Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Integrativ psykologi (og integrativ livspraksis) - motivation, identitet og forandring ( forår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: BAC  
  • Semester/kvarter: 6. semester  
  • Timer per uge: 3 timer  
  • Deltagerbegrænsning: Der kræves tilmelding til undervisningen. Se http://psy.au.dk/undervisning/undervisningstilmelding-regler-og-frister/  
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 29222

Formål

Fagets formål

Formålet med faget er, at den studerende via almenpsykologien fordyber sig i et særligt genstandsområde og/eller problemstilling inden for det psykologiske domæne. Denne fordybelse tjener som faglig inspiration og vejledning til bachelorafhandlingen.

Fagets formål er endvidere, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets genstandsområde og/eller problemstilling. Formålet er endvidere at den studerende gennem aktiv deltagelse i undervisningen kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domænet

Et opgaveseminar beskæftiger sig med et eller flere genstandsområder og/eller problemstillnger inden for det almenpsykologiske domæne.

Kriterier for målopnåelse

Aktiv og fagligt relevant deltagelse i fordybelsesaktivitetens faglige aktiviteter. At vise tilstrækkelig kendskab til fagets emne, og til på et litteraturgivet grundlag at kunne deltage i faglige diskussioner om emnet.

 

Indhold

Seminaret vil arbejde med integrativ psykologi i snæver og i bred forstand. I snæver forstand tages der afsæt i den integrative personlighedsmodel af McAdams (McAdams & Pals, 2006), der skelner mellem personlighedens having-side (dispositioner), doing-side (karakteristiske adaptationer) og making-side (livsnarrativer). I bred forstand tages der afsæt i Wilbers integrative kvadrantmodel, der indkredser de indre og de ydre sider af person og kultur (hhv. individuel fænomenologi & krop på personniveau og intersubjektivitet & systemsammenhænge på kulturniveau). Undervisningen vil med afsæt i disse modeller beskæftige sig med forholdet mellem motivation, identitet og forandring. Nogle centrale spørgsmål vil i den sammenhæng være: Hvordan tager motivation og identitet bolig i individer, og hvorledes spiller de sammen, når forandring foregår? Hvordan forstår vi forholdet mellem individuelle, sociale og kulturelle faktorer, når dette sker? Er identitet blot et livsnarrativ? Hvad vil det sige at være selvdetermineret i sin livsførelse, og hvad betyder det for oplevelser af livskompetence, well-being, flow og socialitet (Ryan & Deci, 2000).

 

Det overordnede mål med undervisningen vil være at kvalificere evnen til (teoretisk, metodisk og praktisk) perspektivtagning i arbejdet med psykologiske fænomener i almindelighed og i arbejdet med motivation, identitet og forandring i særdeleshed.

 

Som led i undervisningen vil det blive tematiseret, hvordan den integrative psykologi kan danne grundlag for at udvikle en såkaldt integrativ livspraksis (Wilber et al., 2008). I den forbindelse vil Mikael Sonne (fra Århus Gestalt Institut) deltage i undervisningen en enkelt dag, hvor vi vil arbejde med praktisk psykologisk samtale på integrativ gestalt grundlag . Målet med dette er at illustrere den praktiske brug af kvadrantanalyse i de eksistenssamtaler, som Mikael vil lave med interesserede deltagere i undervisningen. Tidsrammen denne dag vil være 9-16.

 

Forberedelse til første undervisningsgang

Hvis du bliver optaget på holdet, bedes du forud for undervisningsstart overveje, hvilket emne du kunne ønske dig at skrive bac-opgave om. Emnet er selvvalgt og behøver således ikke nødvendigvis at være bundet specifikt til motivation, identitet eller forandring. Emnet kan ændres undervejs i forløbet, men for at komme godt fra start, er det vigtigt at have gjort sig visse overvejelser på forhånd. Overvej også meget gerne, hvad der foreløbigt er dine favoritteorier i fht. måden, du kunne ønske dig at arbejde med dit emne på. Til første undervisningsgang medbringes en overheadplanche (eller en kopi til alle holddeltagere), hvorpå du har nedfældet din foreløbige opgaveidé - eller stikord om denne. Nedfæld også gerne din(e) foreløbig(e) favoritteori(er) - hvis du har sådanne.

Fagets kursuskode: PSYF11JT

Faglige forudsætninger

Opgaveseminarer:

Forudsætningen for at kunne tilmelde sig et opgaveseminar i et semester er, at den studerende har bestået eller har mulighed for at bestå alle øvrige fag på bacheloruddannelsen og dermed afslutte bacheloruddannelsen.

 

Fordybelsesaktiviteter:

Social- og personlighedspsykologi, Kognitions- og indlæringspsykologi samt Udviklingspsykologi skal være bestået.

 

Underviser

Jan Tønnesvang

 

Undervisnings- og arbejdsform

Seminarundervisning

 

Litteratur

Som letlæselig appetitvækker til undervisningen kan læses Tønnesvang, J. (2004). Integrativ tænkning og psykologisk forskningsmetodik, Psyke & Logos, 25 (2) , 839-847, som vil være bekendt for de fleste fra introduktionsforelæsningen på Social- og Personlighedspsykologi.

 

Deci, E. L. & Ryan, R. M. (2000). The "what" and "why" of goal pursuit: Human needs and the

self-determination of behavior. Psychological Inquiry, 11, 227-268.

McAdams, D. P. & Pals, J. L. (2006). A new big five: Fundamental principles for an integrative science of personality. American Psychologist, 61, 204-217.

Wilber, K., Patten, T., Leonard, A. & Morelli, M. (2008). Integral life practice . Boston: Integral Books

Undervisningstidspunkt og sted

Tirsdag 10 - 13 i bygning 1481/239

Første gang: 8. februar 2011

 

Særlige bemærkninger

Se i øvrigt http://psy.au.dk/undervisning/eksamen/eksamenstilmelding-regler-og-frister/

Studieordning og bedømmelse


Bacheloruddannelsen i psykologi

  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


 

Seminaret bestås ved 80 % mødedeltagelse og udarbejdelse af et oplæg undervejs. Man skal være indstillet på, at der vil være mødepligt den dag, hvor Mikael Sonne deltager i undervisningen.