Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Barndomssociologi og børneantropologi ( forår 2011 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: Forår 2011
  • Timer per uge: København: Torsdage - datoer og tidspunkt oplyses senere
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: København
  • Hovedområde: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
  • Udbud ID: 29739

Formål

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk,
systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:

  • demonstrere indsigt i et eller flere konkrete forskningsfelter: dets genstandsfelt, teoretiske, metodiske og analysestrategiske tilgange samt dets videnskabsteoretiske og videnshistoriske forankring (nationalt som internationalt).
  • Gennemføre en kritisk analyse af et udvalgt empirisk arbejde indenfor dette forskningsfelt og diskutere dets bidrag til det pædagogisk-antropologiske felt.
  • På baggrund af skriftlig synopsis mundtligt fremlægge og diskutere pædagogisk-antropologisk relevante problemstillinger, analyser og viden.

Indhold

Dette undervisningsforløb handler om børn og barndom og to af de videnskabelige traditioner, der beskæftiger sig med at søge viden herom. Børneantropologien undersøger børn i verdens forskellige samfund. Betragter man børn verden over, er der en slående variation ikke bare i opvækstbetingelser og muligheder, men også i opfattelser af, hvad børn er og kan, hvordan de skal omgås og opdrages, og der er store forskelle på børns status og råderum i forskellige kulturelle og sociale miljøer. Det er denne variation i opfattelser af og omgang med børn og børns egne handlinger i forhold til deres omgivelser, der er i fokus i de børneantropologiske tilgange. Fra det perspektiv er det interessante ikke barnet som universel figur, men mangfoldigheden i børns udvikling og læringsprocesser, opvækstformer og opdragelsespraktikker.

Barndomssociologien udforsker barndommen som samfundsfænomen. I denne forskningstilgang er fokus mindre på børnene og mere på de rammer, som et samfund sætter for dem. Det gælder økonomiske forhold, sociale konstellationer, institutionelle betingelser, fysiske omgivelser, men også de ideer og værdier, man hæfter på barndommens betingelser. Sådanne rammer er hverken statiske, entydige eller deterministiske. De skabes og organiseres af mennesker, de forandrer sig over tid, og de afspejler derfor skiftende forståelser af, hvad der er rigtige og forkerte måder at organisere barndommen på.

Begge disse forskningstraditioner beskæftiger sig således med at afdække de forståelser og værdier, der ligger bag synet på børn og organiseringen af barndom, - og de konsekvenser for børns liv, som forskellige opfattelser har. Det er samtidig en vigtig del af begge tilgange, at børn ikke bare passivt indgår i forskellige organiseringer og værdisætninger, men aktivt er med til at forme deres eget hverdagsliv inden for de rammer, der er sat for dem. Kurset vil søge at indfange dette samspil mellem børn og omgivelser, aktører og strukturer, inden for forskellige emner som f.eks. familieorganisering, uddannelses- og omsorgsinstitutioner for børn, men også mere kulturelle forhold som sprogbrug, følelseshåndtering, statussystemer og kønsforhold.

Faglige forudsætninger

Underviser

Eva Gulløv; evag@dpu.dk

 

Undervisnings- og arbejdsform

Dansk

Litteratur

Tilmelding

Modulet er et Tematisk kursus på Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi. 

For studerende på Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi:
Hvis du ønsker at tilmelde dig dette kursus, skal du på selvbetjening tilmelde dig Tematiske kurser. Herefter skal du også tilmelde dig kurset på eLearning under Pædagogisk antropologis 'Organisation'.

For studerende på andre uddannelser:
Hvis du ønsker at tilmelde dig dette kursus, skal du udfylde et Meritmodulskema og sende det til Studienævnet for Pædagogik, DPU vedlagt en forhåndsgodkendelse fra dit eget studienævn.
Meritmodulskemaet findes på www.dpu.dk/uddannelse  under Kandidatuddannelser, Gæstestuderende.

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

  • Hj.opg. + mdt. grp., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur