Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Bachelorprojekt MED Suppl. ( forår 2011 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 2. semester
  • Timer per uge:
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 27804

Formål

Formålet med disciplinen er at give de studerende viden om, forståelse af og færdighed i analysen af relationen mellem medier og publikum samt mønstre i denne relation, og der arbejdes tillige med at inddrage viden, teorier og metoder fra den studerendes centrale fag. I disciplinen arbejdes der med et teoretisk og et metodisk perspektiv. Teoretisk introduceres til receptionsteorier og forskningstraditioner inden for publikumsforskningen i skæringspunktet mellem humaniora og samfundsvidenskab. Metodisk introduceres til kvantitative og kvalitative tilgange og til publikumsforskningen både metodeteoretisk og i form af praktiske redskaber. Forløbet foregår i en vekselvirkning mellem teoretisk og metodisk introduktion samt øvelser og de studerendes egne empiriske receptionsprojekter. I disse projekter skal de studerende opstille og gennemføre egne undersøgelsesprojekter samt anvende og reflektere over relevante teoretiske og metodiske tilgange.

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende

  • evner at opstille egne empiriske receptionsprojekter, der afspejler hovedvægten i uddannelsen, idet teori, metode og viden fra det centrale fag inddrages.
  • kan beskrive og vurdere sammenhængen mellem de enkelte medier og brugerne og skal demonstrere færdighed i at gennemføre kvantitative og/eller kvalitative receptionsanalyser på et receptionsteoretisk og metodisk reflekteret grundlag.

Indhold

Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

  • Færdighed i flerfagligt videnskabeligt arbejde.
  • Forståelse for kombinationer mellem teoretiske og metodiske tilgange.
  • Viden om forbrugsmønstre ved forskellige medier og sociale og kulturelle kontekster for disse.
  • Viden om receptionsteori, metodeteori og forskningstraditioner knyttet til publikumsforskningen.
  • Færdighed i analyse af relationen mellem medierne og publikums mediebrug og reception.
  • Forståelse for metodiske problemstillinger der knytter sig til at gennemføre kvalitative publikumsanalyser.
  • Færdighed i anvendelsen af kvantitative og kvalitative metoder i analysen af mediebrug og reception.
  • Færdighed i anvendelse af receptions- og metodeteori i empirisk praksis.
  • Færdighed i analyse af empiriske data i et receptions- og metodeteoretisk perspektiv.
  • Indsigt i anvendelse af forskellige kvalitative metodiske redskaber i publikumsanalysen.

Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer:

  • Kunne arbejde flerfagligt og med kombinationer af teori og metode
  • Kunne planlægge og gennemføre kvalitative undersøgelser.
  • Kunne omsætte teori til empirisk praksis.
  • Kunne sætte empirisk praksis i teoretisk perspektiv.
  • Kunne vurdere resultater af kvalitative undersøgelser.
  • Kunne anvende samspillet mellem kvalitative og kvantitative metoder i analysen af mediebrug og -reception.
  • Kunne forklare og vurdere mediebrugen i forhold til bredere sociale og kulturelle faktorer.
  • Kunne indgå i faglige samarbejdsrelationer og tilrettelægge et projektarbejde.
  • Kunne organisere projekter, hvor der arbejdes empirisk med faktiske modtagere og eventuelle eksterne samarbejdspartnere.

Faglige forudsætninger

Den studerende kan først tilmelde sig prøven i bachelorprojektet, når samtlige prøver på første semester af suppleringsfaget er bestået.

Underviser

Karen Klitgaard Povlsen

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen gennemføres som forelæsninger kombineret med diskussioner og deltageroplæg. Forløbet foregår som en vekselvirkning mellem teoretisk og metodisk introduktion samt øvelser og de studerendes egne empiriske projekter i grupper under vejledning.

Dansk

 

Litteratur

Klaus Bruhn Jensen 1990: Five Traditions in Search of the Audience European Journal of Communication vol 5: 207-238
Kim Schrøder et al.(2003), Researching Audiences. London: Routledge. Kap. 2, 3 og "Introduction: the historical legacy of the philosophy of science" (s. 173-179)
Henrik Dahl 2005: Hvis din nabo var en bil. København: Akademisk Forlag Læs kapitel 1, 2, 3 og 7.
Stig Hjarvard 2002: Seernes reality. MedieKultur34: 92-109
FDIM: 2008: Danskernes brug af internettet
Niels Ole Finnemann: http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13136 30. juni 08
Kim Ingolf Sørensen 1998: Psykosemiologisk receptionsteori. In Lennard Højbjerg 1998 (red.): Reception af levende billeder.
Torben Kragh Grodal: Kognitiv medieanalyse. MedieKultur 22: 5-19
Waldahl, R. (1998) A cognitive Perspective on Media Effects, In Höijer, B. Og Werner, A. (eds): Cultural Cognition, Nordicom Göteborg
Hanne Bruun 2004: Daytime talkshows i Danmark. Aarhus: Modtryk: 67-94
Torben Kragh Grodal 2003: Filmoplevelse.
Lene Heiselberg 2005: Radio, det er god stemning og velvære. Speciale: 64-100
Bent Steeg Larsen 2001: Et soundtrack til hverdagen - radiobrug og hverdagsliv. MedieKultur 21 Birgitta Höijer 2005: Håller metodkvaliteten på att utarmas? Nordicom Information 2. Göteborg: 3-7
Advice 2005: Danskernes Avislæsning. København: 21-46
Jørgen Poulsen 1996: Dagbladsprojektet: At læse avis. RUC: 321-346
Kirsten Drotner 2005: Media on the Move. Livingstone ( Ed.).: Audience and Publics.. London: Intellect Books: 187-211
Kim Schrøder et al 2003: Researching Audiences. London: Arnold, Chapter 18
Couldry, N., Livingstone, S. & Markham, T.: Media Consumption and the Future of Public Connection, The London School of Economics and Political Science, March 2006.
Downloaded den 30. juni 2008: [ http://www.lse.ac.uk/collections/media@lse/pdf/Public%20Connection%20Report.pdf ]http://www.lse.ac.uk/collections/media@lse/pdf/Public%20Connection%20Report.pdf
Sørensen, Anne Scott (2001): Approaches to the Internet and the Genre of Chatting - Community, identity and discourse, Workingpaper den 30. juni 2008: [ http://www.cyborgs.sdu.dk/workingpaper1pdf ]
http://www.cyborgs.sdu.dk/workingpaper1pdf
Steinar Kvale 2004 (1994): InterView: København: Hans Reitzel: Kapitel 9, 10, 11
Kim Schrøder et al.: Researching Audiences. London: Arnold: 166-170
Steinar Kvale 2004 (1994): InterView. København: Hans Reitzel: Kapitel 13 (+12)
Pertti Alasuutari 1995: Researching Culture. Lonson: Sage chapter 12
Michael Quinn Patton 1984: Qualitative Evaluation Methods.
Barry A. Turner 1981: Some Practical Aspects of Qualitative Data Analysis.
Amadeo Giorgi 1975: An Application of Phenomenological Method in Psychology

 

Studieordning og bedømmelse


Suppleringsfaget i medievidenskab

  • Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Prøven kan aflægges på en af to måder:
a) Hvis den studerende aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende (75% tilstedevær) har fulgt undervisningen samt afleveret mindre opgaver i forløbet, er prøven en fri hjemmeopgave i kombination med en mundtlig eksamen. I eksaminationen tages der udgangspunkt i den skriftlige eksamensopgave med inddragelse af pensum. Opgaven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget er 20-25 sider for én studerende. Opgaven skal indeholde et engelsksproget resumé på maks. 1 side per studerende. I bedømmelsen vægtes det faglig indhold højest, mens resumeet indgår modificerende.Den mundtlige del af eksamen har form af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Der gives en samlet karakter, hvor hovedvægten lægges på den skriftlige del af prøven.

Prøveform : Fri hjemmeopgave i kombination med en mundtlig eksamen.
Varighed : 30 minutter, inkl. censur.
Censur og bedømmelse : Ekstern censur, 7-skala.
Vægtning : 15 ECTS-point.

b) Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig hjemmeopgave i kombination med en mundtlig eksamen. I eksaminationen tages der udgangspunkt i den skriftlige eksamensopgave med inddragelse af pensum. Opgaven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den skriftlige eksamensopgaves omfang er 25-30 sider for én studerende. Opgaven skal
indeholde et resumé på et fremmedsprog på maks. 1 side per studerende. I bedømmelsen vægtes det faglig indhold højest, mens resuméet indgår modificerende. Den mundtlige del af eksamen har form af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Der gives en samlet karakter, hvor hovedvægten lægges på den skriftlige del af prøven.

Prøveform : Bunden, skriftlig hjemmeopgave i kombination med en mundtlig eksamen.
Varighed : 30 dage til hjemmeopgaven, 40 minutter, inkl. censur til den mundtlige eksamen.
Censur og bedømmelse : Ekstern censur, 7-skala.
Vægtning : 15 ECTS-point.