[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Et seminar på Kandidatuddannelsen giver en videregående og uddybende behandling af et politologisk relevant emne på baggrund af en gennemgang og diskussion af litteraturen og problemstillinger inden for seminarets genstandsfelt.
Dette seminar har følgende læringsmål:
Efter seminaret skal deltagerne have kompetencer indenfor følgende områder:
Seminaret vil tage udgangspunkt i nogle afgrænsede, men tilspidsede kommunikationsproblemer. Som det første problem vil vi se på de såkaldte konsenskonferencer. Ideen med dem er at skabe dialog og argumentation om informationer og analyser, så der på meningsfuld måde kan tilstræbes en konsensus i rådgivningen om bestemte politisk vigtige emner. Det er systematisk blevet forsøgt ved konferencer, hvor en lang række eksperter har skullet rådgive et panel om, hvorvidt en bestemt beslutning er fornuftig. På den anden side er der også en risiko for, at konferencerne i virkeligheden bliver til dissensuskonferencer. Eksperterne taler om helt forskellige ting og kommunikerer ikke sammen. Et eksempel kunne være indførelse af road-pricing, dvs satellitovervåget betaling af transport knyttet til hvornår man kører i bil og hvor man kører. Et andet eksempel kan være rådgivning om, hvad der kan forstås ved "bæredygtighed" i dansk naturpolitik.
Eksempler af den art indbyder direkte til at blive beskrevet ud fra Jürgen Habermas' og Niklas Luhmanns kommunikationsteorier. Habermas argumenterer for det uundgåelige i, at kommunikation orienteres mod gensidig forståelse, lyttende og forklarende argumentation. Ideen med konsensuskonferencer stemmer således fint overens med hans teori om kommunikationens moral og mening. Ifølge Luhmann kommunikerer forskellige sociale funktionssystemer imidlertid ud fra indbyrdes uforenelige kommunikationskoder: ret er ikke penge, moral er ikke ret, politik er ikke jura, transport igen noget andet, krig noget helt andet osv. Luhmanns systemteori vil derfor påpege det håbløse i at skabe enighed; tværtimod vil de forskellige funktionssystemer og deres repræsentanter forsøge at markere positioner og dissensus.
Et andet fænomen vi kan tage op er, hvad man spydigt kalder kommunikation som "new speak", "varm luft", "tågesnak". Ikke mindst DJØFere kritiserer ofte megen politisk og organisatorisk snak med de betegnelser. Men bruger man løs snak om eksempelvis "visioner", "værdier" og "verdensklasse" til at blødgøre diskussionen mellem forskellige funktionssystemer, så de kan fortsætte diskussionen, som om der var tale om meningsfuld kommunikation? Eller er tågesnak derimod helt meningsløs henholdsvis faktisk mulig ind imellem at give mening? Eller er new speak udtryk for ideologi i nye gevandter?
Her kan man ud fra Habermas' og Luhmanns kommunikationsteorier analysere hvad det er der giver mening i kommunikation. Men kan man spørge til tågesnakkerens hensigter med visioner og så få meningsfuld kommunikation ud af det? Allerede Max Weber sagde, at "mening" udgør samfundets grundproblem. Habermas og Luhmann er enige om, at mening må fortolkes som kommunikation. "Samfundet består af kommunikation, ikke af mennesker", siger Luhmann. Helt så skarpt formulerer Habermas sig ikke.
Et tredje fænomen er det niveau, der hersker i offentlige debatter og argumentation, fx i forskellige subfora mellem brancher der tørner sammen i forhandlinger om kommissionsrapporter, betænkninger m.v. Hvor differentierede er debatterne, hvor stærke krav er der til kommunikationens gyldighedsfordringer? Alle tre problemområder hænger sammen med, at man i organisationer forsøger at koble mellem forskellige typer koder eller legitimitet i argumentation, kommunikation og retorik. Organisationer skal kunne koble mellem forskellige medarbejdertyper, forskellige ekspertiser og skal kunne håndtere den offentlige kommunikation om de mange forskellige arenaer.
Niklas Luhmann og Jürgen Habermas ser kommunikation som centrum for samfundslivet og i særdeleshed for dets organisering. Eksempelvis talte man tidligere om det moderne samfund som et industrisamfund, hvor den materielle produktion stod i centrum, mens blikket nu mere er på hvad kommunikation kan gøre. Magtudøvelse må ses som kommunikation. Og demokrati må ses som kommunikation. Faktisk har Habermas og Luhmann ført den måske mest omfattende debat, der nogensinde har været mellem klassiske samfundsteoretikere, lige netop om hvad der kan forstås ved kommunikationens betydning i samfundet.
Seminaret vil lægge afgørende vægt på at tilvejebringe en omfattende teoretisk og analyse-strategisk forståelse af kommunikation. Derfor vælger vi også som udgangspunkt at koncentrere seminaret om at forstå de to store kommunikationsteorier, Habermas' og Luhmanns. Seminaret skal ikke forsøge at inddrage teoriernes store samlede spændvidde, men om at bringe kommunikationsanalyserne i anvendelse og se de forskellige perspektiver der udruller sig.
Vi tager udgangspunkt i at forstå behovet for anvendelse af kommunikationsteori for at se teorierne som konkrete redskaber. Dernæst går vi bag om den umiddelbare anvendelse for at undersøge, hvad det generelt vil sige at forstå samfundet som kommunikation. Efter at have analyseret de første eksempler går vi ind i kernen af debatten mellem Habermas og Luhmann og ser på kommunikation, mening, differentiering, gyldighed og legitimitet, kommunikationens forandringer og evolution, spørgsmålet om livsverdenen som underforstået horisont for kommunikation, og ikke mindst den omfattende debat om demokrati, massemediers offentlighed og magtdeling, som de har ført. Vi vil tage et fælles udgangspunkt i nogle få centrale, men ikke for vanskelige værker og eksempler.
Sociologi
Af de 9 seminarer, der skal bestås på kandidatuddannelsen, skal mindst 6 være politologiske.
Gorm Harste
Seminaret udbydes med 6-timers skriftlig eksamen .
Gradueret bedømmelse med beskikket censor.
Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret.
Efter et par introducerende gennemgange vil seminardeltagerne hver (eller i gruppe) blive bedt om kort at fremlægge et specifikt kommunikationsproblem for så forsøgsvis at begynde en det teoretisk analyse, som holddiskussionen kan arbejde videre med.
Der er fastsat en pensumramme på ca. 1.200 sider.
Jørgen Helder, Torbjørn Bredenlöw, Jens Lautrup Nørgaard (red.). Kommunikationsteori , København: Hans Reitzels Forlag 2009.
Niklas Luhmann: Massemediernes realitet , København: Hans Reitzels Forlag 2006
Niklas Luhmann: Ecological Communication , Columbia University Press 1992.
Niklas Luhmann: Sociale Systemer , København: Hans Reitzels Forlag 2000 (uddrag).
Jürgen Habermas: Borgerlig Offentlighed , København: Gyldendal. (1962/2006)
Jürgen Habermas: "Political Communication in Media Society" i Europe - The Faltering Project , Cambridge: Polity Press, 2009
Jürgen Habermas: Teori om den kommunikative handlen , Aalborg Universitetsforlag 1992 (uddrag).
Jürgen Habermas: Demokrati og retsstat , København: Hans Reitzel 2005, i uddrag
Gorm Harste: Habermas , Århus: Modtryk 2002
Gorm Harste: "Efter Oplysningen - Habermas og Luhmann om autonomi og autopoiesis" i Philosophia årg. 26, 1-2: 119 - 150.
Jesper Tække, Michael Paulsen (red.). Luhmann & organisation , København: Forlaget Unge Pædagoger 2008.
