[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Et seminar på Kandidatuddannelsen giver en videregående og uddybende behandling af et politologisk relevant emne på baggrund af en gennemgang og diskussion af litteraturen og problemstillinger inden for seminarets genstandsfelt.
Dette seminar har følgende læringsmål:
1. Overblik over teoriudviklingen inden for global retfærdighed (distributiv retfærdighed og retfærdig krig)
2. Begrebslig og normativ analyse
3. Belysning af teorierne ud fra empirisk materiale, herunder konkrete cases
4. Sammenknytning af temaerne inden for distributiv retfærdighed og retfærdig krig
I de seneste 15 år har der været en stadig øget fokus i politisk teori på spørgsmålet om global retfærdighed. To emner har i særlig grad haft bevågenhed: global distributiv retfærdighed og retfærdig krig. Førstnævnte problemstilling er aktualiseret i lyset af det forhold, at uligheden på tværs af stater ofte er større end uligheden indenfor stater og senest har fordelingen af byrderne ved at bremse den globale opvarmning sat spørgsmål om international distributiv retfærdighed på den politiske dagsorden. Sidstnævnte problemstilling har i sagens natur fået særlig megen opmærksomhed efter 2001.
En lang række politiske teoretikere - fx John Rawls, Thomas Pogge, Cecile Fabre, Simon Caney, David Miller, David Rodin, Michael Walzer, og Jeff McMahan - har bidraget til teoriudviklingen på et eller begge områder over de sidste 20 år, og seminaret vil give en oversigt over denne samt udfolde et kritisk-analytisk perspektiv på de inddragne teorier. Seminaret vil endvidere belyse de inddragne teorier ud fra empiriske analyser af global fattigdom og de senere års væbnede konflikter og bestræbelser på at løse de relevante problemer fx i form af Tobin tax og internationale krigs konventioner. Endelig vil seminaret søge at knytte to de teoriområder sammen fx gennem en analyse af Pogge opfattelse af den globale struktur og pege på den rolle overvejelser omkring ansvar spiller indenfor begge områder.
Nyere politiske teori har traditionelt fokuseret på retfærdighedsprincipper i et afgrænset fællesskab, fx en nationalstat. Det var også tilfældet for John Rawls' hovedværk A Theory of Justice (1971), der er blevet strukturerende for debatter i nyere politisk teori. Allerede tidlige kritikere påpegede dog, at den afgrænsning synes ubegrundet. En hovedpointe i kritikken var, at hvis uligheder, som er tilfældige fra et moralsk synspunkt, dvs. uligheder som individer ikke selv har kontrol over, er moralsk problematiske - hvilket er en grundintuition i Rawls' værk - så er uligheder relaterede til nationalitet og landegrænser moralsk problematiske. Den kritik er videreført i den såkaldte kosmopolitiske position, der hævder, at individer uanset nationalitet er lige og har krav på at blive behandlet som sådan. Over for denne position står diverse anti-kosmopolitiske teorier. Nogle afviser det Rawlsianske grundlag, men andre indenfor det søger at vise at arbitrære uligheder er specielt relevante, eller endda kun relevante, inden for en statslig kontekst. Et eksempel på den sidste position er den anti-kosmopolitiske Rawlsianske position, der betoner den specielle form for tvang, der udøves af staten og som gør retfærdighedsprincipper inden for, og kun indenfor, denne kontekst relevante. Et eksempel på den første position udgøres af liberal nationalisme repræsenteret ved bl.a. David Miller, der hævder, at nationale fællesskaber er specielle etiske fællesskaber, hvor indenfor retfærdighedsprincipper opstår og har relevans. Det er dette landskab af distributive teorier, der er projektseminarets ene grundsølje..
Retfærdig krig traditionen, der udgør seminarets anden grundsøjle, opdeles normalt i to sæt af normer, normer for at indlede krig ( jus ad bellum ) og normer for at føre krig ( jus in bello ). Den opsplitning afspejles i de internationale konventioner, der sigter mod at regulere krigsførelse. De to normsæt adskiller sig på forskellig vis, men har også visse fællestræk, fx proportionalitetsprincippet, der siger, at der skal være en passende proportion mellem det gode, som en given krig/krigshandling medfører (fx succesfuldt selvforsvar mod aggressor) og det onde, som krigen/krigshandlingen indebærer (fx civile ofre). Retfærdig krigs traditionen har i lang tid været kendetegnet ved en stor stabilitet, men de sidste 10 år har set en række af traditionens centrale principper problematiseret. Det gælder fx den centrale sondring mellem kombatanter og non-kombatanter, hvor det, i øvrigt i en vis parallelitet med ovennævnte grundintuition bag Rawls' retfærdighedsteori, peges på, at mange kombatanter ikke er ansvarlige for deres kombatant status, fx fordi de er tvangsudskrevne, mens nogle ikke-kombatanter er ansvarlige for krigshandlinger, fx fordi de støtter en regering, der fører angrebskrig. Et andet princip, der er blevet diskuteret, er princippet om kombatanters lighed, dvs. princippet om at uanset om man deltager i en retfærdig krig, så bør man ikke retsforfølges for at slå fjendtlige kombatanter ihjel. Endelig antager mange teoretikere i dag, modsat tidligere, at andre krige end selvforsvarskrige kan være retfærdige, jf. humanitære interventioner. Det betyder en betragtelig revision af traditionel jus ad bellum teori, der normalt hviler på en næsten grænseløs respekt for staters suverænitet. De teoretiske problemstillinger vil belyses ved konkrete cases og anvendelsen af internationale krigskonventioner, som fx Goldstone rapporten om Gaza krigen.
Komparativ politik - Politisk teori
Af de 9 seminarer, der skal bestås på kandidatuddannelsen, skal mindst 6 være politologiske.
Kasper Lippert-Rasmussen og Søren Flinch Midtgaard
Seminaret udbydes med 7-dages hjemmeopgave .
Gradueret bedømmmelse med beskikket censor.
Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret.
Der vil blive anvendt en kombination af: (a) drøftelser ud fra spørgsmål udleveret på forhånd; (b) drøftelser ud fra oplæg fra undervisere; (c) drøftelser ud fra oplæg fra studerende (fx med udgangspunkt i konkrete cases); (d) drøftelser hvor grupper af studerende skal søge at begrunde konfliktende positioner bedst muligt. Endvidere vil der ca. midtvejs være en prøveopgave, der drøftes på timerne.
Der er fastsat en pensumramme på ca. 1.200 sider.
Foreløbig litteraturliste (en endelig vil foreligge ved semester start):
Charles Beitz, Political Theory and International Relation , 2. ed. (Princeton University Press, 1999)
Michael Walzer, Just and Unjust Wars (Basic Books, 2006).
