Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Stedsteori og stedspotentialer ( forår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: MA
  • Semester/kvarter: 1 semester.
  • Timer per uge: Meddeles senere.
  • Deltagerbegrænsning: 40
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 27590

Formål

Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende er i stand til at:

  • demonstrere indsigt i forskellige måder, hvorpå steder kan generere betydning,
  • reflektere over stedets betydning ift. en oplevelsesøkonomisk sammenhæng,
  • kortlægge eksisterende steders betydningsdannelse og potentialer ift. oplevelsesøkonomiske projekter,
  • reflektere over hvilke ressourcer og designtilgange der kan aktiveres i forvaltningen af disse potentialer

Indhold

Disciplinen vil introducere til relevant stedsteori fra den fænomenologiske, filosofiske og kulturgeografiske tradition.
Med afsæt i teori, cases og analytiske workshops arbejdes med at analysere, kortlægge og eksperimentere med forskellige stedspotentialer i en oplevelsesøkonomisk sammenhæng, samt med at udforske, hvorledes steder kan approprieres og sættes i spil.
I såvel det analytiske som praktiske arbejde vil der være fokus på aktiviteter og menneskelig praksis som medskabere af stedets identitet og muligheder.

Faglige forudsætninger

Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi er en bestået bacheloruddannelse.

Følgende bacheloruddannelser kvalificerer til optagelse:
- En humanistisk bacheloruddannelse med min. 45 ECTS inden for et æstetisk-kulturelt fag (f.eks. kunsthistorie, dramaturgi, musik, litteraturhistorie, litteraturvidenskab, æstetik og kultur, nordisk sprog og litteratur, begivenhedskultur), inden for it, kommunikations- og mediefagene (informationsvidenskab, medievidenskab, retorik, kommunikation, semiotik) eller inden for et historisk og/eller musealt fag (f.eks. historie, museologi, klassisk arkæologi, forhistorisk arkæologi, middelalderarkæologi).
- En samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med minimum 45 ECTS inden for økonomi.
- En bacheloruddannelse fra Handelshøjskolen med min. 45 ECTS inden for økonomi, it, kommunikation eller markedsføring (f.eks. HA, HA (int) og HA (dat), Sprog og Kommunikation, Marketing og Management Communication og Business Administration).
- Bacheloruddannelse fra Arkitektsskolen inden for Design.
- En bacheloruddannelse i International Communication and Multimedia fra Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.

Underviser

Louise Fabian/NN

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen vil veksle mellem forelæsninger, diskussion, studenteroplæg og workshops.

Litteratur

Der læses introducerende litteratur til relevant stedsteori fra den fænomenologiske, filosofiske og kulturgeografiske tradition. Med afsæt i litteratur og teoretiske tekster arbejdes med at analysere, kortlægge og eksperimentere med forskellige stedspotentialer i en oplevelsesøkonomisk sammenhæng, samt med at udforske, hvorledes steder kan approprieres og sættes i spil.

Den endelige litteraturliste udleveres ved semesterstart.

Bemærkninger

Ovennævnte gælder for 2009-studieordningen. Hvis du følger en anden studieordning, henvises til denne: http://www.au.dk/studieguide/studieordning/hum/studienaevn/nord

 

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i oplevelsesøkonomi

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur