[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domæne
Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved menneskelige aktiviteter i arbejdsorganisatoriske kontekster. Faget omhandler mennesket i interaktion med arbejde, individer og grupper i organisationer, samt denne interaktions forløbere og konsekvenser. Faget omhandler endvidere individuelle og kollektive former for adfærd, aktiviteter og processer, der udspiller sig i tilknytning til sociale, tekniske og interessemæssige aspekter af arbejde, udvikling og intervention, organisation og arbejdsmarked. Endvidere omhandler faget fænomener og processer i arbejdsorganisationer og metoder til at arbejde med disse, samt metateoretiske antagelser. Nærmere bestemt omhandler dette arbejdets og organisationers tilrettelæggelse, indretning og udformning samt disses konsekvenser, forebyggelse og intervention på individ-, gruppe- og organisationsniveau.
(På bacheloruddannelsen gives en indføring i fagets teorier og metoder, historiske udvikling og nuværende stade som forsknings- og anvendt disciplin. Faget på kandidatuddannelsen giver en teoretisk baseret forståelse af fagets anvendelsesorienterede aspekter, herunder centrale teoriers anvendelsesorienterede aspekter, metoder og empiriske grundlag.)
Genstandsområder
Faget omfatter teoretisk, empirisk og anvendelsesorienteret følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:
• produktion,
• demokratisk participation,
• socialt liv og samspil mellem individ og organisation, samspil mellem arbejdsliv og familie- og fritidsliv, transformation af adfærdmønstre og erfaringer mellem livsdomæner, arbejdstid,
• teamorganisering,
• jobfredshed, motivation og præstation,
• menneske teknologi interaktion,
• Human Ressource Management,
• ledelse, beslutningsprocesser, magt og indflydelse,
• kommunikation, interesseforhold, samarbejde, konfliktløsning og forhandling,
• værdier,
• arbejdsmiljø, arbejdsmiljømodeller, belastningsformer, stress, udbrændthed, sygdom og fravær, sikkerhed på arbejdspladsen og forebyggelsesstrategier,
• tilknytning til arbejdsmarkedet, arbejdsløshed, commitment / engagement, forventninger og holdninger til organisationen,
• identitet og organisationskultur, organisatorisk adfærd, psykologisk kontrakt, kontrol, organisationsteori og udvikling, relationer mellem ansatte og ledelse, rekruttering og karriereudvikling.
Faget bygger videre på de grundlæggende forståelser af arbejds- og organisationspsykologiens tilgange og begreber, som den studerende har erhvervet sig ved gennemførelse af faget på 4. semester.
Grundfag B indeholder overordnet to elementer af betydning for forståelse og arbejde med mennesker i organisationer: nyere teori/empiri om adfærd i organisationer og metodisk orienterede eller præskriptive tilgange til diagnostik, forebyggelse, udvikling af organisationer.
Temaerne omfatter bl.a.
* Arbejdstid og samspillet mellem arbejdsliv og social-/familieliv
* Organisationsudvikling og -forandring
* Ansattes holdninger og forandring
* Magt og indflydelse
* Teamorganisering
* Social identitet i organisationer
* Konflikter, mediation og forhandling
* Sundhed på arbejdspladsen
* Arbejds- og organisationspsykologers personlige beretninger
En detaljeret forelæsningsplan foreligger første undervisningsgang.
Fagets kursuskode: PSYF11AOGR
Ingen særlige
Koordinator: Thomas Jønsson
Forelæsninger
Se http://www.psy.au.dk/undervisning/pensumlister-psykologstudiet/
Tirsdag: 11 - 13 i Auditoriet, Nobelparken, bygning 1482/105
Første gang: 1. februar 2011
24. - 25. marts 2011 fra 9-16 er der mulighed for at deltage i tematimer vedr. AO psykologisk problemløsning. Lokaler xxx og xxx er reserverede.