[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Bachelorprojektseminaret giver en videregående og uddybende behandling af et politologisk relevant emne på baggrund en gennemgang og diskussion af litteraturen og problemstillinger inden for seminarets genstandsfelt.
Dette bachelorprojektseminar har følgende læringsmål:
1. Den studerende kan redegøre for udvalgte styringsteorier, relevante metoder og kendetegnene ved de nye styringsmodeller af det offentlige.
2. Den studerende kan sammenligne udvalgte styringsteorier, relevante metoder og de nye styringsmodeller af det offentlige og kan identificere disses forskelle/ligheder og styrker/svagheder.
3. Den studerende kan selvstændigt formulere en problemstilling, der er relateret til udvalgte styringsteorier, relevante metoder og de nye styringsmodeller af det offentlige.
4. Den studerende kan anvende styringsteorier teorier, metoder, og data, der er relevante for belysningen af de valgte problemstilling.
5. Den studerende kan vurdere frugtbarheden af udvalgte styringsteorier, relevante metoder og deres anvendelsesområder.
Stater på tværs af europæiske lande står over for store udfordringer, som omfatter den økonomiske krise, demografiske og andre samfundsforandringer samt ikke mindst europæisk integration og globalisering. Disse udfordringer har resulteret i en lang række af forandringer i hvordan aktiviteter indenfor det offentlige koordineres. Det gælder især i forhold til de strategier, staten bruger for at styre det offentlige og her er der tit tale om 'new public management'. Men bag ved det ligger en mere grundlæggende omdefinering af statens rolle i det offentlige; den bliver både mere omfattende og rækker ned til organisationsniveauet, samtidig med at statens rolle også bliver mere indirekte og fokuserer på at sætte rammer. Der kommer også ny aktører på banen og bliver inddraget i styringen af det offentlige: fx service leverandører som konkurrenter i et offentligt marked, borger som partner i policy implementering og private interesser som aktører i selvstyring. Med de nye styringsstrategier og -aktører sker der derudover en magtforskydning, men i hvilken retning er et åbnet spørgsmål
Seminaret undersøger kritisk disse forandringer i styringen af det offentlige og ser nærmer på de følgende spørgsmål: Hvad for nogle nye styringsstrategier kan der identificeres? Har hierarkiet fortsat betydning indenfor de nye styringsmodeller? Hvilke aktører inddrages i styringen og hvad er deres respektive roller? I hvilken udstrækning udfordres etablerede aktører og især staten af de nye aktører? Hvad for nogle magtforskydninger har fundet sted og hvad betyder det for statens indflydelse?
Disse spørgsmål undersøges med udgangspunkt i både samfunds centrede styringsteorier (Rhodes, Kooiman) og statscentrerede styringsteorier (Peters, Newman, Jessop) og på basis af case materiale fra forskellige policy områder og lande. Mere specifikt analyseres forandringer i styringen af det offentlige i forhold til udvalgte strategier: styring baseret på markeder, offentlig deltagelse, private-interest government såvel som styring i hierarkiets skygge og i form af metagovernance.
Ingen
Viola Burau
Bachelorprojektseminaret afsluttes med en hjemmeopgave, hvori der behandles en nærmere afgrænset problemstilling inden for seminarets genstandsfelt. I tilknytning til udarbejdelsen af hjemmeopgaven gives der målrettet indføring i udformning af opgave- og forskningsdesign ligesom der ydes opgavevejledning.
Opgavebesvarelsen må have et omfang på maksimalt 10.000 ord, svarende til ca. 25 sider, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og engelsk resumé. Resuméet indgår i bedømmelsen. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist.
Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret.
Undervisningen baseres på en kombination af korte forelæsninger, diskussioner i mindre grupper, gruppe oplæg og individuelle præsentationer af problemstillinger.
Pensum aftales med underviser og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1.200 - 1.700 sider.
Uddrag fra pensum
Bell, S and A Hindmoor (2009) Rethinking governance. The centrality of the state in modern society . Cambridge: Cambridge University Press.
Chhotray, V and G Stoker (2010) Goverance theory and practice. A cross-disciplinary approach . Basingstoke: Palgrave.
Jessop, B (2002) ‘Governance and metagovernance: on reflexivity, requisite variety, and requisite irony', in Hubert Heinelt, Panagiotis Getimis, Grigoris Kafkalas, Randall Smith and Erik Swyngeddouw (eds) Participatory governance in multi-level context. Concepts and experience , Opladen: Leske & Budrich.
Kjær, A M (2004) Governance , Cambridge: Polity Press.
Kjær, A M and V Burau (red) (2008) Co-governance som styringsstrategi , temanummer af Politica, 40 (3).
Kooiman, J (2000) ‘Societal governance: levels, models, and orders of social-political interaction' in Pierre, J (ed) Debating governance. Authority, steering and democracy , Oxford: Oxford University, 138-64.
Newman, J (2001) Modernising governance. New Labour, policy and society , London: Sage
Pierre, J and Peters, B G (2000) Governance, politics and the state , Basingstoke: Macmillan.
Rhodes, R A W (1996) ‘The new governance: governing without government', Political Studies , 44 (3), 652-67.
