[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Et seminar på Kandidatuddannelsen giver en videregående og uddybende behandling af et politologisk relevant emne på baggrund af en gennemgang og diskussion af litteraturen og problemstillinger inden for seminarets genstandsfelt.
Dette seminar har følgende læringsmål:
1. Dybtgående kendskab til public choice teorier og metoder i forhold til lobbyisme samt detaljeret empirisk kendskab til udvalgte europæiske og amerikanske cases.
2. Identifikation af styrker og svagheder ved public choice teorier og metoder, herunder diskussion i forhold til andre konkurrerende/supplerende politologiske teorier.
3. Selvstændig anvendelse af teori, metode og data i forhold til public choice litteraturen .
4. Selvstændig vurdering af public choice teoriens forklaringskraft. Særligt vil komparative analyser af sektorer og lande, herunder EU og USA, være relevante i denne forbindelse.
5. Formulering af policyanbefalinger i forhold til politiske beslutningstagere og interesseorganisationer vedrørende lobbyismens betydning for offentlig politik samt reguleringen heraf på et videnskabeligt grundlag.
Seminarets formål er at give en grundlæggende indføring i lobbyisme og dets betydning for offentlig politik. Ordet 'lobby' betyder et stort forværelse, i dette tilfælde uden for et parlament, hvor repræsentanter for eksterne grupper (‘lobbyister') kan møde og forsøge at påvirke de politiske beslutningstagere. Lobbyisme er således defineret som forsøget på at påvirke politiske beslutninger via en lobbyist, der optræder på vegne af en anden person eller interessegruppe. Denne lobbyisme kan foregå på legal vis, fx via møder, rapporter og medier, men kan også foregå på illegal vis, fx via bestikkelse eller trusler. Seminarets hovedidé er derfor nærmere at analysere, hvorvidt lobbyisme kan føre til uønskede offentlige politikker, som f.eks. resulterer i tilskud og handelsbarrierer snarere end frihandel.
Lobbyisme er ikke nødvendigvis af det onde. Tværtimod kan den dygtige bureaukrat eller politiker bruge lobbyister i positiv forstand og skaffe sig 'afbalanceret' information fra begge sider, altså både fra producenter og forbrugere. Som det vises i teorien, er problemet imidlertid, at producenter ofte er langt stærkere organiseret end forbrugere og derfor bedre repræsenteret af lobbyister. Dertil kommer, at der generelt mangler åbenhed på området. Fordi producenterne har langt stærkere økonomisk tilskyndelse til at udføre lobbyvirksomhed end forbrugerne, vil producenterne som regel vinde på bekostning af forbrugerne og skatteyderne.
Lobbyisme-begrebet udspringer af public choice teorien, dvs. 'the economic approach to politics'. Teoriretningen er særdeles relevant for offentlig politik af to grunde. For det første bidrager den med sit fokus på interessegrupper og institutionel udformning til analysen af, hvad der determinerer offentlig politik. For det andet kan public choice med dets stringente adfærdsantagelser bidrage til at forbedre offentlig politik ved at sikre opfyldelsen af politiske målsætninger på en økonomisk effektiv måde.
I metodisk henseende kombinerer public choice teori således økonomisk metode (markedsmæssige beslutninger) med den politiske arena (ikke-markedsmæssige beslutninger). Økonomisk rationelle interessegrupper vil i den politiske arena søge at tilvejebringe kollektive goder for deres egne gruppemedlemmer. Denne lobbyisme (eller rent seeking) påvirker de politiske beslutningsprocesser og den førte offentlige politik på området. I nogle tilfælde kan lobbyisme være i hele samfundets økonomiske interesse, hvis de politiske beslutningstagere gøres opmærksom på markedssvigt eller får tilvejebragt mere information og dermed bedre beslutningsgrundlag. I andre tilfælde vil en interessegruppe, for hvem det lykkes at påvirke statslig regulering til egen fordel, kunne omfordele ressourcer fra alle skatteydere eller forbrugere til sig selv på bekostning af samfundets samlede interesse.
Public choice-tilgangen kan således give indsigt i, hvorledes det er muligt at udforme styringsmidler, som både er politisk attraktive og samtidig økonomisk effektive. Hvordan løses f.eks. klimaproblemet? Internationale miljøforhandlinger har således åbnet mulighed for verdensomspændende handel med CO2-kvoter. Hvordan kan f.eks. EU nå sine klimamålsætninger på en omkostningseffektiv måde? Hvad med USA og Kina? Hvordan inddrage alle relevante sektorer, f.eks. transport og landbrug? Og hvad med f.eks. landbrugsstøtten i EU eller olieindustrien i USA? Kan lobbyisme forklare forvridende statsindgreb i markedet i sektorer som disse? Hvorfor er der variation mellem EU og USA angående valg af policies? Hvordan måles og reguleres lobbyisme i EU og USA?
Offentlig politik
Af de 9 seminarer, der skal bestås på kandidatuddannelsen, skal mindst 6 være politologiske.
Gert Tinggaard Svendsen
Seminaret udbydes med hjemmeopgave .
Gradueret bedømmelse med beskikket censor.
Begrundelsen for valg af denne eksamensform er, at seminaret er velegnet som forberedelse til specialeskrivning.
Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret.
I seminaret vil vi gå deduktivt til værks. Vi begynder derfor med teorier om lobbyisme, og derfra udleder vi de teoretiske forventninger til virkeligheden. Herefter afprøver vi, om hypoteserne holder i forhold til en række cases fra særligt EU og USA. I perspektiv vil vi diskutere den aktuelle og mangelfulde regulering af lobbyisme i EU i forhold til de amerikanske regler på området. Undervisningsformen vil således først og fremmest være case metoden og forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Der vil blive afsat tid til feedback på synopsis, skrivefase samt opgavegennemgang med discussants.
Der er fastsat en pensumramme på ca. 1.200 sider.
For hjemmeopgaver aftales pensum med underviseren og fastlægges i forhold til opgavens problemstilling inden for den samlede pensumramme på 1.200 sider.
Faget får sin egen hjemmeside på AULA og her vil endelig læseplan samt litteraturliste foreligge senest en uge før semesterstart. Materiale til de første timer kan købes i PB.
Uddrag fra bl.a. følgende bøger:
Baumgartner, F. R. et al. (2009), Lobbying and Policy Change: Who Wins , Who Loses, and Why . The University of Chicago Press.
Coen, David (ed.)(2007): EU Lobbying: Empirical and Theoretical Studies. Routledge.
Harris, Paul G. (ed.)(2007), Europe and global climate change. Edward Elgar Publishing, Cheltenham, UK.
Hillman, A. L. (2003). Public Finance and Public Policy: Responsibilities and Limitations of Government . Cambridge University Press.
Olson, M. (1965), The Logic of Collective Action , Cambridge: Cambridge University Press.
Olson, M. (1982), The Rise and Decline of Nations , New Haven: Yale University Press.
Ostrom, E. (1990) Governing the Commons. The Evolution of Institutions for Collective Action . Cambridge University Press, Cambridge.
Shughart, W.F. and L. Razzolini (eds.)(2001), The Elgar Companion to Public Choice , Cheltenham, UK and Northampton, MA, USA. [omhandler lobbyisme i USA].
Svendsen, Gert Tinggaard (2008), Lobbyisme i EU. Samfundslitteratur, Kbh.
Svendsen, Gert Tinggaard and Gunnar L.H. Svendsen (eds.)(2009) : Handbook Of Social Capital . Edward Elgar Publishing, Cheltenham, UK.
Tietenberg, Tom and Lynne Lewis (2009): Environmental and Natural Resource Economics. Pearson International, 8th edition.
Desuden vil aktuelle artikler om emnet indgå i pensum.
