Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

163C Globalisering og velfærdsstat ( forår 2011 - 20 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bacheloruddannnelsen i Statskundskab
  • Semester/kvarter: Forår 2011
  • Timer per uge: Første gang mandag 31. januar 2011, kl. 12-15 i 1323-130
  • Deltagerbegrænsning: Hold på 15-17 deltagere. Der er undervisningstilmelding.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 29757

Formål

Bachelorprojektseminaret giver en videregående og uddybende behandling af et politologisk relevant emne på baggrund en gennemgang og diskussion af litteraturen og problemstillinger inden for seminarets genstandsfelt.

Dette bachelorprojektseminar har følgende læringsmål:

1. Deltagerne skal opnå kendskab til de væsentligste problemstillinger i forholdet mellem globalisering og velfærdsstaten.

2. Deltagerne skal opnå kendskab til forskellige positioner i diskussionen om globaliseringens betydning for velfærdsstaten og skal kunne vurdere dem på et kvalificeret grundlag.

3. Deltagerne skal opnå kendskab til empiriske forskningsbidrag på området og skal kunne vurdere dem metodisk og indholdsmæssigt på en kvalificeret måde.

4. Deltagerne skal selvstændigt kunne identificere en relevant problemstilling på området og kunne analysere den under anvendelsen af passende analytiske værktøjer.

Indhold

Globaliseringen, forstået som øget mobilitet af kapital, arbejdspladser og arbejdskraft samt øget international integration og regelharmonisering, har grundlæggende ændret ved nogle af de rammebetingelser, hvorunder de nationale velfærdsstater blev til og blev udviklet frem til slutningen af 60erne. Det overordnede spørgsmål, seminaret beskæftiger sig med, er, hvad disse ændringer har betydet og på sigt vil betyde for velfærdsstaterne, specielt universalistiske velfærdsstater af den "nordiske" type.

Nogle velfærdsstatsforskere betragter globaliseringen primært som en trussel mod især de mere generøse velfærdsstater. Disse forskere opererer med et "race to the bottom"-scenario, i hvilket udviklingen er drevet af skattekonkurrence. Generøse velfærdsstater er nødvendigvis stater med et højt skattetryk; men et højt skattetryk stiller sådanne lande dårligt i konkurrencen om kapital og arbejdspladser. Det øger ligeledes risikoen for "adverse selection" i forbindelse med international migration, idet det giver højtuddannede indfødte et incitament til at emigrere, medens generøse velfærdsstater er tiltrækkende for lavtuddannet immigration. For at kunne klare sig i konkurrencen må sådanne velfærdsstater reducere deres skattetryk og som følge heraf nedskalere velfærdsstaten. Alternativt vil deres skattegrundlag blive eroderet, hvilket igen vil fremtvinge en nedskalering af velfærdsstaten.

 

Alternativt kan der imidlertid argumenteres for, at en veludviklet velfærdsstat ikke (kun) er et konkurrenceproblem i kraft af det høje skattetryk. En veludviklet velfærdsstat kan i en globaliseret verden også argumenteres at være en konkurrencefordel. Globaliseringen betyder bl.a. også, at der stilles øgede krav til arbejdskraftens omstillingsevne og -vilje og til arbejdskraftens generelle kvalifikationsniveau. Et relativt fintmasket socialt sikkerhedsnet, som generøse velfærdsstater tilbyder, kan tænkes at være befordrende for arbejdskraftens nødvendige fleksibilitet. Ligeledes kan et veludviklet, offentligt finansieret uddannelsessystem være et middel til at sikre et højere og bredere kvalifikationsniveau i arbejdsstyrken end et markedsbaseret uddannelsessystem er i stand til. I det omfang, generøse velfærdsstater medvirker til at skabe social stabilitet, kan også det være en konkurrencefordel. I dette perspektiv kan globaliseringen således tænkes at føre til et "race to the top" snarere end det modsatte.

En anden dimension af spørgsmålet om globalisering og velfærdsstat vedrører globaliseringens betydning for tilslutningen til velfærdsstaten i befolkningen. Igen kan der identificeres to forskellige positioner.

Der findes en litteratur, der fokuserer på konsekvensen af øget etnisk heterogenitet (som følge af den øgede mobilitet af arbejdskraft) i samfundet for tilslutningen til velfærdsstaten. Argumentet er, at øget etnisk heterogenitet, i hvert fald på kort sigt, eroderer den sociale kapital i samfundet. Da social kapital er nødvendig for at kunne løse de kollektive handlingsproblemer, velfærdsstaten giver anledning til, effektivt, vil globalisering via øget etnisk heterogenitet svække de individuelle og sociale forudsætninger for velfærdsstatens opretholdelse.

Alternativt kan det imidlertid hævdes, at globalisering i forhold til det enkelte individ indebærer en øget usikkerhed. Hvis individer er risikoaverse, vil de være parate til at betale for at blive sikret mod sådanne risici. Velfærdsstaten kan opfattes som en gensidig, kollektiv sikring mod en lang række risici. Det kan derfor tænkes, at globaliseringen vil øge tilslutningen til velfærdsstaten og ligeledes øge folks betalingsvilje, d.v.s. deres accept af et højt skattetryk.

Seminarets formål er at analysere globaliseringens betydning for velfærdsstaten med udgangspunkt i de fire skitserede hovedpositioner i den internationale litteratur. I denne forbindelse vil der blive lagt vægt på såvel teoretiske ræsonnementer og modeller som på empiriske analyser og resultater. I overensstemmelse hermed lægger seminaret umiddelbart mest op til teoretisk baserede empiriske analyser eller rent teoretiske opgaver.

En detaljeret plan for seminarets afvikling samt litteraturliste vil foreligge i god tid inden semesterstart.

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Peter Nannestad

Prøveform

Bachelorprojektseminaret afsluttes med en hjemmeopgave, hvori der behandles en nærmere afgrænset problemstilling inden for seminarets genstandsfelt. I tilknytning til udarbejdelsen af hjemmeopgaven gives der målrettet indføring i udformning af opgave- og forskningsdesign ligesom der ydes opgavevejledning.

Opgavebesvarelsen må have et omfang på maksimalt 10.000 ord, svarende til ca. 25 sider, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og engelsk resumé. Resuméet indgår i bedømmelsen. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist.

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret.

Seminaret falder i fire dele:

1. De første uger (timerne 1 - 9; en "time" lig med tre undervisningstimer (135 minutter)) er afsat til diskussion af en række problemstillinger omkring globalisering og velfærdsstat, baseret på foreliggende litteratur og empiriske undersøgelser. Formålet med denne gennemgang er at give deltagerne et vist empirisk, teoretisk og metodisk overblik over området og en delmængde af den eksisterende forskning inden for dette, bl.a. som baggrund for valg af opgaveemne. I denne forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at seminaret af gode grunde kun kan dække en begrænset del af de spørgsmål, der kan tages op under overskriften "globalisering og velfærdsstat". I Scharpfs terminologi kan seminarets tilgang karakteriseres som primært problemorienteret policyanalyse.

Form: Plenumdiskussioner med udgangspunkt i angivet litteratur, som forventes læst af alle. De første tre gange vil være lærerstyrede; for resten af timerne aftales det, hvorvidt de skal være lærerstyrede eller baseres på oplæg fra deltagerne.

2. I forlængelse af timerne 1 - 9 skal der udarbejdes synopser til deltagernes opgaver. Synopserne udsendes til alle deltagere senest i uge 14 og præsenteres og diskuteres på holdet i uge 15. Der afsættes 20 min. per synopsis, så det vil være nødvendigt med en ekstra undervisningsgang (3 timer) i uge 15. En kort vejledning om synopsisskrivning vil kunne hentes på AULA.

3. Efter synopsisgennemgangen holdes der "skrivepause". I denne periode udarbejdes første version af opgaverne med henblik på efterfølgende kritisk granskning og diskussion på seminaret. Under skrivepausen afholdes der ikke timer for hele holdet. Undervisningen vil foregå i form af individuel vejledning af opgaveskriverne. Det er naturligvis ganske frivilligt, om og i hvilket omfang man ønsker at modtage en sådan vejledning, men al hidtidig erfaring viser, at det betaler sig at tage imod tilbuddet, specielt måske i den første del af processen.

4. Afslutningsvis (tidspunktet afhænger af  afleveringstidspunktet for den endelige opgave ) diskuteres de foreløbige opgaveversioner. Med henblik herpå vil deltagerne blive inddelt i mindre grupper med tre til fire deltagere i hver, gerne på grundlag af beslægtede opgaveemner. Diskussionen af opgaverne vil foregå inden for disse grupper, ikke på holdet som helhed. Herefter udarbejdes de endelige opgaveversioner med henblik på aflevering. Den nøjagtige afleveringsfrist vil fremgå af eksamensplanen.

Litteratur

Pensum aftales med underviser og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1.200 - 1.700 sider.

Alber, Jens og Standing, Guy (2000). "Social dumping, catch-up or convergence? Europe in a comparative global context", Journal of European Social Policy, vol. 10,2: 99-119.

http://esp.sagepub.com/cgi/reprint/10/2/99

Alesina, Alberto, Baqir, Reza og Easterly, William (1997). "Public Goods and Ethnic Divisions", NBER Working Paper 6009, Cambridge (mass.): NBER.

http://www.nber.org/papers/w6009.v5.pdf

Alesina, Alberto, Glaeser, Edward og Sacerdote, Bruce (2001). "Why Doesn't the US Have a European-Style Welfare State?", Brookings Papers on Economic Activity, vol. 2001 (2): 187-254.

http://www.jstor.org/cgi-bin/jstor/printpage/00072303/ap040002/04a00070/0.pdf?backcontext=table-of-contents&dowhat=Acrobat&config=jstor&userID=82e12102@statsbiblioteket.dk/01c0a848670050aca48&0.pdf

Allan, James P. og Scruggs, Lyle (2004)."Political Partisanship and Welfare State Reform in Advanced Industrial Societies", American Journal of Political Science, vol. 48: 496-512.

http://www.jstor.org/cgi-bin/jstor/printpage/00925853/ap050003/05a00070/0.pdf?backcontext=page&dowhat=Acrobat&config=jstor&userID=82e12102@statsbiblioteket.dk/01c0a848670050aca50&0.pdf

Atkinson, Anthony B. (2000). "The Welfare State, Budgetary Pressure and Labour Market Shits", Scandinavian Journal of Economics, vol. 102: 445-462.

http://www.blackwell-synergy.com/doi/pdf/10.1111/1467-9442.00209

Brady, David, Beckfield, Jason og Seeleib-Kaiser, Martin (2005). "Economic Globalization and the Welfare State in Affluent Democracies, 1975-2001, American Sociological Review, vol. 70: 921-948.

Materialesamling:

Freeman, Gary P. (1986). "Migration and the Political Economy of the Welfare State", Annals of the American Academy of Political and Social Sciences, vol. 485: 51-63.

http://www.jstor.org/cgi-bin/jstor/printpage/00027162/ap030639/03a00050/0.pdf?backcontext=page&dowhat=Acrobat&config=jstor&userID=82e12102@statsbiblioteket.dk/01c0a848670050aca50&0.pdf

Garrett, Geoffrey og Mitchell, Deborah (2001). "Globalization, taxation, and government spending in the OECD", European Journal of Political Research, vol. 39: 145-177.

Doi: 10.1023/A:1011043120145

Guiraudon, Virgine og Lahav, Gallya (2000). "A Reappraisal of the State Sovereignty Debate: The Case of Migration Control", Comparative Political Studies, vol. 33: 163-195.

http://cps.sagepub.com/cgi/reprint/33/2/163

Hansson, Åse (2007). "Free Factor Mobility and Fiscal Competition: Can the National Welfare State Survive in a "United Europe"?, pp. 45-67 i Andersson, Krister, Eberhartinger, Eva og Oxelheim, Lars (red.), National Tax Policy in Europe, Berlin, Heidelberg, New York: Springer.

Materialesamling:

Hicks, Alexander (1999). Social Democracy and Welfare Capitalism, Ithaca og London: Cornell University Press (kap. 7).

Materialesamling:

Hicks, Alexander M. (1994). "Introduction to pooling", pp. 169-188 i Janoski, Thomas og Hicks, Alexander M. (red.), The Comparative Political Economy of the Welfare State, Cambridge (Mass.): Cambridge University Press.

Materialesamling:

Iversen, Torben og Cusack, Thomas R. (2000). "The Causes of Welfare State Expansion. Deindustrialization or Globalization?", World Politics 52 : 313-349.

http://muse.jhu.edu/journals/world_politics/v052/52.3iversen.pdf

Janoski, Thomas og Hicks, Alexander M. (1994). "Methodological innovations in comparative political economy: an introduction", pp. 1-27 i Janoski, Thomas og Hicks, Alexander M. (red.), The Comparative Political Economy of the Welfare State, Cambridge (Mass.): Cambridge University Press.

Materialesamling:

Janoski, Thomas og Isaac, Larry W. (1994). "Introduction to time-series analysis", pp. 31-53 i Janoski, Thomas og Hicks, Alexander M. (red.), The Comparative Political Economy of the Welfare State, Cambridge (Mass.): Cambridge University Press.

Materialesamling:

Kittel, Bernhard og Winner, Hannes (2005). "How reliable is pooled analysis in political economy? The globalization-welfare state nexus revisited", European Journal of Political Reserch, vol. 44: 269-293.

Doi: 10.1111/j.1475-6765.2005.00228.x

Kleinman, Mark (2003). "The Economic Impact of Labour Migration", Political Quarterly, vol. 74, : 59-74.

http://www.blackwell-synergy.com/doi/pdf/10.1111/j.1467-923X.2003.00581.x

Malchow-Møller, Nikolaj, Munch, Jakob Roland og Skaksen, Jan Rose (2007). "Udenlandsk arbejdskraft I Danmark - konsekvenser for løn og beskæftigelse", Arbejdspapir 16, Rockwool Fondens Forskningsenhed, København: Rockwool Fondens Forskningsenhed.

http://www.rff.dk/fileadmin/dokumenter/Danske_arbejdsnotater/Arbejdspapir_nr._16.pdf

Nannestad, Peter (2007a). "Immigration and welfare states: a survey of 15 years of research", European Journal of Political Economy, vol. 23: 512-532

Doi: 10.1016/j.ejpoleco.2006.08.007

Nannestad, Peter (2007b). "Where have all the flowers gone?", Paper presented at the 16th Workshop in Political Economy, Silvaplana, Switzerland, July 25-29, 2007.

Materialesamling:

Razin, Assaf, Sadka, Ephraim og Swagel, Phillip (2002). "Tax burden and migration: a political economy theory and evidence", Journal of Public Economics, vol. 85: 167-190.

Doi: 10.1016/S0047-2727(01)00091-3 

Rodrick, Dani (2002). "Final Remarks", pp. 314-317 i Boeri, Tito, Hanson, Gordon og McCormick, Barry (red.), Immigration and the Welfare System, Oxford: Oxford University Press.

Materialesamling:

Sartori, Giovanni (2002). "Final Remarks", pp. 318-319 i Boeri, Tito, Hanson, Gordon og McCormick, Barry (red.), Immigration and the Welfare System, Oxford: Oxford University Press.

Materialesamling:

Sassen, Saskia (1996). Losing Control?, New York: Columbia University Press (kap. 3, pp. 72-105).

Materialesamling:

Schulze, Günther G. og Ursprung, Heinrich W. (1999). "Globalisation of the Economy and The Nation State", The World Economy, vol. 22: 295-352.

http://www.blackwell-synergy.com/doi/pdf/10.1111/1467-9701.00205

Scruggs, Lyle (2004). "Research on Globalization and the Welfare State: Do We Know What We Think We Know?" Paper prepared for the Duke University Summer Institute on Globalization and Equity .
http://sp.uconn.edu/~scruggs/Dukepaper.doc

Tanzi, Vito (2002). "Globalization and the Future of Social Protection", Scottish Journal of Political Economy, vol. 49: 119-127.

http://www.blackwell-synergy.com/doi/pdf/10.1111/1467-9485.00224

Velfærdskommissionen (2005). Fremtidens velfærd og globaliseringen. København: Velfærdskommisionen.

http://www.ac.dk/files/pdf/Rapport_-_globalisering.pdf

Wadensjö, Eskil (2007). "Immigration and transfers within the public sector in Denmark",  European Journal of Political Economy, vol. 23: 472-485.

Doi: 10.1016/j.ejpoleco.2006.09.004   

Wildasin, David E. (2003). "Fiscal Competition: An Introduction", Journal of Public Economic Theory, vol. 5: 169-176.

http://www.blackwell-synergy.com/doi/pdf/10.1111/1467-9779.00128

Wildasin, David E. (2006). "Global Competition for Mobile Resources: Implications for Equity, Efficiency and Political Economy"; CESifo Economic Studies, vol. 52, 1: 61-110.

http://cesifo.oxfordjournals.org/cgi/reprint/52/1/61

Denne litteraturliste er foreløbig.

Studieordning og bedømmelse


Bacheloruddannelsen i statskundskab

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur