. semester
Kursusleder: Lektor Bodil Hammer Bech, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Epidemiologi.
Forelæsninger i Epidemiologi 12 timer
Forelæsninger i Biostatistik 10 timer
Holdundervisning i Epidemiologi 20 timer
Holdundervisning i Biostatistik 16 timer
I alt 58 timer
Den studerende forventes at møde velforberedt til undervisning. Det er de studerendes ansvar at fremlægge besvarelser af de udleverede opgaver til holdtimerne.
Dansk, dog er noget af pensum på engelsk.
Pensum og anbefalet læsning:
Epidemiologi og evidens. Svend Juul. Munksgaard 2004.
Essential medical statistics. Betty R Kirkwood, Jonathan A.C. Sterne. Blackwell Publishing
Company 2003 (kapitlerne 9, 12, 21, 24, 25, 28, 29, 31, 33, 34, 37, 38 overspringes).
Supplerende litteratur:
Kopier af forelæsninger og undervisningsmateriale til holdundervisningen.
En skriftlig eksamen af 5 timers varighed. Der udleveres en artikel med tilhørende opgaver. Alle tilladte hjælpemidler må medbringes. Mulighed for pc eksamen. Prøve med ekstern censur. Bestået/ikke-bestået. Reeksamination er mundtlig.
