Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Valgfrit element: Medicinsk historie ( forår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 3. semester
  • Timer per uge: Medicinsk Historie: 26 konfrontationstimer over 3 uger.
  • Deltagerbegrænsning: Ja.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 31115

Formål

Kursets formål er at kaste et historisk lys over den nutidige lægevidenskab i Vesten. Medicinstudiet giver et øjebliksbillede af lægevidenskaben, som den tager sig ud i begyndelsen af det 21. århundrede. Den vesterlandske medicin strækker sig imidlertid langt tilbage i den danske og europæiske historie. Således skal kurset gennem foredrag, udstillingsbesøg, debat og  øvelser give den studerende indsigt i sit eget fags historie og derved skabe rum for en historisk refleksion over den nutidige lægevidenskab.

Mål:
De studerende skal:
- kunne reflektere over hvordan historien har været med til at forme den nutidige medicin
- have forståelse for at samfundsforhold kan påvirke og forandre sygdom, sygdomsopfattelser, medicinsk praksis og at sygdom, sygdomsopfattelser og medicinsk praksis kan påvirke og forandre det omgivende samfund
- have indblik i væsentlige strømninger, gennembrud, debatter og kritikker i den danske og vesterlandske medicins historie
- have tilegnet sig viden om sygdommenes, terapiens og teknologiens historie
- kunne reflektere over teknologiens rolle i et historisk perspektiv

Indhold

Kurset vil fokusere på tre emneområder:
1. Lægen i historien. Spektret af lægepersonager vil strække sig fra nazilægen Carl Værnet til nobelpristagere som f.eks. Niels Finsen. Til den individuelle øvelse kan de studerende vælge mellem 12 forskellige, primært danske læger. Det skal bl.a. diskuteres, hvem der er "tabere" og "vindere" i medicinhistorien. De studerende skal lære, at historiske tolkninger er stærkt afhængige af, om man tolker ud fra en nutidig eller en samtidig kontekst.

2. Sygdommenes historie. Her vil vi undersøge, hvordan opfattelsen af visse sygdom har ændret drastisk sig over de sidste 200-300 år og hvordan disse idéer har været knyttet til bestemte former for medicinsk praksis. Modulet vil også dreje sig om, hvilke historiske begivenheder, som var med til både at skabe og udrydde sygdomme.

3. Teknologi i lægevidenskaben. Denne del af kurset vil dreje sig om, hvilken rolle teknologien har spillet og stadig spiller for lægevidenskabens udvikling og hvordan teknologien konstant udfordrer medicinen og det moderne samfund i økonomisk, biologisk og moralsk henseende.

Faglige forudsætninger

Alle prøver på de to foregående semestre skal være beståede/godkendte. Engelskkundskaber forudsættes. Evne til at forstå og analysere tekster på dansk og engelsk.

Underviser

Morten A. Skydsgaard (Steno Museet; morten.skydsgaard@si.au.dk )

Undervisnings- og arbejdsform

Holdundervisning med oplæg fra lærer og studerende. Besøg i Steno Museets medicinhistoriske afsnit. Individuelle øvelser med kildearbejde og skriftlig fremlæggelse. Øvelser i grupper med informationssøgning, informationsbearbejdning og mundtlige præsentationer.

Det forventes, at udleverede tekster læses og Steno Museets udstillinger benyttes. Aktiv deltagelse i alle kursets elementer forventes.

Litteratur

Tekster af forskellig karakter.

Studieordning og bedømmelse


Bacheloruddannelsen i medicin

  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


Bestået/ikke bestået kursus. Et bestået kursus kræver fremmøde og aktiv deltagelse i alle kursets elementer samt beståede opgaver, én til hvert af kursets tre moduler.