Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

SPA: Tekstanalyse II: Litterær analyse (ba) ( forår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: bachelor
  • Semester/kvarter: 2.semester
  • Timer per uge: Fredag 10-12
  • Deltagerbegrænsning: ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 27739

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

  • kan formulere en beskrivelse af en kortere, spansksproget tekst (et digt, en novelle, et romanuddrag eller en dramatisk scene)
  • kan formulere en beskrivelse af teksten med hensyn til dens formelle og genremæssige karakteristika
  • er i stand til at foretage en analyse og en fortolkning med udgangspunkt i nogle af disciplinens centrale områder
  • kan begrunde de valg af teori og metode der er foretaget som grundlag for analysen

Indhold

Formålet med disciplinen er at give den studerende nogle basale metodiske redskaber til analyse af litterære tekster, der præsenteres i deres teoretiske sammenhæng. På kurset introduceres til stil- og genrebegreber, billedsprog og tematiske, narratologiske og udsigelsesmæssige procedurer, som bringes i anvendelse over for udvalgte tekster. Der lægges vægt på at studere samspillet mellem tekstens formsprog og periodens kulturelle egenart. I løbet af semestret stilles et antal mindre opgaver, der tager sigte på at anvende de præsenterede begreber i praktisk tekstanalyse.

Faglige forudsætninger

ingen

Underviser

Hans Lauge Hansen og Palle Nørgaard

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen foregår som forelæsninger, mundtlige oplæg og diskussioner samt kortere skriftlige opgaver

Dansk / spansk

Litteratur

Kompendium

Fibiger, Johannes et al (red.): "Litteraturens tilgange" (Academica: Århus 2010)

Studieordning og bedømmelse


Grundfaget i spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur

  • Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med intern censur


Prøven afvikles sammen med prøven i Litteratur II. Der gives to
karakterer: én i Tekstanalyse II og én i Litteratur II. Nærmere
bestemmelser: Den studerende udarbejder på baggrund af en
udleveret tekst på maks. 5 sider en synopsis på dansk på maks. 5
sider med anvendelse af en eller flere af fagets relevante
metoder. Den skriftlige synopsis lægges til grund for et
mundtligt forsvar. Synopsen kan udarbejdes i grupper, i så fald
afleveres maks. 3 sider pr. studerende. Den enkelte studerendes
bidrag skal fremgå af opgaven.

De to prøver kan kun aflægges separat ved omprøve. Ved en
eventuel omprøve i Tekstanalyse II udarbejder den studerende på
baggrund af en udleveret tekst på maks. 5 sider en synopsis på
dansk på maks. 5 sider med anvendelse af en eller flere af
fagets relevante metoder. Den skriftlige synopsis lægges til
grund for et mundtlig forsvar. Omprøvens varighed: 30 minutter.