Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Bachelorseminar i Pædagogisk psykologi ( forår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: BAC  
  • Semester/kvarter: 6. semester  
  • Timer per uge: 3 timer  
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 29217

Formål

Fagets formål

Formålet med faget er, at den studerende via almenpsykologien fordyber sig i et særligt genstandsområde og/eller problemstilling inden for det psykologiske domæne. Denne fordybelse tjener som faglig inspiration og vejledning til bachelorafhandlingen.

Fagets formål er endvidere, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets genstandsområde og/eller problemstilling. Formålet er endvidere at den studerende gennem aktiv deltagelse i undervisningen kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domænet

Et opgaveseminar beskæftiger sig med et eller flere genstandsområder og/eller problemstillnger inden for det almenpsykologiske domæne.

Kriterier for målopnåelse

Aktiv og fagligt relevant deltagelse i fordybelsesaktivitetens faglige aktiviteter. At vise tilstrækkelig kendskab til fagets emne, og til på et litteraturgivet grundlag at kunne deltage i faglige diskussioner om emnet.

 

Indhold

  

Centralt for dette seminar er de studerendes arbejde med bacheloropgaven, herunder den enkelte studerendes selvstændige valg af emne, problemformulering, disposition, litteratursøgning og skrivning af bacheloropgaven. Det er således i stor udstrækning de studerendes egne interesser, der kommer til at definere indholdet af undervisningsgangene. Begge undervisere er fra pædagogisk afdeling, og det er derfor en fordel, hvis de studerende, der vælger faget, har en generel interesse i pædagogisk psykologi og forestiller sig at ville udforske et emne, der i bred forstand knytter sig til dette område. Målet er, at de studerende bliver i stand til at forholde sig kritisk til psykologiske undersøgelser i almindelighed og de fundamentale antagelser, der knytter sig til henholdsvis teorien og empirien (i de studerendes opgaver) i særdeleshed. Det realiseres blandt andet ved, at vi beskæftiger os med centrale teoretiske retninger inden for pædagogisk psykologi, samt at de studerende bliver udfordret på både at formidle stof og anvende deres viden til at analysere de problemstillinger, de hver især arbejder med.

 

Fagets kursuskode: PSYF11JK

Faglige forudsætninger

Opgaveseminarer:

Forudsætningen for at kunne tilmelde sig et opgaveseminar i et semester er, at den studerende har bestået eller har mulighed for at bestå alle øvrige fag på bacheloruddannelsen og dermed afslutte bacheloruddannelsen.

 

Fordybelsesaktiviteter:

Social- og personlighedspsykologi, Kognitions- og indlæringspsykologi samt Udviklingspsykologi skal være bestået.

 

Underviser

Jacob Klitmøller

Martin Pedersen

Undervisnings- og arbejdsform

Seminarundervisning

 

Litteratur

Litteraturlisten følger senere.

Undervisningstidspunkt og sted

Onsdag: kl. 13-16 i bygning 1481/334

 

Første gang: 9. februar 2011

 

Særlige bemærkninger

Se i øvrigt http://psy.au.dk/undervisning/eksamen/eksamenstilmelding-regler-og-frister/

 

Studieordning og bedømmelse


Bacheloruddannelsen i psykologi

  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


1 oplæg samt 80% deltagelse