Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Mediesystemanalyse II BA MED ( forår 2011 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 4. semester
  • Timer per uge: 3 forelæsningstimer
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 27521

Formål

Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

  • Viden om de danske og udenlandske mediers og medieinstitutioners udvikling.
  • Viden om lovgrundlag for forskellige medier.
  • Analyse af hvordan love, reguleringer og økonomiske forhold influerer på mediesystemet
  • Forståelse for organisatoriske forholds betydning for virksomheden.
  • Færdighed i dokumentationsarbejde, dvs. selvstændigt at fremskaffe information om mediernes og medieinstitutionernes økonomi, jura, organisation og historie og i dokumentationen af, hvordan økonomiske forhold påvirker et specifikt medie og det samlede mediesystem.
  • Færdighed i analyse af aktuelle mediesystemiske forholds historiske forudsætninger og baggrunde.

Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer:

  • Kunne vurdere og udnytte de forskellige mediers styrker og svagheder - både alene og som del af det samlede mediesystem - i forhold til en given kommunikationsopgave.
  • Kunne anvende økonomiske data om mediernes virksomhed.
  • Kunne identificere juridiske problemer, der opstår i forbindelse med specifikke medierelaterede aktiviteter.
  • Kunne analysere og evaluere konkrete organisatoriske forhold i en given virksomhed.
  • Kunne anlægge et historisk perspektiv på eksisterende og fremtidige medievirksomheder og disses aktiviteter.

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende

  • demonstrerer indsigt i en given institutions eller organisations kommunikative og organisatoriske forhold og kan vurdere disse i et mediesystemisk perspektiv. 
  • demonstrerer færdigheder i empirisk analyse og teoretisk perspektivering.
  • demonstrerer færdighed i selvstændig og kritisk kildeopsøgning og -behandling.

Indhold

Formålet med disciplinen er at give de studerende færdigheder i teoretisk- og metodisk reflekteret analyse af mediesystemer og deres udvikling. Der arbejdes med lovgrundlag og økonomiske forhold af betydning for de enkelte medier og for det samlede mediesystem, og der inddrages organisationsteoretiske tilgange til analyse af den enkelte virksomhed.

Faglige forudsætninger

Den studerende kan først indstille sig til prøven i Mediesystemanalyse II, når prøven i Mediesystemanalyse I er bestået.
Den studerende kan først indstille sig til prøve i det Mediesystemanalytiske modul, når det Receptionsanalytiske modul er bestået.

Underviser

Jørgen Bang og Frands Mortensen

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen gennemføres som forelæsninger kombineret med diskussioner og deltageroplæg. Forløbet foregår som en vekselvirkning mellem teoretisk og metodisk introduktion samt øvelser og de studerendes egne empiriske projekter i grupper under vejledning.

Dansk

Litteratur

Hallin & Mancini: Comparing Media Systems (anskaffet i efteråret)

Kevin Williams: European Media Studies. London: Hodder Arnold Publication, 2006

Ulla Carlsson (ed.:): Radio, TV & Internet in the Nordic Countries. Göteborg : Nordicom, 2006

Klaus Bruhn Jensen (red.): Dansk Mediehistorie, bind 1, 2 & 3 anskaffet fra tidligere semestre

Studieordning og bedømmelse


Grundfaget i medievidenskab

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur


Prøven kan aflægges på en af to måder:

a) Hvis den studerende aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har fulgt undervisningen (75% tilstedevær samt udarbejdelse af arbejdsopgaver i forbindelse med forløbet), er prøven en fri hjemmeopgave. Den skriftlige prøves omfang er 12-15 sider pr. studerende. Opgaven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse.

Prøveform: skriftlig
Omfang: 12-15 sider

b) Uden undervisningsdeltagelse skal der udarbejdes en bunden, skriftlig hjemmeopgave. Den skriftlige prøves omfang er 15-20 sider pr. studerende. Opgaven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse.

Prøveform: skriftlig
Omfang: 15-20 sider
Varighed: 30 dage