Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Valgfrit element ( forår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk (eller dansk)
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: 2. semester
  • Timer per uge: Afhængigt af det enkelte kursus.
  • Deltagerbegrænsning: 60 studerende
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 30727

Formål

At give de studerende mulighed for at stifte bekendtskab med et valgfrit emne inden for det molekylærmedicinske område i form af et selvstændigt kursus eller på et forskningslaboratorium.

Målet er at introducere de studerende for særlige emner inden for det molekylærmedicinske område. De studerende lærer at identificere emnets problemstillinger og anvendelsesområder, samt opnår kendskab til enten forskning, teori og/eller metode inden for det valgte emne.

Indhold

De valgfrie kurser kan falde i én af tre hovedgrupper:

Valgfrie kurser: Den studerende kan tage et fag, der udbydes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Naturvidenskabelige Fakultet eller andre fakulteter. Faget skal forhåndsgodkendes af Studienævnet for Kandidatuddannelsen i Molekylær Medicin. Allerede godkendte fag vil fremgå af hjemmesiden.

Forskningslaboratoriearbejde: De studerende aftaler med vejleder at udføre projektarbejde i et forskningslaboratorium. Den studerende er selv ansvarlig for at indgå en aftale om projektforløb med et relevant laboratorium. Så vidt muligt vil fakultetssekretariatet udarbejde en liste med beskrivelser af projektforløb i de enkelte laboratorier. Der skal udarbejdes en beskrivelse af projektforløbet, og endelig godkendelse af forløbet er betinget af en forhåndsgodkendelse fra kursuslederen.

Internationale aktiviteter : Aktiviteter uden for Danmarks grænser. Fag, kurser eller laboratorieophold taget ved andre universiteter skal være på kandidatniveau. Andre aktiviteter - herunder forskning, vil også kunne meritoverføres efter en konkret individuel bedømmelse. Endelig godkendelse/meritoverførsel er betinget af en forhåndsgodkendelse fra Studienævnet for Kandidatuddannelsen i Molekylær Medicin.

Faglige forudsætninger

Bestået bacheloruddannelse i molekylær medicin ved Aarhus Universitet eller tilsvarende.

Underviser

Den kursusansvarlige for det valgte kursus eller på den enkelte afdeling/laboratorium.

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen kan bestå af konfrontationstimer kombineret med holdtimer, afhængigt af det enkelte fag. For projektarbejde i forskningslaboratorier vil den studerende blive oplært i literatursøgning, metodeopsætning og resultatanalyse under vejledning af laboratoriets videnskabelige medarbejdere.

Litteratur

Afhængigt af det enkelte kursus. For projektarbejde i forskningslaboratorier vil pensum bestå af udvalgte forskningsartikler, der er relevante for det enkelte projekt.

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i molekylær medicin

  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur


Afhængigt af det enkelte kursus, og vil blive fastlagt i forbindelse med forhåndsgodkendelsen. Projektarbejde i forskningslaboratorier skal afsluttes med en skriftlig rapport på maksimalt 10 normalsider, der skal bedømmes ved intern censur, bestået/ikke bestået.