Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Neurologi, Neurokirurgi og Onkologi ( forår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: 4. semester
  • Timer per uge: 37 timer ugentligt i 4 uger
  • Deltagerbegrænsning: Ja
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 26389

Formål

 

Det kliniske kursus i neurologi, neurokirurgi og onkologi skal forberede den studerende på, i arbejdet som læge, at samtale med, undersøge og udrede patienter med kroniske og kritiske livstruende sygdomme, som angriber nervesystemet eller skyldes kræft.

 

Mål

Den studerende skal kunne:

  1. Foretage en vurdering af bevidsthedsniveau med Glascow Coma Scale
  2. Optage anamnese og skrive journal på patienter med neurologiske, neurokirurgiske og onkologiske sygdomme
  3. Gennemføre en neurologisk undersøgelse og resonere sig frem til skadens lokalisation i nervesystemet samt komme med forslag til ætiologi og udredningsprogram.
  4. Genkende og beskrive de mest almindelige sygdomsbilleder i neurologien, neurokirurgien og onkologien.
  5. Assistere ved hjerneoperation og beskrive konsekvenser af og forebyggelse mod traumatisk hjerneskade.
  6. Beskrive behandlingsprincipper i onkologien og dokumentere at have set, hvorledes behandlingerne praktisk gennemføres.

 

 

Indhold

 

Kurset varer 4 uger fordelt med 2 ugers ophold på Neurologisk Afdeling, 1 uge på Neurokirurgisk Afdeling og 1 uge på Onkologisk Afdeling.

Der er kurser i både Ålborg og Århus.

Holdstørrelsen i Århus er 15 25 studerende, fordelt på 3 afdelinger og i Ålborg 3 5 studerende.

 

Faglige forudsætninger

Bestået 3. semester kandidat (9. semester)

Underviser

Johannes Jakobsen, Neurologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, tlf. 8949 3274

Undervisnings- og arbejdsform

Der er på kursets 1. dag færdighedstræning for hele holdet i neurologisk undersøgelsesteknik i Færdighedslaboratoriet.

Derefter fordeles de studerende til Neurologisk, Neurokirurgisk og Onkologisk Afdeling, hvor de hver formiddag deltager i det kliniske arbejde med stuegang, ambulatorium, klinik, vagt og operation. Hver studerende fordeles efter plan til yngre læge eller specialist og studenten involveres i undersøgelsesteknik og sygdomsbilleder diskuteres. Hver eftermiddag er der fælles klinikker for hele kurset med fagenes specialister med vægt på journaloptagelse og undersøgelsesteknik. Der er færdighedstræning på fantom, med afprøvning i lumbalpunktur og der undervises case baseret med demonstrationer i neuroradiologi og klinisk neurofysiologi.

Neurokirurgi: På Neurokirurgisk Afdeling gives formaliseret bed-side undervisning dagligt. Endvidere superviseres de studerende i anvendelsen af Glasgow Coma Scale til vurdering af bevidsthedsniveau.

Onkologi: På Onkologisk Afdeling gives formaliseret undervisning i strålebehandling og kemoterapi. De studerende følger arbejdet i Stråleterapien og deltager i ambulatorier, stuegang. og formaliseret bed-side undervisning.

 


Litteratur

Pensum:

K. Lindsay, I. Bone, R. Callander: Neurology and Neurosurgery Illustrated, Churcill Livingstone, 4th Edition, 2004

 

Kræftsygdomme onkologi

Udgivet på Fadl forlag 2004

Supplerende litteratur:

O. Paulson, F. Gjerris, P. Soelberg Sørensen: Klinisk Neurologi og Neurokirurgi, FADL, 5. udgave, 2004

 

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i medicin

  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


 

Klinikopholdet godkendes ved underskrift af den kliniske lektor, som er ansvarlig for det pågældende kursus.

I neurologi kræves, at den studerende har skrevet 1 journal som er diskuteret med og godkendt af en af afdelingens yngre læger. Endvidere skal den studerende have gennemført og i logbog have dokumenteret 7 superviserede ophold i ambulatorier, klinikker, på stuegang og på vagt. Endeligt skal tilfredsstillende deltagelse i journalskrivning og patientundersøgelse ved eftermiddagens klinikker godkendes af den kursusansvarlige lektor.

På Neurokirurgisk og Onkologisk Afdeling forudsætter underskrift af den kursusansvarlige lektor/professor en tilfredsstillende aktiv deltagelse i de daglige aktiviteter og den daglige undervisning.