[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Bachelorprojektseminaret giver en videregående og uddybende behandling af et politologisk relevant emne på baggrund en gennemgang og diskussion af litteraturen og problemstillinger inden for seminarets genstandsfelt.
Dette bachelorprojektseminar har følgende læringsmål:
Det er velkendt, at der er styringsproblemer i forholdet mellem det politiske system og en række traditionelle funktionssystemer, som uddannelse, arbejdsmarked osv. Det mest ustyrlige område er formodentlig krige. Krige rummer deres egen dynamik, og ifølge den store krigsfilosof Carl von Clausewitz deres egen "grammatik". Krige er således blevet defineret som styringsstrategier, der går ud på at ødelægge iværksættelsen af styringsstrategier. Derfor er forholdet mellem politik og krig et radikalt grænsetilfælde for, hvorledes styring sættes ud af kraft. Analysen af krige er af samme grund lærerig. Krige har da også resulteret i omfattende sociale, organisatoriske, politiske og finansielle forandringer. Man taler om, at der er en forbindelse mellem såkaldte militære revolutioner og diverse politiske, organisatoriske og finansielle revolutioner.
Desværre har krige også tungere konsekvenser, end man ofte forestiller sig i politik og i massemedier. Krigsveteraner er svært belastede, og dem har der været mange millioner af i Europa med store velfærdsomkostninger som konsekvens. I Danmark er der p.t. lige så mange krigsveteraner som der var efter Første Verdenskrig i Sønderjylland. Et væsentligt spørgsmål er derfor, hvorfor kriges sociale, politiske, økonomiske og moralske omkostninger har der med at blive overset!
I seminaret vil vi empirisk og teoretisk tage fat på fire temaer:
1. Teoretisk greb
Vi vil begynde med at se på krigen generelt ud fra nogle få af de mest anvendte klassiske analyser som fx Clausewitz'. Derefter går vi ind på sociologiske analyser af forholdet mellem krig og samfund. Man kan groft sagt sige, at der har været to traditioner, der i dag kan formuleres systemteoretisk: Dels den strategiske der stammer fra Clausewitz; dels en anden der går tilbage til Napoleons franske stabschef, Antoine-Henri Jomini og som på mange måder har domineret amerikansk forståelse af krig som taktik. Vi vil kort få et overblik over de mest gængse systemteorier i analyser af politiske konflikter for derefter at fastholde grebet ud fra analysen af de såkaldte selvreferentielle systemer. Det politiske system kan styre militære organisationssystemer, men det betyder ikke at krigen som funktionssystem er under kontrol.
2. Militære revolutioners betydning .
Seminaret tager dernæst fat på den såkaldte revolution i militære anliggender (RMA), der er pågået de sidste 15 år. Den har baggrund i strategiske og teknologiske muligheder i det amerikanske militær. Fra tidligere "symmetriske krige" mellem lige parter synes konflikter at bevæge sig i retning af "asymmetriske krige" mellem ulige parter. Dette påvirker de politiske og sociale udviklinger. Nye dagsordener bliver skabt. Forestillinger om globalisering bliver gjort til en ganske bestemt fortælling, som igen fører til asymmetriske reaktioner. Seminaret rummer således en lang række aktuelle perspektiver som Irakkrigen, Afghanistankrigen, og modsætningsvist udvikling af folkeret, FNs konfliktløsningsforsøg etc.
3. En historisk dimension
I seminaret skal vi trække trådene tilbage fra den aktuelle revolution i militære forhold til tidligere militære revolutioner. Vi vil se, at militære revolutioner altid har været forbundne med store politiske forandringer. Endog "opfindelsen" af staten har rod i den militære revolution, som flåde-, territorialitets- og fæstningsopbygning i sin tid skabte. Når vi skal se på moderne militærstrategi vil vi se, hvor meget samfundets militære historie og strategihistorie trækkes ind. I hvilket omfang forandres det såkaldte Vestfalske statssystem, som har hersket siden 1648? Hvordan har rækken af såkaldte militære revolutioner været forbundet med udviklinger i balancen mellem stater? Kan militær intervention rette op på de såkaldte "fejlslagene" stater? Hvilke konsekvenser havde krigene for udviklinger af velfærdsprogrammer?
4. Dominerer krigen samfundet?
Vi kommer derfor også til at beskæftige os med, hvorledes man i dag kan gentænke Carl von Clausewitz' berømte doktrin om, at "krig er fortsættelsen af politik men med andre midler". Michel Foucault har blandt andet reformuleret en historisk baseret doktrin om, at "politik er forlængelsen af krig men med andre midler". Hvornår sluttede krigens dominans af samfundslivet så, omkring 1800, 1990, 1945 eller 1989? Hvilken rolle spiller det såkaldte "militær-industrielle kompleks". I seminaret skal vi kortlægge de rammer, der er for udviklinger i militær, politik og international ret, som foregår både på det korte sigt og det lange sigt. Spørgsmålet er her også om krige kan styres retligt: Et vigtigt led her består i analyser af den såkaldte "ret til krig" eller "retfærdige krige" og "retfærdig krigsførsel". På det punkt drejer analyserne sig om moralske og filosofiske analyser (f.eks. Immanuel Kant; John Rawls) og om retshistoriske traditioner. En anden dimension består af den finansielle styring, det har nemlig vist sig, at næsten alle større kriges udgifter løber fuldstændig løbsk, og krigene efterfølges ofte af finanskriser, som den der opleves i disse år.
Eksempler på spændvidden af emner for BA-opgaver er: Strategiske teorier; private hære; informationsteknologien i RMA; kriges økonomiske omkostninger; omfanget af ofre; militære organisationsforandringer; politisk teori om krig; kriges betydning for velfærdsstatens udvikling; debatter om folkeret; forudsigelser af kriges forløb; Afghanistankrigen som asymmetrisk krig; Vietnamkrigen; kriges begyndelse; humanitær intervention; soldatersociologi; terrorister, partisaner eller frihedskæmpere; Afrikas glemte borgerkrige; korstoge dengang og nu; religionskrige; forholdet mellem militær organisation og politisk forvaltning, Clausewitz' krigsfilosofi; Foucaults forståelse af krig og politik.
Ingen
Gorm Harste
Bachelorprojektseminaret afsluttes med en hjemmeopgave, hvori der behandles en nærmere afgrænset problemstilling inden for seminarets genstandsfelt. I tilknytning til udarbejdelsen af hjemmeopgaven gives der målrettet indføring i udformning af opgave- og forskningsdesign ligesom der ydes opgavevejledning.
Opgavebesvarelsen må have et omfang på maksimalt 10.000 ord, svarende til ca. 25 sider, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og engelsk resumé. Resuméet indgår i bedømmelsen. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist.
Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret.
Alle skal holde oplæg. Vi skal forsøge at bundte oplæggene, så de kommer til at basere sig på et samarbejde mellem 2-3 studerende om hvert oplæg.
Pensum aftales med underviser og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1.200 - 1.700 sider.
Ud over et kompendium:
Sun Tzu: The Art of War , London: Penguin (400 f. kr/2006)
Carl von Clausewitz: Om Krigen , Aarhus Universitetsforlag 1832/2010.
Bertel Heurlin: Krig og Fred i det 21. århundrede , København: Samfundslitteratur 2009.
Colin Gray: Another Bloody Century ? London: Phoenix 2005
Bruce Porter: War and the Rise of the State , New York: The Free Press.
Gorm Harste: Krigen , Aarhus Universitetsforlag 2011 (under udgivelse)
Gorm Harste: Fra Korstog til Korstog. Krigens og Fredens Sociologi, 11. - 21. århundrede , Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 2011 (uddrag)
